Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder
5.2.2026 09:00:17 CET | Clever | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.

Clever har indgået et nyt samarbejde med energi- og teknologivirksomheden Eviny. Aftalen giver fra i dag alle Clever One-kunder adgang til at lade på Evinys danske ladenetværk uden ekstra omkostninger.
Samarbejdet sikrer Clever-kunder endnu bedre muligheder for at lade i landets større byer og ved centrale trafikknudepunkter på tværs af Danmark. Særligt de mange lynladere i København, Holbæk, Odense, Aarhus og Varde vil ifølge Clever øge kapaciteten og gøre opladningen mere fleksibel i områder med stigende efterspørgsel.
“Med Eviny-samarbejdet udvider vi ladeuniverset for Clever One-kunder, som nu får adgang til endnu flere lademuligheder i de større byer og på farten ved attraktive ladelokationer. Det giver vores kunder både mere frihed og større fleksibilitet i deres hverdag med elbil. Samtidig udnytter vi den eksisterende ladeinfrastruktur endnu bedre, så flere elbilister får glæde af den,” siger Mathias Sukstorf Langkilde, ansvarlig for strategiske partnerskaber hos Clever.
Eviny har de senere år etableret et ladenetværk på tværs af Danmark og planlægger at fortsætte udbygningen. Aftalen med Clever er et vigtigt skridt til at udnytte den eksisterende kapacitet, hvilket kan fremskynde investeringerne i ny ladeinfrastruktur.
“Samarbejdet med Clever vil bringe flere elbilister til vores lynhurtigere ladestandere, øge udnyttelsen og fremskynde investeringerne i nye ladepunkter. Vi har allerede etableret en række stærke ladelokationer i de større byer og fortsætter udbygningen i takt med, at antallet af danske elbiler stiger. I februar åbner vi blandt andet en ny lynladestation i Aarhus-området, så vi fremover får tre stationer dér. Vores store lynladestation på Drejebænken i Odense bliver samtidig et godt supplement til Clevers placering lige ved siden af og vil kunne aflaste i de travle perioder,” siger Bo Nielsen, Country Manager hos Eviny.
Læs mere om Clevers forskellige samarbejdsaftaler her.
Fakta
- Aftalen med Eviny træder i kraft torsdag den 5. februar 2026.
- Aftalen omfatter alle Evinys nuværende og kommende ladepunkter i Danmark.
- Clever One-kunder kan starte opladning på Evinys danske ladenetværk uden meromkostninger. Clevers app og ladebrik kan bruges på alle Evinys ladestandere i Danmark.
- Har du ikke Clever One, men betaler pr. forbrug (fx Clever Box eller Clever Go), vil opladningen fremgå som en særskilt linje på din faktura.
- Eviny driver i dag 30 lokationer med i alt 220 ladepunkter på tværs af Danmark og planlægger i de kommende år at udvide sit ladenetværk.
- Evinys største lynladelokationer er pt. Drejebænken i Odense (28 lynudtag), Holbæk Centrum og Havn (12 lynudtag), Frihedens Butikscenter i Hvidovre (12 lynudtag) og Kronen i Vanløse (10 lynudtag).
Kontakter
Jeppe ChristensenPresseansvarlig - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder

Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 59.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Fra Sverige til Sydfrankrig: Nyt Allego-samarbejde giver Clever-kunder europæisk lynopladning til særpris7.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien står for døren, og fra i dag bliver det endnu nemmere for Clever One-kunder at tage Clever med over grænsen. Et nyt samarbejde med Allego giver nu adgang til 4.600 lynladepunkter i fem europæiske lande. De aktuelle priser er 2,99 kr./kWh i Sverige og 3,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum