Landsdel topper med 144 %: Fritidshuset koster nu markant mere end hverdagsvillaen
18.2.2026 07:04:36 CET | home a/s | Pressemeddelelse
Tendens: Prisrekord for villaer og sommerhuse på landsplan, men på knap 10 år er forskellen vokset til over 5500 kr. pr. kvm. Så stor er forskellen i din landsdel

Danskerne betaler i dag væsentligt mere for et jordstykke med sommerhus end for en parcel med villa end for 9-10 år siden.
De seneste tal fra Boligsiden, som home har analyseret, viser, at sommerhuse på landsplan nu koster 24.582 kr. pr. kvadratmeter, mens villaer og rækkehuse ligger på 19.024 kr.
”Det er i begge tilfælde rekordhøje priser for villaerne og for sommerhusene. Det betyder, at sommerhusene i gennemsnit er 5.558 kr. – 29,2 % dyrere – pr. kvadratmeter end helårshusene,” siger Michael Dalsager, talsperson og senior kommunikationskonsulent i home.
Sommerhuse trak fra – og prisgabet består
Der er tale om en markant forskel i forhold til tidligere.
- Tilbage i 2017 var forskellen mindst – og dengang i marts kostede et sommerhus 14.032 kr. pr. kvm, mens villaerne lå på 13.139 kr. – en forskel på 893 kr. eller knap 7 %.
Efter 2017 er prisforskellen i procent aldrig kommet tilbage på samme lave niveau.
Siden da er begge boligtyper steget kraftigt i pris – trukket op af prisstigningerne, der særligt tog fart i Coronatiden i 2020 og 2021, hvor sommerhussalget var historisk stort.
-
Og prisforskellen voksede sig faktisk endnu større – til en forskel i maj 2023 på 6.170 kr. pr. kvm eller godt 37 %, hvor den indtil videre toppede.
I 2017 blev det muligt for pensionister at bo i sommerhuset efter kun et års ejerskab.
Det har også udvidet interessen, brugsmulighederne og dermed efterspørgslen på et sommerhus, fremhæver home.
Store forskelle i landsdele - se listen
Landstallene dækker over markante forskelle rundt i landsdelene (tabel).
- Bornholm topper med en forskel på 144 %. Her koster et fritids-getaway i weekender og ferier altså 144 % mere end et hus til beboelse og hverdag.
- I Sydjylland og Syd- og Vestsjælland er forskellen også omtrent dobbelt op, 104 % og 96 %.
I den anden ende af skalaen er København, Købenshavns Omegn og Østsjælland.
Alle steder er forskellen med modsat fortegn. Her er fritidshusene billigere pr. kvm.
- Mest udtalt er København, hvor fritidshusene er 77 % billigere, mens Københavns Omegn og Østsjælland er hhv. 42 % og 19 % billigere.
- København og Københavns Omegn er for fritidsboliger mindre boligmarkeder - med samlet knap 250 handler det seneste år.
Kærligheden hænger ved
Selv efter Corona har danskerne fortsat stor kærlighed til sommerhusene – og prisforskellen på landsplan ser ud til at have bidt sig fast, selv om villaerne har hentet lidt ind siden.
”Sommerhuset sidder i hjertet hos flere danskere end før Corona. Vi køber fortsat flere sommerhuse end tidligere. Salget i 2025 er kun overgået af Coronaårene,” siger Michael Dalsager og tilføjer:
”Flere danskere lejer også sommerhus i ferier og weekender til glæde for familien og vores feriebyer rundt omkring i landet.”
Beliggenhed trækker op
Sommerhusenes beliggenhed tættere på vand og natur, to vigtige søgekriterier, spiller også ind på prisforskellen, vurderer home.
“Sommerhuse har oftere en beliggenhed tæt på kysten eller naturområder, hvilket er attraktivt for mange, og det er med til at forklare de højere kvm-priser,” siger Michael Dalsager.
For et helt hus er prisforskellen omvendt – fordi sommerhuse i gennemsnit er mindre.
- Et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvm. koster knap 1.967.000 kr.
- En villa på 150 kvm. ligger på 2.855.000 kr.
- En forskel på knap 888.000 kr. (ifølge seneste pristal januar 2026).
Kilde: Boligsiden og home, salgspris pr. kvm.
Læs om boligregler: Derfor kan du ikke bare bo i sommerhuset – eller bruge villaen som fritidshus - se faktaboks herunder
Tabel: Så meget koster villaen og fritidshuset i landsdelene
| Landsdel | Villa - kr. pr. kvm | Fritid - kr. pr. kvm | Fritid vs villa | 150 kvm villa | 80 kvm fritid |
| Bornholm | 10.589 | 25.817 | 144% | 1.588.313 | 2.065.393 |
| Sydjylland | 11.586 | 23.604 | 104% | 1.737.925 | 1.888.280 |
| Vest- og Sydsjælland | 12.091 | 23.656 | 96% | 1.813.588 | 1.892.480 |
| Fyn | 13.783 | 25.314 | 84% | 2.067.425 | 2.025.087 |
| Vestjylland | 10.165 | 18.577 | 83% | 1.524.700 | 1.486.173 |
| Nordjylland | 11.074 | 18.963 | 71% | 1.661.075 | 1.517.060 |
| Østjylland | 18.624 | 23.928 | 28% | 2.793.563 | 1.914.220 |
| Nordsjælland | 31.517 | 33.103 | 5% | 4.727.588 | 2.648.207 |
| Østsjælland | 27.887 | 22.464 | -19% | 4.183.013 | 1.797.100 |
| Københavns omegn | 41.775 | 24.293 | -42% | 6.266.225 | 1.943.413 |
| Byen København | 52.590 | 12.178 | -77% | 7.888.463 | 974.213 |
| Note: Kvm-pris er udregnet som gns. af de seneste 12 måneder, feb. 25 til jan. 26. | |||||
| Kilde: Boligsiden (data) og home (beregninger og analyse) |
Boligregler: Derfor kan du ikke bare bo i sommerhuset – eller bruge villaen som fritidshus
Der er klare juridiske forskelle på helårsboliger og sommerhuse/fritidsboliger:
- Fritidshuse må som udgangspunkt kun benyttes til ferie og fritid.
- Du må som udgangspunkt kun bo i der i sommerhalvåret, dvs. fra 1. marts til 31. oktober. I vinterhalvåret, fra 1. november til udgangen af februar, må du ikke overnatte, bortset fra under kortvarige ferieophold.
- Helårsbeboelse er altså forbudt, medmindre du har en særlig tilladelse.
- Pensionister, der har ejet deres fritidshus i mindst ét år, har ret til at bo der permanent.
- Villaer er typisk underlagt bopælspligt, men den kan lokalt afhænge af zonestatus/kommunal praksis.
- Du kan søge om flexbolig-tilladelse, som gør det muligt at bruge villaen som fritidshus, hvis du opnår tilladelse – men uden at ændre ejendommens status.
Fakta: home og boligejer.dk
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Første månedstal i 2026: Tempo ned, priserne op4.2.2026 08:06:46 CET | Pressemeddelelse
Boligbrief: Fremvisninger og handler gik tilbage i januar, mens priserne på villaer og sommerhuse steg - lejlighedspriserne faldt lidt
Nattelivet er nu danskernes værste nabo3.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Natåbne barer og diskoteker overhaler bandeklubhuse. Støj, uro og manglende nattero fylder mere end frygten for de klassiske skræknaboer - selv for unge og i alle regioner, viser undersøgelse fra YouGov og home
Flertal af boligejere overvejer grønt fradrag: Det kan du få tilskud til i 202629.1.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Forskelle i regioner: Forbedringer kan have stor betydning for boligsalget – flest siger ja eller overvejer i Jylland og på Fyn – færrest på Sjælland
Kendt branche bag stor beslutning: Ny uddannelse skal styrke unges start som mægler12.1.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Målet er større tiltrækning og mindre frafald i mæglerbranchen, når home lancerer et nyt 18 måneders obligatorisk traineeprogram i kæden - "afgørende" siger unge mæglere
Top 3-boligår: Tocifrede stigninger i handler og priser i 20258.1.2026 07:12:52 CET | Pressemeddelelse
BOLIGBRIEF: Det koster hus i din region :: høj aktivitet har presset udbuddet i bund – og det kan øge konkurrencen om boligerne i 2026, forventer mæglerkæden home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



