Alm. Brand Forsikring A/S

Så mange danskere kører uden hjelm på skiferien

4.2.2026 13:50:35 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Del

Hvert år rejser knap 400.000 danskere på skiferie, men mange vender desværre hjem med skader, der måske kunne være undgået. Rigtig mange danskere træner nemlig ikke op til skiferien eller kører med hjelm, viser en ny undersøgelse.

Skiferien er for mange danskere vinterens højdepunkt, men den kolde fornøjelse kan hurtigt tage en uventet drejning, hvis man ikke er ordentligt forberedt. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at mange danskere springer fysisk træning over, glemmer sikkerheden eller tager af sted uden en rejseforsikring. Det kan ende med at koste både på helbredet og pengepungen.

Tal fra SOS International, som Alm. Brand samarbejder med, viser, at 1.200 danskere kom til skade på skiferien i 2024. Alene i vinterferieugerne 6-9 fik 500 danskere brug for assistance fra SOS International.

Langt de fleste skader i vinterferien omfatter knæ, albuer, skuldre og kraveben, men Alm. Brand modtager typisk også mange anmeldelser om andre forhold som f.eks. maveonde, stjålne genstande og assistance til motorhjælp.

Selvom skiløb kræver både styrke, balance og kondition, viser en ny undersøgelse med over 1.000 respondenter fra Alm. Brands kundepanel, at næsten halvdelen af danskerne springer træningen over.

46 pct. svarer, at de ikke træner op til skiferien, hvilket øger risikoen for skader. Samtidig har næsten hver femte (17 pct.) oplevet at få skader på skiferien.

“En skiferie er en fantastisk oplevelse, men det er også en ferie, der kræver forberedelse. Vi ved af erfaring, at mange skader sker på tredje- og fjerdedagen, hvor man måske er blevet lidt mere overmodig. Det er derfor bekymrende, at så mange ikke forbereder sig fysisk inden skiferien. Selv en smule træning kan gøre en stor forskel og forebygge de mest almindelige skiskader,” forklarer Mathias Kjær Sigvaldason, direktør for Rejse hos Alm. Brand.

Når det kommer til sikkerheden på pisten, er brug af hjelm afgørende for at undgå hovedskader. Undersøgelsen viser, at hele 43 pct. svarer, at de aldrig bruger hjelm, og otte pct. svarer, at de kun gør det nogle gange.

“En skihjelm har afgørende betydning for, hvor alvorlig en hovedskade du får, hvis du falder på pisten. Heldigvis ser vi langt færre hovedskader end for ti års siden, men hvis de først sker, er det ofte ulykker, som kan give alvorlige senfølger,” siger Mathias Kjær Sigvaldason.

Gode råd til en tryg skiferie

For at undgå uheld og økonomiske overraskelser anbefaler Alm. Brand følgende:

  • Træn dine benmuskler op til skiferien, fx med squats og lunges
  • Sørg for, at dit skiudstyr passer til dig og dine behov
  • Brug altid hjelm, når du står på ski eller snowboard
  • Tjek, at du har de relevante forsikringer
  • Klargør bilen til vintervejr
  • Medbring skovl, tæpper og snacks til køreturen
  • Undersøg særlige krav på destinationen, fx om der er behov for snekæder
  • Tjek, om du har brug for medicinsk forhåndsgodkendelse for at være dækket
  • Undersøg, om der kræves visum (også ved mellemlandinger)
  • Vær opmærksom på behov for vaccinationer

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group via eget kundepanel, som udgør et repræsentativt udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført mere end 1.010 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden fra 19.-27 januar 2026.

Spørgsmål:

Træner du op til skiferien?

  • Ja, jeg træner specifikt til skiferien                           10 pct.
  • Jeg træner generelt, men ikke specifikt til skiferien   39 pct.
  • Nej, jeg træner ikke                                                 46 pct.
  • Ved ikke                                                                 5 pct.


Har du prøvet at få skader på skiferien?

  • Ja,     17 pct.
  • Nej    82 pct.  


Bruger du hjelm, når du står på ski eller snowboard?

  • Ja, altid                49 pct.
  • Nej, aldrig             43 pct.
  • Nogle gange          8 pct.                                                      

Kontakter

Alm. Brand Forsikring

Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye