If Forsikring

If hjælper meget-rapport Q4: Proaktive indsatser hjalp kunderne under stormvejr

5.2.2026 07:40:27 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Sampo-koncernen fortsatte med at udnytte sine markedspositioner og skala til at levere et solidt resultat for både fjerde kvartal og hele 2025.

Morten Thorsrud, koncernchef i Sampo Group. Foto: Sampo/If
Morten Thorsrud, koncernchef i Sampo Group. Foto: Sampo/If

Den store efterspørgsel på Ifs forsikringer fortsatte i 2025, hvor selskabet håndterede mere end 2,3 mio. skader ved hjælp af nye digitale løsninger og personlig hjælp. Denne udgave af “If hjælper meget”-rapporten sætter fokus på, hvordan Ifs skadeorganisation hjalp kunderne, da stormen Amy ramte Norge.

“De sidste tre måneder af 2025 var en påmindelse om, hvor sårbare vores samfund er over for det voldsomme vejr, da flere storme ramte Norden. Hos If er vi godt rustet til at håndtere større vejrbegivenheder på grund af vores erfaringer fra forskellige markeder og tætte samarbejde på tværs af organisationen. Det gør os i stand til at reagere tidligt, reducere risici og hjælpe vores kunder, når de har mest brug for os. Vi lever i høj grad op til vores løfte om at hjælpe meget – og skabe forudsigelighed for vores 4,6 mio. kunder i en mere uforudsigelig tid,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i Sampo Group.

Styrket fokus på digitale løsninger
If har igennem hele 2025 investeret i digitalisering, automatisering og datadrevne indsigter, samtidig med at den personlige kundeservice er blevet prioriteret. If nåede også sin målsætning for digitalt salg tidligere end forventet.

If har i løbet af fjerde kvartal ansat Tiina Voipio, tidligere chef for digitalt salg og kundeoplevelser, som leder af den nordiske skadeorganisation. Hun indtræder også i koncernledelsen og skal fokusere på at styrke den digitale skadesoplevelse, hvilket skal understøtte Ifs fortsatte vækst.

“Kunder forventer hurtigere hjælp efter en skade og vil gerne vende tilbage til en normal hverdag hurtigst muligt. Ved at investere i digitale løsninger og bruge kunstig intelligens og automatisering i vores arbejde har vi forbedret skadeoplevelsen for mange kunder,” siger Tiina Voipio.

If lancerede i september 2025 den generative AI-chatbot IfGPT til sine danske privatkunder. IfGPT har siden lanceringen håndteret ca. 8.000 henvendelser. Omkring 65 procent af brugerne har været logget ind, når de har brugt IfGPT, hvilket har gjort det muligt at give skræddersyede svar. Den positive modtagelse kan allerede aflæses i stigende kundetilfredshed.

Den nye If Pet Help-app blev i 2025 downloadet mere end 18.000 gange i Norge og Sverige. Appen lanceres for danske og finske kunder i år.

Høj kundetilfredshed
I denne udgave af “If hjælper meget”-rapporten får du et indblik i skadeorganisationens arbejde og medarbejderne, der hjælper kunder med at komme videre, når en storm rammer.

“Samarbejde med kunder, partnere og samfundet er fortsat vejen frem. Vi er godt forberedte og positionerede til 2026, og vi bygger videre på vores erfaringer og fokuserer på det, der skaber størst værdi for kunderne. Vi er meget stolte over, at ni ud af ti kunder giver os den højeste tilfredshedsscore,” siger Morten Thorsrud.

Nøgletal for 2025

  • If hjalp med mere end 2,3 mio. skader i 2025 – et fald på fem procent i forhold til 2024.
  • If udbetalte fem procent mindre i skadeserstatninger end året før, hvilket skyldes færre storskader og mildere vejrforhold, særligt i årets første tre kvartaler.
  • If udbetalte ca. 135 mio. svenske kroner om dagen i 2025.
  • If hjalp 623.000 kunder med person- og rejseforsikringsskader i 2025.

Yderligere information
For pressehenvendelser til Morten Thorsrud, CEO for Sampo Group, eller finansielle oplysninger om If eller Sampo Group, kontakt: Antti Järvenpää, Investor Relations Specialist og presseansvarlig, Sampo Group, +358 10 516 0035, antti.jarvenpaa@sampo.fi

If hjælper meget-rapport Q4
Læs rapporten her: If helps a lot report | About us

Det finansielle resultat
If er en del af den Sampo, Nordens førende forsikringskoncern, der er børsnoteret på Nasdaq i Helsinki, Stockholm og København. Læs mere om Sampo-koncernens finansielle resultater for fjerde kvartal og hele 2025: Kvartalsrapportering | Sampo.com

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tiina Voipio, leder af den nordiske skadeorganisation
Tiina Voipio, leder af den nordiske skadeorganisation
Download

If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye