Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S

I et nyt udspil foreslår Socialdemokratiet at oprette et tilskud til mindre skoler på 500 mio. kr. årligt for at undgå skolelukninger og afsætte 5 mia. kr. årligt til folkeskolen, der bl.a. skal finansiere et loft på 14 elever i 0. til 3. klasse.

Forslaget møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, der særligt glæder sig over ambitionen om at styrke mindre skoler i landdistrikterne økonomisk.

– Mange landsbyskoler har i dag svært ved at få pengene til at række, og mange yder-, land- og ø-kommuner har svært ved at få økonomien til at strække til at drive lokale skoler, som ofte også er små skoler. I landkommunerne er folkeskoleudgifterne pr. elev højere end i andre kommunetyper, fordi befolkningen bor mere spredt og der er længere mellem byerne og landsbyerne. Ikke mindst på øerne er udgifterne pr. elev ekstra høje, ikke fordi man er dårligere til at drive skoler, men fordi det bare er dyrere at drive mindre enheder, fortæller Steffen Damsgaard og tilføjer:

-Det er dog afgørende for bosætning og attraktiviteten i et område, at de små landsbyskoler bevares, også selvom de er dyrere at drive. Det synes jeg, at Socialdemokratiet anerkender i deres skoleudspil og det glæder mig at se.

- Jeg håber samtidig, at man vil prioritere både folkeskoler og friskoler, da begge skoletyper mange steder er den sidste skole i lokalområdet. Skal lokalområderne med en lille skole behandles rimeligt, så skal man sidestille folkeskolerne og friskolerne, når det kommer til tildeling af tilskuddet.

I landkommuner var den gennemsnitlige udgift pr. elev i 2023 på 86.411 kr., mens den i storby- og hovedstadskommuner ligger på omkring 80.500 kr. pr. elev.

Nødvendigt med et langsigtet løft

Med landdistriktsudspillet fra august 2024 afsatte regeringen i alt 40 mio. kr. i 2024-2025 til en pulje målrettet små og mindre folkeskoler, frie grundskoler og frie fagskoler i landkommunerne. Nu er puljen udløbet, og der er netop behov for et større og mere langsigtet økonomisk løft, mener Steffen Damsgaard:

– Det var en god tanke at afsætte penge til de mindre folkeskoler samt frie grundskoler og fagskoler i land- og yderområder, men 40 millioner over to år var alt for lidt.  Jeg håber derfor, at man politisk, uanset partifarve, vil sikre et større og mere langvarigt økonomisk løft af folkeskolen dér, hvor behovet er størst – nemlig i yder-, land-, og ø-kommunerne.

Pressede kommuner og mindre indskolinger

Formanden understreger, at mens vi venter på en ny tilskuds- og udligningsreform i 2029, så bliver mange yder-, land- og ø-kommuner mere og mere økonomisk pressede. Derfor er tiltaget vigtigt for at undgå en lang række skolelukninger i de kommende år.

Det er samtidig vigtigt, at de 500 mio. kr. kommer helt ud til de små skoler for at skabe reelt bedre økonomi på kort og lang sigt og sikre at vi reelt kan undgå skolelukninger.

- Forslaget med max 14 elever i indskolingsklasserne fra 0.-3. klasse vidner om, at de små skoler i landdistrikterne, hvor der oftest er tættere på 14 end 26 elever i klasserne, har en størrelse, som ikke kun er et problem, men en styrke, derfor sender begge forslag et signal om, at vi skal sikre rammerne for de små og mindre skoler i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard. 

Et land i bedre balance

Skal det være mere attraktivt at bo på landet og bo i yder-, land- og ø-kommuner, kræver det dog flere markante tiltag, for at øge attraktiviteten og bosætningen, understreger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Det her er ét af forhåbentlig mange forslag i fremtiden, der kan sikre nærheden til fx skole, og skabe fundamentet for et Danmark i balance.