Video afslører: Fusk med grisetransporter når nye højder
3.2.2026 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Fusk med danske grisetransporter fortsætter ufortrødent trods afsløringer. Video viser, at ulovlighederne når nye højder.

Trods hård kritik fortsætter svineeksportører den såkaldte samlestedsfinte og sender danske smågrise på ulovligt lange og risikable transporter. Og det viser sig nu, at mange af grisene slet ikke sætter kloven i den stald, hvor de efter reglerne skal hvile sig for at kunne holde til turen. Grisene læses direkte over i nye lastvogne og køres videre – nu uden for danske myndigheders kontrol.
”Jeg er ærlig talt i chok over den ligegyldighed overfor reglerne og beskyttelsen af dyrene, som erhvervet udviser. Det er systematisk og skruppelløs udnyttelse af myndighedernes blinde pletter på bekostning af grisene,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Hvem holder hånden over det?
I august afslørede Dyrenes Beskyttelse, at danske grise sendes via såkaldte samlesteder i Italien på ture, der er længere og varmere, end loven tillader. De danske eksportører bedyrede, at de intet kendte til svigtet af grisene. Fødevarestyrelsen kaldte det åbenlyse ulovligheder og ville tage fat i de italienske myndigheder. Alligevel er praksissen fortsat – og fusket har nået nye højder.
Dyrenes Beskyttelse har fået videoovervåget samlestedet i bjergbyen Campo Tures. Over fem dage ankom to danske svinetransporter til stedet, der af eksportørerne var angivet som et bestemmelsessted overfor myndighederne. Her skal grisene efter reglerne have mindst 48 timers hvile med adgang til mad og drikke, før de køres videre. Men i stedet blev grisene i begge tilfælde læsset direkte over på en anden lastbil og kørt videre. Denne del af turen har danske myndigheder ikke godkendt eller mulighed for at kontrollere. Tilbage i august fik grisene et hvil på otte timer, inden transporten fortsatte.
”Jeg er forarget over, at Fødevarestyrelsen ikke tager det langt mere alvorligt. Der godkendes stadig ture til Campo Tures, uden man tilsyneladende tager ansvar for, at det udnyttes til at bryde loven. Vi plejer at være et retssamfund, men her svigter systemet”, siger Britta Riis.
Hver eneste hul i kontrollen udnyttes
Den nye metode understreger for Dyrenes Beskyttelse behovet for politisk indgreb. EU-kommissionen har i sit oplæg til revision af transportreglerne lagt op til at lukke for, at samlesteder bruges som bestemmelsessted, men under det danske EU-formandskab i efteråret forsvandt det fra regeringens liste over prioriterede indsatser.
”Det afskrækker tilsyneladende ikke eksportørerne, at der både har været mediemæssig og politisk opmærksomhed på transporterne. Hvert eneste hul i kontrollen udnyttes til det yderste for at udhule beskyttelsen af dyrene og øge overskuddet, selvom det er ulovligt. Derfor skal vi have et loft for dyretransporter på otte timer – uden samlesteder som smuthuller,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse vil politianmelde organisatorerne bag de to svinetransporter til Campo Tures, ligesom organisationen gjorde det, da de havde fulgt en svinetransport i august.
Sådan blev de ulovelige transporter afsløret
Ved det italienske samlested Campo Tures blev der placeret overvågningskameraer, der fra vejen filmede ind på området. Kameraerne optog døgnet rundt i fem dage. I den periode ankom to lastbiler med grise ombord fra Danmark. I begge tilfælde blev grisene læsset direkte fra den ene lastbil over til den anden. Dermed fik grisene ikke det 48 timers hvil, som de har krav på, ligesom de ikke kom ind i et staldanlæg med mulighed for at spise eller drikke. I stedet blev de kørt videre, uden myndighederne kender deres endelige destination, og dermed ikke kan kontrollere forholdene for resten af transporten. Dyrenes Beskyttelse har derudover søgt aktindsigt i logbøgerne for transporterne og krydstjekket dem med videomaterialet.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder








Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum