ABB A/S

ABB IE6 SynRM-motorer leverer et markant boost til industriel energieffektivitet

4.2.2026 11:00:00 CET | ABB A/S | Pressemeddelelse

Del
  • ABB IE6 Hyper-Efficiency SynRM-motorer fås nu i store størrelser på tværs af et bredt effektområde fra 110 til 450 kW
  • Operatører opnår en forbedring på 76 procent1 i energibesparelser, investeringsafkast og CO2-udledning, når de vælger IE6 i stedet for en IE5-motor
  • SynRM magnetfri teknologi tilbyder en bæredygtig løsning designet til genanvendelse og ingen brug af sjældne jordmetaller
ABB IE6 Hyper-Efficiency SynRM, family range
ABB IE6 Hyper-Efficiency SynRM, family range

ABB accelererer industriel energieffektivitet med sit udvidede udvalg af IE6 Hyper-Efficiency synkrone reluktansmotorer (SynRM). Denne magnetfri teknologi – nu tilgængelig fra 110 til 450 kW i byggestørrelserne 280 og 315 og med hastigheder på op til 3600 o/min – bringer effektivitet og bæredygtighed på et nyt niveau til endnu flere industrielle applikationer. Det nye sortiment bygger videre på den milepæl, ABB satte i 2024, da virksomheden som den første producent i verden lancerede en magnetfri IE6 SynRM‑motor til specialapplikationer. Nu har ABB gjort denne banebrydende teknologi til sit primære valg og ligger dermed foran den kommende IE6‑standard for hyper‑effektivitet.

“IEA's World Energy Outlook 20252 fremhæver energieffektivitet som en af de hurtigste og mest omkostningseffektive løsninger for industriel produktivitet og dekarbonisering. I tråd med vores "Engineered to Outrun"-filosofi er IE6 Hyper-Efficiency SynRM-motorerne designet præcis til dette formål," udtaler forretningsdirektør Bjarne Tvede, ABB. "Kunder kan nu få adgang til verdensførende effektivitet på tværs af et bredere effektområde, og de opnår ofte en tilbagebetalingstid på få måneder, samtidig med at de kommer tættere på deres bæredygtighedsmål.”

Faktum er, at det giver store besparelser at skifte til IE5 Ultra-Premium effektivitets SynRM-motorer sammenlignet med en tilsvarende IE4 induktionsmotor. Der er dog en endnu større fordel ved at opgradere til ABB's nu standard IE6 SynRM-mulighed. Over en typisk levetid på 20 år øges besparelserne3 til DKK 382.421 og 92.200 kg CO2 - svarende til ca. 21 benzindrevne personbiler, der kører i et år. Det repræsenterer en forbedring på 76 procent i forhold til opgradering fra IE4 til IE5, med et investeringsafkast på otte måneder.

IE6 SynRM er designet med fokus på bæredygtighed, indeholder ingen permanente magneter eller sjældne jordmetaller, er 98 procent genanvendelig og er en del af ABB EcoSolutions™-porteføljen med fuldt verificerede EPD’er (ISO 14025 Type III). Dette gør det muligt for kunder og partnere at træffe bedre og mere bæredygtige valg gennem øget gennemsigtighed om hvert produkts cirkularitet og miljøpåvirkning.

IE6 SynRM-motorerne har samme størrelse som standard induktionsmotorer, hvilket gør dem til en nem drop-in-erstatning til ventilatorer, pumper, kompressorer og andre applikationer. Som et perfekt match med et ABB-drev med variabel hastighed (VSD) forstærker de ABB's dedikation til banebrydende energieffektivitet, reducerede driftsomkostninger og at hjælpe industrier med at accelerere deres dekarboniseringsrejse.

For at lære mere om ABB's SynRM-motorer, klik her.

1 – Udskiftning af en IE4-induktionsmotor med en IE5 SynRM kan undgå årlige CO₂‑udledninger på 2.610 kg. Med ABB’s IE6 SynRM som standardvalg øges dette til 4.610 kg – en forbedring på 76 procent.

2 – IEA (2025), World Energy Outlook 2025, IEA, Paris https://www.iea.org/reports/world-energy-outlook-2025, Licens: CC BY 4.0 (rapport); CC BY NC SA 4.0 (Annex A).

3 – Beregning baseret på en 110 kW motorapplikation med en driftstid på 8.760 timer ved 75 procent belastning og en antaget energipris på DKK 1,5  pr. kWh.

Bemærk: Dette er en dansk oversættelse af ABB’s engelske pressemeddelelse dateret 3. februar 2026, som kan læses i sin helhed på ABB IE6 SynRM motors deliver a major boost for industrial energy efficiency | News center.

Hvis der opstår spørgsmål om fortolkning, er det den engelske version af pressemeddelelsen, der er gældende.

Kontakter

For mere information kontakt:
Media Relations
Email: dorthe.b.schow@dk.abb.com

Links

Om ABB:

ABB er en global teknologileder inden for elektrificering og automation, som muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer. Ved at forbinde sin ekspertise inden for teknik og digitalisering hjælper ABB industrien til høj ydeevne, samtidig med at de bliver mere effektive, produktive og bæredygtige samt i stand til at øge deres konkurrenceevne. I ABB kalder vi det  ‘Engineered to Outrun’. Virksomheden har over 140 års historie og mere end 110.000 medarbejdere på verdensplan. ABB’s aktier er noteret på SIX Swiss Exchange (ABBN) og Nasdaq Stockholm (ABB). www.abb.com

ABB Motion, en global leder inden for motorer og frekvensomformere, som står i centrum for at accelerere en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Vi udfordrer de teknologiske grænser for at skabe ressourcebevidste, energieffektive og cirkulære løsninger for både kunder og samfund. Med vores digitale drivsystemer, motorer og services støtter vi vores kunder og partnere i at opnå bedre ydeevne, pålidelighed og sikkerhed. Vores teknologi bygger på mere end 140 års erfaring, og vores over 23.000 medarbejdere i mere end 100 lande leverer motordrevne løsninger til et bredt spekter af anvendelser i alle industrisegmenter. go.abb/motion

Følg pressemeddelelser fra ABB A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ABB A/S

CBRE er nu autoriset som den første danske ABB Value Provider til at drive transformationen af smarte bygninger1.7.2025 14:48:26 CEST | Pressemeddelelse

CBRE's autorisation som ABB's første danske Value Provider inden for bygningsautomation styrker lokal ekspertise og projektgennemførelse for energieffektive bygninger Samarbejdet sigter mod at imødekomme den stigende efterspørgsel på intelligente, kompatible automationsløsninger midt i en stramning af EU-reglerne. Det strategiske samarbejde forbedrer ABB's evne til at levere skalerbare bygningsautomationsløsninger til danske bygninger

ABB samler motor og drev i en strømlinet plug-and-play-platform1.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den slanke, strømlinede og kompakte LV Titanium Variable Speed Motor-platform muliggør hurtig installation af én person med reduceret kabelføring og uden behov for idriftsættelse, hvilket medfører lavere opsætningsomkostninger og mindre materialeforbrug. LV Titanium minimerer energiforbruget, reducerer CO2-udledning og sparer penge ved at levere IE5 Ultra-Premium energieffektivitet. Den meget kompakte størrelse gør LV Titanium til en brugervenlig opgraderingsmulighed til ældre, ineffektive Direct-Online (DOL) induktionsmotorer med et hurtigt investeringsafkast (ROI). Variable Speed Motor tilbyder en brugerdefineret løsning, der kan skræddersys til pumper, kompressorer og generelle industrielle applikationer i en række effekter fra 1,5 til 30 kW og nominelle hastigheder fra 1.500 til 4.500 o/min.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye