Nyt brancheforum skal give de kriminelle i byggeriet kamp til stregen
4.2.2026 06:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Med et nyt brancheforum vil 3F’s Byggegruppe og DI Byggeri nu tage et livtag med de kriminelle kræfter i branchen.

Organiseret økonomisk kriminalitet, arbejdsmiljøkriminalitet og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft er nogle af de alvorlige udfordringer, som har vundet indtog i bygge- og anlægsbranchen. Derfor lancerer 3F’s Byggegruppe og DI Byggeri nu et brancheforum, hvor arbejdsgivere og fagbevægelse sammen går forrest i kampen for at bekæmpe kriminelle forhold i branchen. Formålet er at sikre ordnede forhold i bygge- og anlægsbranchen.
- Det er helt afgørende, at vi står sammen om at få de kriminelle ud af vores branche. Med brancheforummet samler vi kræfterne, så myndighederne får en stærk og relevant samarbejdspartner, der både kender dagligdagen på byggepladsen og har indgående kendskab til branchen, siger Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen.
- Vi har et fælles ansvar for, at byggeriets rammer er gennemskuelige og trygge for alle – både virksomheder og medarbejdere. Når DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe går sammen om et brancheforum, sender vi et klart signal: Vi vil ikke acceptere, at kriminalitet underminerer konkurrencen og skader branchens omdømme, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
En stærk partner for myndighederne
Det er tale om et historisk samarbejde, hvor 3F ’s Byggegruppe og DI Byggeri nu finder en fælles ramme, der skal give konkrete anbefalinger og løsninger der skal komme udviklingen til livs.
- Vi mangler et klart, fælles billede af problemets omfang og de dynamikker, der er på spil. Det skal brancheforummet give os, så vi får langt bedre muligheder for, at vi som branche danner fælles front om de nødvendige løsninger, siger Rasmus Brandt Lassen.
- Nu skaber vi én central aktør, der kan sikre udvikling af analyser, bidrage med løsninger og anbefalinger til myndighederne, og komme med konkrete forslag til bekæmpelse og forebyggelse af kriminelle forhold i byggeriet, tilføjer Claus von Elling.
Baggrund for initiativet
Organiseret økonomisk kriminalitet, arbejdsmiljøkriminalitet og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen er nogle af de alvorlige udfordringer, som har vundet indtog i bygge- og anlægsbranchen og som udgør et betydeligt samfundsmæssigt problem. Brancheforummet har til formål at bidrage og styrke myndighedernes indsats, herunder indgå samarbejde med Forum for Arbejdskriminalitet som blev vedtaget med det seneste Politiforlig.
Fakta:
- Brancheforummet sammensættes af 3F’s Byggegruppe, DI Byggeri, DI og Danske Byggefag.
- 3F’s Byggegruppe og DI finansierer i fællesskab brancheforummet over de kommende 4 år med et samlet budget på 13,5 mio. kr.
- Der nedsættes et advisory board bestående af myndigheder, brancheaktører, eksperter og praktikere.
Kontakter
Presserådgiver i Dansk Industri Ben Ron, tlf.+45 28305452, benr@di.dk, og Ledelseskonsulent i 3F’s Byggegruppe Esther Keller, tlf. +45 61672067, Esther.keller@3f.dk.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum