Viborg Kommune hylder atter de mange SOSU-elever
3.2.2026 12:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Plakater, bannere og lysende budskaber i bybilledet hylder igen de nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. De har valgt en fremtid, hvor der er brug for dem, og håbet er, at flere vil gå samme vej.

Når man i de kommende uger bevæger sig rundt i Viborg Kommune, vil man igen blive mødt af plakater, bannere og LED-reklamer med et klart budskab: Tak til jer, der har valgt at blive uddannet inden for SOSU-faget.
Der er brug for de mange, der vælger at tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller -assistent. Uden dem bliver der i fremtiden for få hænder på vores sundheds- og ældreområde. Derfor gentager Viborg Kommune nu sin fejringskampagne – denne gang med fuldt fokus på de nyuddannede social- og sundhedselever. Kampagnen skal samtidigt være med til at vække nysgerrighed og tiltrække nye elever til uddannelserne.
En lignende kampagne blev gennemført fra oktober 2024 til februar 2025 som en del af kommunens tiltrækningsstrategi for social- og sundhedsuddannelserne. Nu giver Viborg Kommune atter en kæmpe high five til alle de dygtige mennesker, der har valgt at gå denne vej.
– Vi står med en reel arbejdskraftudfordring på sundheds- og ældreområdet, og den bliver kun større i fremtiden. Derfor er det helt afgørende, at vi både formår at rekruttere nye elever og fastholde dem, der allerede hver dag løfter en kæmpe opgave, siger Johannes Vesterby (V), formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget.
Næstformand i Ældre- og aktivitetsudvalget, Lone Langballe (O), understreger samtidig, at fejringen også handler om stolthed og anerkendelse:
– At mange uddanner sig til social- og sundhedshjælpere og -assistenter er fundamentet under vores velfærd. Kampagnen er en måde at sige højt, at deres arbejde betyder noget – for borgerne og for hele Viborg Kommune
Meningsfyldt arbejdsglæde
Social- og sundhedsuddannelserne veksler mellem skoleophold på en social- og sundhedsskole og praktisk oplæring som elev på en arbejdsplads. Viborg Kommune er en af landets store uddannelsesarbejdspladser inden for området.
I forbindelse med kampagnen i 2024 blev daværende elever og ansatte spurgt ind til, hvad det bedste var ved deres job. Og blandt svarerne lød:
- Det er et arbejde med mening, hvor man gør en forskel for andre mennesker.
- Det er de menneskelige relationer med borgere og pårørende, der giver arbejdsglæde.
- Borgerne giver rigtig meget tilbage til den fælles relation og glæde i hverdagen
I 2025 ansatte kommunen 91 social- og sundhedsassistentelever og 50 social- og sundhedshjælperelever. Det gør uddannelserne til en vigtig del af løsningen, når der skal sikres hænder nok i fremtidens ældrepleje og omsorg.
– Hvis vi også fremover vil kunne tilbyde tryg og nærværende ældrepleje, kræver det, at flere får øjnene op for faget – og at dem, der allerede er her, har lyst til at blive. Det ansvar tager vi alvorligt, siger Johannes Vesterby.
Nøgleord
Kontakter
Johannes Vesterby (V)Formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget
Tlf:30 85 89 77jfv@viborg.dkLone Langballe (O)Næstformand for Ældre- og Aktivitetesudvalget
Tlf:29 34 66 62lovl@viborg.dkKristine StangeSundhedschef
Tlf:87 87 10 23ksta@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu åbner nedgravede affaldsløsninger i Viborg midtby1.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye nedgravede affaldsbeholdere giver et markant løft – både for bymiljøet i den historiske midtby og for arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der dagligt arbejder med affaldsindsamling.
Solidt regnskab for 2025 i Viborg Kommune18.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2025 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
Viborg Kommune og erhvervslivet satte fælles kurs: Nu skal handling følge ambitionerne17.3.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstopmødet 2026 samlede virksomheder og kommune om fælles ambitioner og konkrete løsninger på arbejdskraft, erhvervsservice og fælles retning. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum