Dansk virksomhed er nu den højest scorende B Corp i hele EU
5.2.2026 08:46:05 CET | Bonzer | Pressemeddelelse
Den danske tekstilvirksomhed Neutral® opnår 175,8 point i deres B Corp-certificering og bliver dermed den højest scorende B Corp i EU samt den højest scorende B2B-tekstilvirksomhed i hele verden.

Med en samlet Impact-score på 175,8 kan tekstilvirksomheden Neutral®, kendte for deres økologiske Fairtrade tøj, annoncere en ny milepæl i jagten på bæredygtighed. Den gennemsnitlige Impact-score for virksomheder er 50,9 point, og kravet for at få den prestigefyldte B Corp-certificering er 80.
B Corp er en globalt anerkendt certificering, der måler en virksomheds samlede sociale og miljømæssige påvirkning på verden. Det globale B Corp-fællesskab inkluderer 10.268 virksomheder i verden, bl.a. Patagonia og Ben & Jerry’s, inklusiv 142 herhjemme, heriblandt Meyers og Aarstiderne.
Processen med at blive certificeret kræver omfattende dokumentation og verificering og kan tage flere år. For Neutral® tog det 9 måneder.
“Ingen ville købe det for tyve år siden”
Udbredelsen af B Corp-certificeringen er et meningsfuldt eksempel på, hvordan investering i ansvarlighed og ekspertise i ansvarlig produktion nu bliver højt værdsat af markedet.
“Ingen ville købe tøjet for tyve år siden. Vi gjorde alt for at konkurrere, undtagen at gå på kompromis med kvaliteten eller vores værdier. Men nu betaler den stædighed sig i både troværdighed og hårdt tjent ekspertise,” fortæller Christina Larsen, medstifter og Head of CSR, Neutral®.
Neutral® specialiserer sig i tøj fremstillet af økologisk Fairtrade-bomuld dyrket i Indien og produceret i SA8000-certificerede fabrikker (den førende globale standard for arbejderrettigheder), ved brug af EU-Blomsten-godkendte farvestoffer. Produktionen kører på fabrikkens egne vind- og solenergisystemer, hvor overskydende strøm sendes tilbage til lokalmiljøet. Neutral® vandt allerede i 2013 den internationalt anerkendte Sustainia Award (modekategorien) samt CSR Abroad-prisen i 2015.
Virksomheder betaler for ekspertviden, ikke greenwashing
Neutral® er grundlagt i København i 1999. Lars Bech, medstifter af Neutral® sammen med Christina Larsen, var en af de første forretningsfolk, der producerede billige T-shirts i Bangladesh. Efter han med egne øjne havde set de skadelige konsekvenser, som konventionel tekstilproduktion havde for både lokalmiljø og menneskerne, som boede og levede i det, fik han idéen til en oprigtigt ansvarlig værdikæde, som skaber værdi for både mennesker, planeten og bundlinjen.
Neutral® var tidligt ude, og Lars Bech og Christina Larsen understreger, at deres ekspertise og erfaring med ansvarlig produktion er direkte forbundet med deres økonomiske succes på det moderne B2B-marked:
“Neutral® handler ikke om at være hellig, men vi arbejder hårdt for at drive forretning på en ordentlig måde. Og efter 20 år er vi eksperter i ansvarlig tekstilproduktion hele vejen gennem værdikæden. I den konkurrenceprægede B2B-verden ønsker de førende virksomheder ikke greenwashing, halve løsninger eller kortsigtet tænkning. De vil have eksperter som leverandører. Og de betaler gerne for det,” siger Lars Bech, Neutral®'s medstifter og CEO.
B Labs Nordic byder Neutral® velkommen
B står for benefit for all– til gavn for alle. B Corp er først og fremmest en samling af virksomheder, der tror på forretningsdrift som en positiv kraft i verden. Den nordiske afdelingen af NGO’en bag certificeringen, B Lab Nordics, ser frem til at få Neutral med i klubben.
“At kunne byde Neutral® velkommen i B Corp-fællesskabet er enormt inspirerende. Deres engagement i at drive forretning på en anderledes måde vil inspirere andre og være med til at sprede idéen om, at vi kan gentænke succes i erhvervslivet, så den måles lige så meget på mennesker og planet som på profit.” – Gitte Rosholm, Manager, B Lab Nordics.
B Corp er en holistisk standard, en ledelsesmodel og en certificering, hvor en virksomhed gennemgår en krævende evaluering og verificering af sin sociale og miljømæssige præstation. Der kigges på fem centrale impact-områder: Governance, Workers, Community, Environment og Customers.
At opnå B Corp-certificering betyder, at en virksomhed lever op til høje sociale og miljømæssige standarder for dokumenteret performance, ansvarlighed og gennemsigtighed.
B Corp-certificering er begyndelsen på en rejse, hvor virksomheden lover at forbedre sin påvirkning over tid og bliver en del af et fællesskab af virksomheder, der hver dag arbejder for at være ”best for the world”, og som bruger forretning som en drivkraft for positiv forandring.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Torp HansenMarketing Automation Specialist
Tlf:22159376lath@neutral.comBilleder
Om Neutral
Neutral® er en dansk familieejet tekstilvirksomhed med mere end 20 års erfaring. Neutral® betragtes som en pioner inden for B2B-branchen for ansvarlig produktion og tilbyder en fuldt certificeret værdikæde. De opererer i mere end 20 lande, og Neutral®-produkter bruges af alle former for virksomheder, fra lokale restauranter til Fortune 500-virksomheder. Neutral® er dedikeret til at støtte sund jord på vores planet, blomstrende landmænd i markerne og sikre arbejdsforhold i fabrikkerne. Certificeringerne omfatter Fairtrade, EU Ecolabel, SA8000 og OEKO‑TEX.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Hver sjette dansker sover dårligt: Er du en af dem?20.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker sover dårligt, og det er kun blevet værre de seneste år, viser ny analyse af Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Problemet er vokset markant siden 2021, og der er store geografiske forskelle på tværs af landet.
Ønskeskyen/GoWish vælger Bonzer som global SEO-partner: ”Vi vil være gaveinspirationens svar på Pinterest”18.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Med over 17 millioner brugere globalt og en massiv international udrulning under navnet GoWish, har Danmarks førende ønskeplatform valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Ambitionen med samarbejdet er klar: Ønskeskyen skal blive "det nye Pinterest" for ønsker og dominere både klassiske søgemaskiner samt de nye AI-modeller. Ønskeskyen har de seneste år gennemgået en eksplosiv udvikling og er i dag fundamentet for danskernes gaveønsker. Under det internationale brand, GoWish, er virksomheden nu i gang med en ambitiøs global skalering. For at cementere positionen som den primære destination for inspiration og gavekoordinering på tværs af markeder, indgår de nu i et partnerskab med SEO-specialisterne fra Bonzer. Målet med samarbejdet er todelt: Ønskeskyen/GoWish skal eje de kommercielle produktsøgninger i traditionelle søgemaskiner som Google, men mindst lige så vigtigt skal platformen positioneres som den ledende vejviser for forbrugere, der søger gaveinspiration gennem Large Language
Flatpay vælger Bonzer som Global SEO-partner: Skal vinde kampen om AI Search i Europa11.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med en nylig status som Danmarks nyeste unicorn og en aggressiv ekspansionsplan i syv europæiske markeder, har fintech-kometen Flatpay valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Partnerskabet skal sikre, at Flatpay ikke blot kan dominere de klassiske søgemaskiner, men også blive det foretrukne valg i de AI-baserede søgemønstre. Flatpay har på rekordtid indtaget det europæiske marked for betalingsløsninger og er i dag en af Europas hurtigst voksende fintech-virksomheder. Med ambitionen om at blive markedsledende på tværs af syv lande, gearer virksomheden nu yderligere op på den digitale synlighed ved at indgå et strategisk samarbejde med SEO-specialisterne fra Bonzer. Fokus for samarbejdet er klart: Flatpay skal eje kategorien for betalingsløsninger – både i de traditionelle søgemaskiner som Google og Bing samt i den nye bølge af AI-search, hvor beslutningstagere i dag søger rådgivning og oftere starter beslutningsprocessen i Large Language Models (LLM'er). Fremtidens vinder kan potent
Postnummer afslører dit smil: Så ofte går danskerne til tandlægen4.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Færre danskere går til tandlægen, og dit postnummer kan afgøre, om du får tjekket dine tænder, viser nye tal. Økonomisk usikkerhed er en del af forklaringen, og den nye tandkonto er ikke nok, påpeger ekspert.
Kvinder bruger flest penge på sundhed - men er dobbelt så stressede som mænd3.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser markante kønsforskelle: Kvinder investerer langt mere i sundhed end mænd - men 28% af kvinderne føler sig ofte stressede mod kun 12% af mændene
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




