37-årig mand flygtet fra Vestre Fængsel
5.2.2026 08:30:02 CET | Københavns Politi
Vi leder fortsat efter 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der natten til onsdag flygtede fra Vestre Fængsel. Vi har modtaget mange henvendelser fra borgere, og vi er fortsat interesserede i tips og oplysninger om den undvegne fange.
Hvis man ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham eller tilbageholde ham, men i stedet straks kontakte politiet på 1-1-2. Hvis man ligger inde med oplysninger om, hvor han kan befinde sig, skal man ringe 1-1-4.
Vi opdaterer her, når der er nyt.
4.2.2026 16:35:41 CET | Københavns Politi
Ifm. indsatsen med at finde den fange, der i nat flygtede fra Vestre Fængsel, udsender vi et nyere billede af den undvegne mand.
Han var ved flugten iført sort hue, sort tætsiddende jakke og sorte, lange tætsiddende bukser. Desuden var han iført sorte sko med hvide såler. Hvis man ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte eller tilbageholde ham, men i stedet kontakte politiet på 112.
Har man oplysninger om, hvor han kan befinde sig, skal man ringe 114. Vi opdaterer her, når der er nyt i sagen.

4.2.2026 15:04:57 CET | Københavns Politi
Vi arbejder fortsat på at finde den mand, der i nat flygtede fra Vestre Fængsel. I den forbindelse er vi løbende til stede med patruljer forskellige steder i kredsen. Vi opdaterer her, når der er nyt i sagen, men for nuværende har vi ikke yderligere oplysninger.
Hvis man som borger ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham eller tilbageholde ham, men i stedet straks kontakte politiet på 1-1-2. Hvis man ligger inde med oplysninger om, hvor manden kan befinde sig, skal man ringe 114.
4.2.2026 02:15:29 CET | Københavns Politi
Vi efterlyser den nu 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, som er idømt forvaring for drab. Han er i nat flygtet fra Vestre Fængsel. Hvis man som borger ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham eller tilbageholde ham, men i stedet straks kontakte politiet på 1-1-4. Vi gør opmærksom på, at det er strafbart at hjælpe eller skjule en flygtet person. Vi har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Risiko for nedfaldne istapper8.2.2026 15:47:18 CET | Myndighedsmeddelelse
Vi modtager flere anmeldelser om istapper, der risikerer at falde ned fra byens tage i forbindelse med det nuværende tøvejr. Vær derfor opmærksom som fodgænger - og vi minder igen om, at det påhviler ejeren af bygningen at fjerne både sne og istapper, så det ikke udgør en fare for fodgængerne.
Aflysning, Savnet Person7.2.2026 20:14:34 CET | Myndighedsmeddelelse
Bjarne er nu fundet i god behold, hvorfor tidligere fremsendte efterlysning annulleres. Tak for hjælpen til alle, og god weekend.
Uegnede dæk6.2.2026 14:04:47 CET | Myndighedsmeddelelse
Vejene er glatte, og skal du ud at køre, så sørg for at have egnede dæk på din bil. Vi har i morges givet bøder til tre bilister, som sad fast i sneen på Nørrebro. De tre biler var udstyret med åbenlyst uegnede dæk, som ikke kunne få fat. Bilisterne fik hver en bøde på 4.000 kr. – 1.000 for hvert dæk. Ud over at køre med egnede dæk opfordrer vi alle trafikanter til at køre forsigtigt og færdes efter forholdene.
Vær opmærksom på nedfaldende sne og is6.2.2026 12:39:02 CET | Myndighedsmeddelelse
Vi er begyndt at modtage flere anmeldelser om sne, der falder ned fra byens tage. En enkelt bil har fået knust ruder under vægten af sneen. Vær derfor opmærksom som fodgænger - og husk, at det påhviler ejeren af bygningen at fjerne sne og istapper, så det ikke udgør en fare for fodgængerne.
Kraftigt snefald6.2.2026 08:17:47 CET | Myndighedsmeddelelse
Som de fleste nok har opdaget, er der faldet rigtig meget sne i København. Vi opfordrer bilisterne til at køre meget forsigtigt og holde god afstand til de øvrige trafikanter. De generelle forhold på vejene gør dog, at vi på nuværende tidspunkt ikke fraråder al unødig udkørsel. Vi opdaterer her på Politi Update, hvis situationen skulle ændre sig.
