Randers Kommune

H.M. Kong Frederik deltager i Randers til Royal Run

3.2.2026 09:15:00 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Del

Når 20.000 går eller løber igennem Randers 2. pinsedag til den store motionsfest Royal Run, bliver det i selskab af H.M. Kong Frederik.  

Foto: Matthew James Harrison , Royal Run

Når 20.000 går eller løber igennem Randers 2. pinsedag til den store motionsfest Royal Run, bliver det i selskab af H.M. Kong Frederik.  

”Det er en fantastisk nyhed. Jeg glæder mig rigtig meget til at byde Kongen velkommen, og dagen er en anledning til at vi kan vise noget af alt det skønne i Randers frem,” siger borgmester Rosa Lykke yde.

Royal Run byder på distancerne One mile, 5 km og 10 km. De konkrete ruter er stadig under udarbejdelse og forventes at blive offentliggjort i løbet af april måned.

”Vi er midt i forberedelserne og uanset hvordan ruterne kommer til at forløbe, så får vi Gudenåen og Randers Fjord som bagtæppe og vores skønne middelalderby. Det bliver helt sikkert en dag hvor motion, fest og fællesskab går hånd i hånd,” siger Rosa Lykke yde.

Dagen igennem bliver der også en række sideevents langs ruterne og på byens pladser. Royal Run er nemlig en folkefest, hvor tilskuere langs ruterne spiller en lige så vigtig rolle som deltagerne. Så selv om det ikke lykkedes at få fat i et startnummer, er der stadig god grund til at være med.

Det er fortsat under planlægning, hvad der konkret bliver af underholdning rundt om i byen.

Træn med
Randers Kommune er vært for en række Træn med-arrangementer. Alle kan træne med helt gratis – også uden startnummer til Royal Run.

Ved det første arrangement den 11. januar trodsede omkring 150 kulden ned til 12 graders frost og havde en sjov fælles søndag formiddag på Langvang Idrætscenter.

Næste Træn med-arrangement foregår søndag den 8. februar, kl. 10 – 12, i og omkring Assentoft Hallerne. Arrangementet gennemføres i samarbejde med SIF Assentoft og starter med fælles opvarmning ved en lokal zumbainstruktør. Herefter er der mulighed for at gå eller løbe den opmålte One Mile-rute. Allerede fra kl. 9 åbner Flyvende Hal indendørs i Assentoft Hallerne med masser af leg, bevægelse og sjove aktiviteter for børn. Her kan energien brændes af i trygge rammer, mens grin og fællesskab fylder hallerne.

”Med Royal Run ønsker vi at sætte fokus på fællesskabet og mulighederne for at alle kan være med. Det handler ikke om tempo, præstation eller erfaring – men om at få pulsen op, have det sjovt og være sammen”, fortæller Rosa Lykke yde.

Følg med på randers.dk/royalrun for kommende datoer og flere detaljer om Træn med og Royal Run.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune

Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse

”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye