Så mange danskere kører uden hjelm på skiferien
4.2.2026 13:50:35 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Hvert år rejser knap 400.000 danskere på skiferie, men mange vender desværre hjem med skader, der måske kunne være undgået. Rigtig mange danskere træner nemlig ikke op til skiferien eller kører med hjelm, viser en ny undersøgelse.

Skiferien er for mange danskere vinterens højdepunkt, men den kolde fornøjelse kan hurtigt tage en uventet drejning, hvis man ikke er ordentligt forberedt. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at mange danskere springer fysisk træning over, glemmer sikkerheden eller tager af sted uden en rejseforsikring. Det kan ende med at koste både på helbredet og pengepungen.
Tal fra SOS International, som Alm. Brand samarbejder med, viser, at 1.200 danskere kom til skade på skiferien i 2024. Alene i vinterferieugerne 6-9 fik 500 danskere brug for assistance fra SOS International.
Langt de fleste skader i vinterferien omfatter knæ, albuer, skuldre og kraveben, men Alm. Brand modtager typisk også mange anmeldelser om andre forhold som f.eks. maveonde, stjålne genstande og assistance til motorhjælp.
Selvom skiløb kræver både styrke, balance og kondition, viser en ny undersøgelse med over 1.000 respondenter fra Alm. Brands kundepanel, at næsten halvdelen af danskerne springer træningen over.
46 pct. svarer, at de ikke træner op til skiferien, hvilket øger risikoen for skader. Samtidig har næsten hver femte (17 pct.) oplevet at få skader på skiferien.
“En skiferie er en fantastisk oplevelse, men det er også en ferie, der kræver forberedelse. Vi ved af erfaring, at mange skader sker på tredje- og fjerdedagen, hvor man måske er blevet lidt mere overmodig. Det er derfor bekymrende, at så mange ikke forbereder sig fysisk inden skiferien. Selv en smule træning kan gøre en stor forskel og forebygge de mest almindelige skiskader,” forklarer Mathias Kjær Sigvaldason, direktør for Rejse hos Alm. Brand.
Når det kommer til sikkerheden på pisten, er brug af hjelm afgørende for at undgå hovedskader. Undersøgelsen viser, at hele 43 pct. svarer, at de aldrig bruger hjelm, og otte pct. svarer, at de kun gør det nogle gange.
“En skihjelm har afgørende betydning for, hvor alvorlig en hovedskade du får, hvis du falder på pisten. Heldigvis ser vi langt færre hovedskader end for ti års siden, men hvis de først sker, er det ofte ulykker, som kan give alvorlige senfølger,” siger Mathias Kjær Sigvaldason.
Gode råd til en tryg skiferie
For at undgå uheld og økonomiske overraskelser anbefaler Alm. Brand følgende:
- Træn dine benmuskler op til skiferien, fx med squats og lunges
- Sørg for, at dit skiudstyr passer til dig og dine behov
- Brug altid hjelm, når du står på ski eller snowboard
- Tjek, at du har de relevante forsikringer
- Klargør bilen til vintervejr
- Medbring skovl, tæpper og snacks til køreturen
- Undersøg særlige krav på destinationen, fx om der er behov for snekæder
- Tjek, om du har brug for medicinsk forhåndsgodkendelse for at være dækket
- Undersøg, om der kræves visum (også ved mellemlandinger)
- Vær opmærksom på behov for vaccinationer
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group via eget kundepanel, som udgør et repræsentativt udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført mere end 1.010 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden fra 19.-27 januar 2026.
Spørgsmål:
Træner du op til skiferien?
- Ja, jeg træner specifikt til skiferien 10 pct.
- Jeg træner generelt, men ikke specifikt til skiferien 39 pct.
- Nej, jeg træner ikke 46 pct.
- Ved ikke 5 pct.
Har du prøvet at få skader på skiferien?
- Ja, 17 pct.
- Nej 82 pct.
Bruger du hjelm, når du står på ski eller snowboard?
- Ja, altid 49 pct.
- Nej, aldrig 43 pct.
- Nogle gange 8 pct.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum