Velkomn vælger anerkendt husbygger til tre nye projekter – og øger tempoet yderligere
6.2.2026 08:00:00 CET | Velkomn | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn havde et travlt 2025, og virksomheden fortsætter nu sin ambitiøse vækstrejse med opstarten af tre sjællandske boligprojekter i 2026. Her har Selmer Byg fået til opgave at sikre Velkomns høje krav til kvalitet og standarder, og på trods af nu fem igangværende projekter på Sjælland har Velkomn mod på mere.

Interessen for Velkomns boligkoncept er større end nogensinde, og det kan snart ses tydeligt i Gundsømagle, Faxe og Rønnede. Her købte Velkomn sidste år tre attraktive byggegrunde i pendlerafstand til København, hvor der nu skal opføres 132 nye kvalitetsrækkehuse med DGNB Guld-certificering til udlejning.
- Vi har for længst fået proof of concept for vores boligkoncept, hvor vi kombinerer erfaring, know-how og høje krav til kvalitet og standarder med dygtige samarbejdspartnere og medarbejdere, som kan levere varen. Her passer Selmer Byg perfekt ind. Samtidig kan vi sætte flueben ved vores store ønske om at samarbejde med flere dygtige totalentreprenører på samme tid og udbygge vores kontaktflade mod branchen i bestræbelserne på at indfri vores ambitiøse vækstplaner, siger Peter Uldall Borch, direktør, Velkomn.
Samtidig oplyser Velkomn, at mere end 3.500 allerede har skrevet sig op til de tre projekter.
Selmer Byg A/S består af et kompetent team med mange års erfaring, og som allerede er i fuld gang med at forberede arbejdet på de tre byggegrunde.
- Vi er glade for at kunne tilføje en ny kunde af Velkomns kaliber til vores portefølje. Hvad der gør dette samarbejde særligt er, at vi ikke bare starter med at bygge ét projekt, men derimod sætter tre byggerier i gang på næsten samme tid. Det vidner om den store efterspørgsel i markedet, som både matcher Velkomns produkt og de kompetencer, vi i Selmer Byg har opbygget igennem de mange projekter vi har realiseret både for private, almene og koncerninterne bygherrer, siger Jes Møller-Jensen, Markedschef hos Selmer Byg A/S.
Aftalen med Selmer Byg er endnu et skridt mod Velkomn’s ambition om at rejse en portefølje på 3.000 boliger på den korte bane samt 5.000 boliger på længere sigt. Senest købte Velkomn 458 kvalitetshuse fra ArthaScope lige før jul.
Fokus på Sjælland
De aktuelle projekter er dog ikke nok for Velkomn, som fortsat er på udkig efter muligheder for at ekspandere.
- Med aftalen ønsker vi at sende et tydeligt signal til både branchen og markedet om, at Velkomn fortsat er på jagt efter projekter. Vores data viser, at markedet efterspørger rækkehuse af høj kvalitet på attraktive placeringer, og vi har derfor ingen ambitioner om at sætte tempoet ned i forhold til at nå vores strategiske målsætninger, siger Peter Uldall Borch.
Selvom direktøren er åben overfor alle typer samarbejder, fremhæver han især Sjælland som Velkomns hovedfokus.
- Udviklingen på Sjælland passer enormt godt til vores koncept. Vi tilbyder vores beboere mulighed for det gode, bekymringsfrie liv i moderne hjem og tæt på Danmarks større byer, så man altid er tæt på naturen, arbejdet, institutionerne, transportmulighederne og alt det, der skal få hverdagen til at hænge sammen. Derfor har vi også øjnene særligt rettet mod Sjælland i disse tider - og gerne områder med pendlerafstand til København, siger Peter Uldall Borch.
Med de tre byggeprojekter i henholdsvis Gundsømagle, Faxe og Rønnede har Velkomn i alt 1.600 boliger i porteføljen med 400 boliger i sin pipeline og 1.200 boliger i drift. På de tre projekter bliver der tale om 132 nye Velkomn-boliger med DGNB Guld-certificering og fokus på effektiv drift, gennemtænkte planløsninger og langtidsholdbare materialer.
Kontakter
For yderligere kommentarer:
Peter Uldall Borch, direktør, Velkomn, PEBO@velkomn.dk, tlf. 20 42 76 96
Lasse Kauffeldt Kæseler, Medieansvarlig, Selmer Gruppen A/S, LNK@selmergruppen.dk, tlf. 25 75 56 36
Billeder




Links
Kort om Velkomn
Velkomn er et dansk ejendomsselskab ejet af direktør Peter Uldall Borch og det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate. I dag ejer koncernen 1.200 boliger med yderligere 400 boliger i byggefasen med en ambition om en portefølje på 3.000 boliger på den korte bane samt 5.000 boliger på længere sigt. Velkomn leverer løsninger af høj kvalitet i hele værdikæden – fra opkøb af byggegrunde til drift af det opførte byggeri - og tilbyder sine beboere en bekymringsfri tilværelse i moderne og energioptimerede boliger tæt på Danmarks større byer og alt det, der er vigtigt i hverdagen. På baggrund af databaserede beslutninger og stor erfaring opnået gennem drift af store porteføljer stræber Velkomn efter at være en pålidelig samarbejdspartner for både beboere, leverandører og investorer.
Virksomheden har hovedkontor i Odense og har aktuelt 19 medarbejdere. Læs mere på velkomn.dk.
Kort om Selmer Byg A/S – en del af Selmer Gruppen A/S
Selmer Byg A/S er en del af Selmer Gruppen A/S, en dansk fuldt integreret ejendomsinvestor, udlejer, udvikler og entreprenør. Selmer Byg A/S, der er ejet ligeligt af Hokton A/S og Selmer Gruppen A/S er koncernens totalentreprenør og opfører som udgangspunkt alle koncernens egne byggerier. Herudover har selskabet også kunder udenfor koncernen, både private investorer og i den almene sektor. Koncernen har hovedsæde i Vejle og kontor i København og beskæftiger i dag mere end 65 medarbejdere fordelt over 4 hovedselskaber:
Selmer Gruppen A/S – læs mere på www.selmergruppen.dk
Selmer Byg A/S – læs mere på www.selmerbyg.dk
Selmer Bolig A/S – læs mere på www.selmerbolig.dk
Hokton A/S
Følg pressemeddelelser fra Velkomn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Velkomn
Velkomn, et dansk ejendomsselskab med det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate i ryggen, indgår aftale med ArthaScope om køb af 458 kvalitetsrækkehuse19.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
19. december: Velkomn, et dansk boligejendomsselskab med det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate i ryggen, har indgået aftale om at erhverve en portefølje på 458 moderne rækkehuse fra den Hellerup-baserede kapitalforvalter ArthaScope. Transaktionen vil øge Velkomns samlede portefølje til mere end 1.600 boliger og en balance på over 3,7 milliarder DKK, når igangværende byggerier er afsluttet.
Velkomn tager første spadestik til sit hidtil største byggeprojekt: - Vi har i dén grad fået proof of concept19.8.2025 13:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn kan næsten ikke følge med efterspørgslen på sine nye projekter. Forventningerne er derfor store til selskabets største byggeprojekt til dato, hvor første spadestik i dag blev taget i Ringsted til 190 nye rækkehuse. Knap 4.000 personer har allerede skrevet sig på interesselisten, og direktøren lover, at flere projekter er i støbeskeen.
Velkomn sikrer sig tre attraktive byggegrunde tæt på København24.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er rift om boligerne hos ejendomsselskabet Velkomn. Faktisk er efterspørgslen så stor, at flere potentielle lejere går forgæves, når de søger bolig. Med opkøbet af tre eftertragtede byggegrunde i pendlerafstand til København accelerer væksten nu yderligere.
Solidt årsregnskab fra Velkomn giver stærkt afsæt til yderligere vækst30.6.2025 09:10:03 CEST | Pressemeddelelse
Egenkapitalen i det netop aflagte regnskab for 2024 viser 386 millioner kroner i Velkomn Denmark. Det giver et stærkt fundament for fremtiden, hvor også den store efterspørgsel på de igangværende byggerier giver grund til optimisme.
Velkomn og HusCompagniet fortsætter samarbejdet i nyt, stort boligprojekt13.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn indgår samarbejde med HusCompagniet om at opføre 190 række- og dobbelthuse i Ringsted. Det er parternes andet store projekt sammen, og flere kan være på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum