Navnenyt fra Dansk Kulturinstitut: Ny programleder skal styrke dansk-ukrainsk kultur- og ungdomssamarbejde
4.2.2026 14:08:15 CET | Dansk Kulturinstitut | Pressemeddelelse
Jannie Østergaard Nielsen er ny programleder for Dansk Kulturinstituts ungdoms – og kulturindsatser i Ukraine, herunder Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv og Mykolaiv.

Snart fire år efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine er behovet for at styrke og støtte den ukrainske ungdom stadig akut. Angreb på kritisk infrastruktur har skabt en alarmerende energikrise, og mange unge har begrænset adgang til sociale og kulturelle rum, hvor de kan mødes. Samtidig er behovet for stærke partnerskaber og internationale forbindelser tydeligt.
I fem år har Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus - med base i både Kyiv og Mykolaiv - arbejdet for at styrke unges deltagelse, kreativitet og demokratiske kompetencer. Nu får indsatsen en ny programleder i Jannie Østergaard Nielsen, som har flere års erfaring med at lede store globale projekter for og med unge. Hun kommer fra en stilling som klimaprogramkoordinator hos ADRA og har desuden omfattende international erfaring fra Mellemøsten og det afrikanske kontinent, blandt andet som Senior Manager og interim Country Director i Sudan hos IMPACT Initiatives.
Henriette Borg Reinholdt, regional chef for Dansk Kulturinstitut:
"Jannie har den faglige tyngde og internationale erfaring, der skal til, når vi arbejder med unge i en krigszone. Hun har mange års erfaring med at oparbejde stærke, ligeværdige partnerskaber, og hun har en forståelse for, hvordan kultur og kreativitet kan styrke unges samfundsdeltagelse og demokratiske engagement – også under de hårde og til tider ekstreme forhold, som mange unge i Ukraine lever under."
En bro mellem Danmark og Ukraine
Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus er et partnerbaseret ungdoms -og kulturprogram, der fungerer som en platform for unge fra både Ukraine og Danmark. Gennem stærke partnerskaber med ukrainske civilsamfundsorganisationer i Kyiv samt regionerne tættere på frontlinjen søger Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus’ program at styrke unges kapacitet, så de aktivt kan bidrage til en demokratisk genopbygning af Ukraine. Gennem programmet kan de unge engagere sig i workshops, sociale aktiviteter, kulturelle projekter og udvekslingsprogrammer, som bygger bro mellem Ukraine og Danmark. En del af programmet er de to fysiske ungdomshuse i Kyiv og Mykolaiv, som giver lokale ungdomsaktører og organisationer mulighed for at skabe og facilitere egne projekter, events, samarbejder og generelt styrke deres demokratiske deltagelse og kreative færdigheder. Programmet ledes af et konsortium bestående af Dansk Kulturinstitut og Dansk Ungdoms Fællesråd med støtte fra Udenrigsministeriet.
Jannie Østergaard Nielsen om sin nye stilling:
"Jeg tror på, at kunst og kultur skaber rum, hvor unge kan udtrykke sig, mødes og udvikle løsninger på de udfordringer, de oplever. Genopbygningen af Ukraine handler ikke kun om fysisk infrastruktur – den sociale og civilsamfundsmæssig genopbygning er mindst lige så vigtig. Jeg tror på, at stærke partnerskaber, hvor unge definerer deres udfordringer og løsninger er en central del for netop dette. Herudover gør det os i stand til at skabe den samme adgang til kunst og kultur i udsatte regioner tættere på frontlinjen. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de unge og vores partnere for at sikre, at indsatsen har en reel betydning og ikke mindst en langtidsholdbar effekt."
Kyiv og Mykolaiv
De to ukrainsk-danske ungdomshuse er strategisk placeret: Kyiv som hovedstad med en koncentration af unge og civilsamfundsaktører, og Mykolaiv som frontlinjeby, hvor krigen har efterladt en sårbar befolkning, ikke mindst ungdommen. Adgang til kulturelle og sociale rum er ofte begrænset, men netop her bliver husene afgørende som et trygt og demokratisk forum. Gennem ungdomshusene får unge mulighed for at skabe netværk, udveksle erfaringer og opbygge færdigheder, der styrker både samfundsdeltagelse og social samhørighed.
Med Jannie Østergaard Nielsen ved roret bliver de ukrainsk-danske ungdomshuse fortsat steder, hvor ukrainske unge kan forme deres egen fremtid, udvikle kreative og demokratiske kompetencer og bygge bro mellem Danmark og Ukraine – midt i en af Europas mest alvorlige konflikter. Jannie vil herudover fokusere på at styrke partnerskaber og samarbejde, så kunst- og kulturinitiativer når udsatte unge i frontlinjeregionerne i det østlige Ukraine.
Om Jannie Østergaard Nielsen
Programleder for Dansk Kulturinstituts kultur – og ungeindsatser i Ukraine
Fhv. Klimaprogramkoordinator v. ADRA Danmark
Fhv. Senior Manager og interim Country Director i blandt andet Sudan hos IMPACT Initiatives.
Kandidat i Global Sundhed fra Københavns Universitet
Bachelor i Folkesundhed fra Aarhus Universitet
Kontakter
Anne SplittorffKommunikationschef
Tlf:+45 2636 5775as@danishculture.comBilleder
Om Dansk Kulturinstitut
Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og være med til at styrke FN’s Verdensmål. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i de østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Kenya, Indien, Kina og Brasilien.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut
Dansk Kulturinstitut styrker indsatsen i Moldova med ansættelsen af ny projektkoordinator13.11.2025 10:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 15. november har Dansk Kulturinstitut ansat Vera Ada Langstrup Hartmann som ny projektkoordinator i Moldova. Med ansættelsen fortsætter instituttet sit arbejde for at skabe flere kunst- og kultursamarbejder mellem Danmark og Moldova - et land, der står midt i en markant udvikling.
Efter to årtiers kulturel brobygning i Kina: Dansk Kulturinstituts Eric Messerschmidt tildeles Ridderkorset3.11.2025 10:04:55 CET | Pressemeddelelse
Med følelser, nysgerrighed og troen på kulturens kraft har Eric Messerschmidt i to årtier været en drivkraft bag mødet mellem dansk og kinesisk kunst og gensidig forståelse – nu hædres han med Ridderkorset.
Erfaren international profil er Dansk Kulturinstituts nye projektkoordinator i Kenya9.10.2025 12:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Kulturinstitut har ansat Ashley White som ny projektkoordinator i Kenya. Med omfattende erfaring fra udviklings- og menneskerettighedsarbejde i både Øst-, Vest- og Nordafrika bliver Ashley White en kapacitet i instituttets arbejde på kontinentet.
Dansk Kulturinstitut starter aktiviteter i Kenya7.7.2025 11:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Kulturinstitut udvider sit internationale engagement og genoptager sine aktiviteter på det afrikanske kontinent med base i Kenyas hovedstad Nairobi.
Røde Kors’ generalsekretær indtræder i Dansk Kulturinstituts bestyrelse: ”Kultur kan bringe mennesker sammen på tværs af grænser og rejse vanskelige, men nødvendige debatter”4.6.2025 11:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, indtræder i Dansk Kulturinstituts bestyrelse og overtager pladsen fra rektor for Københavns Folkeuniversitet, Carsten Fenger-Grøndahl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
