Alderskrav til meritpædagoguddannelsen fjernes
4.2.2026 14:46:08 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Fremover er der ikke længere et alderskrav for at søge ind på meritpædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Hidtil har ansøgere skullet være fyldt 25 år, men fremover er det alene erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund, der tæller. Ændringen træder i kraft fra sommeren 2026.
“Vi fjerner et adgangskrav, som i praksis har betydet, at nogle kvalificerede ansøgere har måttet vente – uden at der var en faglig grund til det,” siger Nina Hemmersam, institutchef på pædagoguddannelsen på KP.
Københavns Professionshøjskole har pt. 1.100 indskrevne studerende på meritpædagoguddannelsen. De kommer med meget forskellige baggrunde – både når det gælder erhvervserfaring og tidligere uddannelser – men fælles for dem alle er, at de har været over 25 år, da de begyndte på uddannelsen.
Flere veje ind i pædagogfaget
Meritpædagoguddannelsen henvender sig både til pædagogmedhjælpere med relevant erhvervserfaring og til ansøgere, der ønsker at skifte spor fra en anden videregående uddannelse. Tidligere har der desuden været krav om mindst fem års relevant erhvervserfaring. I 2020 fik KP dispensation til at sænke kravet til to år – og den dispensation er nu forlænget af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
“Vores erfaringer viser, at studerende med to, tre eller fire års erfaring har rigelig praktisk ballast til at gennemføre uddannelsen på et højt fagligt niveau. Derfor er vi meget glade for, at dispensationen er forlænget,” siger Nina Hemmersam.
Den gennemsnitlige alder på de optagne på meritpædagoguddannelsen er i dag 36 år. Den forventes at falde en smule, men ifølge institutchefen er alderen ikke det afgørende.
“Det vigtigste er, at vi åbner flere reelle veje ind i pædagogfaget. En 22-årig pædagogmedhjælper med to års erfaring – eller en 23-årig med en bacheloruddannelse – skal ikke vente, hvis motivationen og kvalifikationerne er der,” siger Nina Hemmersam.
Krav til erhvervserfaring (meritpædagog)
For at søge ind på meritpædagoguddannelsen skal du have relevant erhvervserfaring, som opfylder følgende krav:
- Mindst to års erhvervserfaring fra pædagogisk eller pædagoglignende arbejde
(fx som pædagogmedhjælper eller arbejde i det pædagogiske felt sammen med uddannede pædagoger) - Arbejde på mindst 30 timer om ugen i en periode på to år
- Mindst ét års sammenhængende ansættelse
Meritpædagoguddannelsen som sporskifte
For ansøgere, der søger meritpædagoguddannelsen som sporskifte, gælder følgende adgangskrav:
- En gennemført videregående uddannelse på minimum bachelorniveau
(fx professionsbachelor, bachelor- eller kandidatuddannelse)
For yderligere oplysninger:
Nina Hemmersam, Institutchef, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 21 16 61 12
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Links
Fakta om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole (KP) er med mere end 19.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.
Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet. Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Efter 36 år på læreruddannelsen: “Det her er den bedste læreruddannelse, jeg har oplevet”13.5.2026 05:30:00 CEST | Aktuelt
Efter mere end tre årtier på læreruddannelsen siger institutchef Lis Madsen farvel til KP. Hun forlader en sektor, der har forandret sig markant – men hun gør det med en klar overbevisning: Den nye læreruddannelse er den stærkeste, hun har oplevet.
Ny rapport: Hver anden offentlige mellemleder overvejer at stoppe12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne har et stort ansvar for medarbejdere og for børn, patienter og andre borgere – men alt for lidt indflydelse på deres arbejde.
Ny bestyrelse på Københavns Professionshøjskole5.5.2026 08:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Trine Ladekarl Nellemann ny formand – fokus på den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere samt på brobygning og flere studerende til professionsuddannelserne
Ny professionsmaster på KP tiltrækker mange ansøgere4.5.2026 09:43:34 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole har modtaget 179 ansøgere til 90 pladser på ny uddannelse i pædagogisk-psykologisk rådgivning
Entreprenørskab er en del af fagligheden – ikke et tilvalg27.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj mødes studerende fra hele regionen på Campus Sigurdsgade for at gøre det, deres uddannelser i bund og grund handler om: identificere problemer i den virkelige verden og finde løsninger på dem
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

