Pulje skal hjælpe børn og unge ind i nye fællesskaber
4.2.2026 11:08:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Ikke alle børn og unge finder naturligt ind i fællesskaberne i skole- og fritidslivet. Nogle trækker sig stille, andre falder helt ud af aktiviteter, de tidligere har været en del af. For at give flere børn og unge mulighed for at høre til, har Tønder Kommune afsat midler til Pulje til Børn- og Ungefællesskaber.

Puljen, der er på 300.000 kroner årligt, støtter nye initiativer, der skaber fællesskaber for børn og unge – særligt dem, der står udenfor eller viser tidlige tegn på mistrivsel. En vigtig forudsætning er, at projekterne udvikles og gennemføres i samarbejde på tværs af for eksempel skoler, institutioner, foreninger og andre aktører.
– Vi ved, at fællesskaber er afgørende for børn og unges trivsel. Med puljen vil vi give plads til nye idéer og samarbejder, der kan nå dem, som ikke nødvendigvis finder vej til de eksisterende tilbud, siger Bjarne Lund Henneberg, der er formand for kommunens Socialudvalg.
Puljen kan blandt andet bruges til nye fritidsfællesskaber uden medlemskrav, fælles forløb mellem skole og foreningsliv eller aktiviteter, der udvikles sammen med børn og unge selv. Det kan også være midlertidige fællesskaber, hvor man kan deltage uden at skulle præstere eller forpligte sig på længere sigt.
Der kan søges op til 30.000 kroner pr. projekt, og midlerne er målrettet nye aktiviteter – ikke almindelig drift og løn. Puljen er en del af budgetaftalen for 2024 med fokus på sundhed, hvor der blandt andet blev afsat penge til børn og unges mentale sundhed.
Puljen kan søges af både kommunale og eksterne aktører, men altid i samarbejde mellem mindst to parter. Det kan for eksempel være skoler, dagtilbud, foreninger, kultur- og idrætscentre, ungdomsråd eller frivillige organisationer.
Næste ansøgningsfrist er 2. marts 2026.
Ansøgningsskema og yderligere information findes på Tønder Kommunes hjemmeside.
Kontakter
Grethe Høyrup NielsenDirektørBørn, Unge & Social
Tlf:74 92 92 92Tlf:21 32 19 40gahn6@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere5.8.2026 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.
Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud22.7.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.
Nye partnerskaber skal styrke hjælpen til sårbare borgere29.6.2026 13:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Ballast og Varmestuen Tønder har indgået nye toårige partnerskabsaftaler med Tønder Kommune. Aftalerne skal styrke den forebyggende og sociale indsats for børn, unge og udsatte voksne og er en del af kommunens strategi for et tæt samarbejde med NGO'er og frivillige sociale foreninger.
Tidligere ældreminister bliver ny senior- og socialdirektør i Tønder Kommune25.6.2026 18:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har fundet sin nye senior- og socialdirektør. Valget er faldet på Mette Kierkgaard, der kommer med mange års erfaring fra både kommunal ledelse, socialområdet og senest som ældreminister.
Tønder Kommune hædrer årets bedste byggeri og renoveringer23.6.2026 13:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Et restaureret 1700-talshus i Møgeltønder, en nænsomt renoveret villa i Skærbæk og en ny administrationsbygning i Tønder modtager årets bygningspræmiering. De tre projekter er udvalgt for deres høje kvalitet og deres bidrag til at bevare og udvikle attraktive omgivelser i kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum