28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys
4.2.2026 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.

Medarbejderne i Aarhus Kommune får fremover Norlys i toppen af de mobiltelefoner og tablets, som de bruger i løbet af deres arbejdsdag. Det står klart efter, at Norlys har vundet et stort udbud om at levere mobilabonnementer og -tjenester til kommunen.
- Vi har som danskejet tele- og energiselskab en klar ambition om at tage en mere fremtrædende rolle på markedet for ydelser til det offentlige Danmark, og det er aftalen med Aarhus Kommune, som er Jyllands største arbejdsplads med 28.000 ansatte, et godt eksempel på. Vi har haft fokus på at tilbyde en aftale, der var let at administrere både for os og for Aarhus Kommune, siger Mads Stallknecht, der er erhvervsdirektør i Norlys.
Medarbejderne i Aarhus Kommune får fra juni 2026 og fire år frem adgang til Norlys’ mobilnet, der af det uafhængige analyseinstitut Umlaut er kåret til det bedste og mest stabile mobilnet i 25 af landets største byer – herunder Aarhus.
Vil levere flere ydelser til det offentlige marked
Det er anden gang inden for kort tid, at Norlys vinder et stort offentligt udbud. I september vandt Norlys sit første SKI-udbud, der betyder, at Norlys fra 2026 blev hovedleverandør af medarbejderbredbånd til mere end 10.000 ansatte i staten og landets kommuner.
Samtidig er Norlys for nylig blevet godkendt til SKI-rammeaftalen 02.07, der giver 1.100 offentlige instanser mulighed for at købe produkter hos Norlys, som kan hjælpe kommuner og styrelser med at levere en bedre borgerservice og fremme digitaliseringen i det offentlige Danmark gennem IoT-løsninger, kommunikationsplatforme og omstillingsløsninger.
- Aftalerne understreger, at vi i Norlys er klar til at løfte denne størrelse af opgaver for både det offentlige og private virksomheder. Vi har et bredt produktudbud, som gør det muligt at tilbyde løsninger til store og komplekse organisationer, siger Mads Stallknecht.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
Elprisen er faldet med en sjettedel i april15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs igennem april har den gennemsnitlige elpris ligget på et markant lavere niveau end i begyndelsen af året. Samtidig er netselskaberne overgået til sommertariffer, hvilket også er med til at give danske elkunder lavere elregninger i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum