
Ejendomsselskabet Olav de Linde ansætter ny direktør
2.2.2026 15:30:14 CET | Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S | Pressemeddelelse
Per Lilholt overtager efter Esben Kjeldsen, der giver stafetten videre i en virksomhed i positiv udvikling.

Ejendomsselskabet Olav de Linde har udnævnt Per Lilholt til ny direktør. Ledelsesskiftet sker, efter at Esben Kjeldsen har valgt at fratræde sin stilling.
Den afgående direktør efterlader en virksomhed i fremgang. I sin tid som direktør har Esben Kjeldsen ydet et væsentligt bidrag til både vækst og udvikling.
– Esben har været en loyal og kompetent samarbejdspartner, og vi har sammen løftet både de daglige opgaver og de mere krævende beslutninger med stor ansvarlighed og høj faglighed. Han fortjener en oprigtig tak for sin stærke indsats og det betydelige bidrag, han har givet til virksomhedens udvikling, siger stifter og bestyrelsesformand Olav de Linde.
For at sikre en ordentlig og sammenhængende overgang fortsætter Esben Kjeldsen i virksomheden i en periode, hvor han bidrager til at introducere den nye direktør til organisationen og de kommende opgaver.
Per Lilholt kommer senest fra stillingen som CEO i Novicell Danmark, og kommer herudover med en bred erhvervsbaggrund og flere års ledelseserfaring.
– Jeg ser frem til at videreudvikle virksomheden sammen med organisationen og bygge videre på det stærke fundament, der er skabt, siger Per Lilholt.
Per Lilholt tiltræder den 2. februar 2026. Ejendomsselskabet Olav de Linde ser frem til at videreføre den positive udvikling med Per Lilholt som ny direktør.
Kontakter
Olav de Linde
Tlf.: +45 2810 6622
E-mail: odl@olavdelinde.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.