LAGUR A/S

LAGUR A/S får ny ejerkreds – ny aktiemajoritet baner vejen for international ekspansion

5.2.2026 11:47:47 CET | LAGUR A/S | Pressemeddelelse

Del

LAGUR A/S tager nu et vigtigt skridt ind i næste fase af virksomhedens udvikling. En ny ejerkreds har købt aktiemajoriteten i selskabet med en klar ambition om at investere i og accelerere LAGURs internationale ekspansion.

LAGUR vinder den Grønne Gazelle på landsplan 2025
LAGUR vinder den Grønne Gazelle på landsplan 2025 NRGi

LAGUR A/S tager nu et vigtigt skridt ind i næste fase af virksomhedens udvikling. En ny ejerkreds har købt aktiemajoriteten i selskabet med en klar ambition om at investere i og accelerere LAGURs internationale ekspansion.

Den nye ejerkreds består af Jens Obel samt Dan Iversen, der samtidig tiltræder som ny direktør i LAGUR A/S. Med købet af aktiemajoriteten tilfører ejerkredsen både kapital og solid ledelseserfaring med international skalering – særligt inden for vandsektoren. Dan Iversen har international ledelseserfaring fra Grundfos, Xylem, Adey og senest som CEO for Sentinel Performance Solutions, mens Jens Obel er medejer af DK Company.

“LAGUR står på et usædvanligt stærkt fundament og har med en veldokumenteret løsning bevist sin relevans og sit potentiale. Det giver et stærkt udgangspunkt for international vækst, som vi ser frem til at arbejde på at forløse”, siger Dan Iversen.

Udviklingen bygger videre på et solidt og veldokumenteret fundament. Virksomheden har siden sin start i 2014 leveret LAGUR vand til mere end 50.000 danskere, hvilket vidner om både teknisk robusthed, markedsaccept og høj driftssikkerhed. Som en anerkendelse af virksomhedens grønne forretningsmodel og vækst vandt LAGUR i 2025 Børsens landsfinale for den grønne gazelle.

Som en central del af ejerskiftet fastholdes den nuværende ejerkreds – Sune Diernæs, Simon Sørensen og Claus Kjær Jensen – i nøglepositioner i virksomheden. Dermed sikres kontinuitet, dyb forretningsforståelse og bevarelse af LAGURs kultur, samtidig med at virksomheden styrkes med nye kompetencer og international erfaring.

“Det har været afgørende for os at finde en ejerkreds, der både deler vores værdier og forstår potentialet i LAGURs løsninger. Med Jens Obel og Dan Iversen får vi stærke kompetencer inden for international vækst, samtidig med at vi bevarer det fundament og den kultur, der har bragt os hertil,” siger Sune Diernæs, bestyrelsesformand i LAGUR A/S.

Både den nye og den nuværende ejerkreds ser frem til samarbejdet og deler en fælles ambition om at videreudvikle LAGUR som en førende aktør inden for intelligente vandløsninger – med fokus på international vækst og et fortsat stærkt udgangspunkt i Danmark.

“Der er stor gensidig tillid og fælles retning i ejerkredsen, og vi glæder os meget til samarbejdet og til at tage LAGUR ind i næste fase,” afslutter Dan Iversen, direktør i LAGUR.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

LAGUR vinder den Grønne Gazelle på landsplan 2025
LAGUR vinder den Grønne Gazelle på landsplan 2025
NRGi
Download

Links

Om LAGUR kemifri vandbehandling

LAGUR A/S er en dansk producent af kemifrie vandbehandlingsanlæg, der reducerer kalkgener uden at fjerne kalken fra vandet. Løsningen ændrer kalkens struktur, så rengøring og vedligehold bliver lettere, samtidig med at vandets naturlige og sunde egenskaber bevares.

LAGUR blev grundlagt i 2014 og leverer i dag løsninger til både private hjem (LAGUR HOME) og erhverv samt større ejendomme (LAGUR PRO).

Virksomheden har kontorer i både Jylland og på Sjælland og er i gang med at udvide internationalt.

LAGUR kemifri vandbehandling

Følg pressemeddelelser fra LAGUR A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LAGUR A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye