If: Kraftigt snefald kan føre til farlige situationer på travle rejsedage
4.2.2026 11:48:29 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse
Der er netop udsendt et varsel om kraftigt snefald og snestorm. Det rammer ifølge forsikringsselskabet If på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere skal afsted på vinterferie.

If, Nordens største forsikringsselskab, kommer nu med en opfordring til de tusindvis af danskere, der om få dage kører på vinterferie.
DMI har netop varslet kraftigt snefald for store dele af landet fra torsdag og frem, mens Nordjylland kan blive ramt af snestorm.
“Kraftigt snefald og snestorm rammer, netop som mange skal afsted på skiferie eller besøge familien. Det er uheldig timing. Sne, kulde og tæt trafik øger risikoen for uheld markant, og derfor opfordrer vi til at køre efter forholdene og hvis muligt undgå den mest travle ferietrafik,” siger Rasmus Ruby-Johansen, ansvarlig for motorskader i If.
Ifølge DMI kan der flere steder falde 10-20 cm sne og lokalt op imod 35 cm.
Gør bilen klar
Kører man på skiferie, er der ifølge If ekstra god grund til at sikre, at bilen er rustet til vintervejret.
Man bør blandt andet tjekke bilens batteri og vinduesviskere samt fylde frostsikret køler- og sprinklervæske på bilen, lyder opfordringen fra If.
Ifølge forsikringsselskabet bør man også undersøge reglerne for snekæder i de pågældende lande, man kører igennem eller til, ligesom det er vigtigt at have styr på reglerne for vejafgifter.
”Manglende kendskab til de lokale regler kan blive en dyr affære. Derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, før man kører afsted,” siger Rasmus Ruby-Johansen.
Gode råd til bilferien om vinteren:
- Skift til vinterdæk
- Kør forsigtigt og hold god afstand
- Tjek bilens batteri, lygter og vinduesviskere
- Fyld frostsikret køler- og sprinklervæske på bilen
- Smør silikone på gummilisterne, så dørene ikke fryser fast
- Medbring nødvendigt udstyr: Sneskovl, refleksvest, tæpper og startkabler
- Undersøg regler for snekæder og vejafgifter
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jmw@topdanmark.dkSøren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575smo@topdanmark.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If: Påsken kan afsløre skjulte vandskader i sommerhuse29.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusejere kan få sig en ubehagelig overraskelse de kommende dage, advarer If.
Fra hovedknubs til fingerskader: Tusindvis af danskere kommer galt af sted i haven21.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal viser, at mange kommer til skade, når de bruger enten en hækklipper eller en stige.
Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp2.3.2026 14:08:42 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
Av: Flere danskere kommer til skade i vinteren17.2.2026 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Som fodgænger kan man selv mindske risikoen for faldulykker ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksom på glatte veje og fortove, lyder det fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum