Godt 400.000 lønmodtagere får automatisk udbetalt feriepenge
2.2.2026 11:03:42 CET | ATP | Pressemeddelelse
Lige nu oplever mange lønmodtagere, at der kommer ekstra penge på kontoen i takt med, at der automatisk udbetales feriepenge for 315 mio. kr.
Netop nu modtager godt 400.000 lønmodtagere en besked fra FerieKonto, om at de automatisk får udbetalt de feriepenge, de har til gode. FerieKonto administreres af ATP.
Den automatiske udbetaling gælder i de tilfælde, hvor beløbet er under en bagatelgrænse på 5.000 kr. før skat eller 3000 kr. efter skat. Feriepengene vedrører ferieåret 2024/2025, der sluttede den 31. december 2025.
”Lønmodtagere med feriepenge har ikke altid overblik over, om de har en rest feriepenge til gode. Derfor udbetalte FerieKonto forrige år for første gang feriepenge automatisk, når restudbetalingen er under en bagatelgrænse på 5.000 kr. før skat eller 3000 kr. efter skat. Det havde vi gode erfaringer med og gentager i år, så mere end 400.000 lønmodtagere nu kan se frem til at få feriepenge på kontoen.” siger Maria Damborg Hald, koncerndirektør i ATP bl.a. med ansvar for FerieKonto.
Samlet set er der cirka 315 mio. kr. i puljen af restferiepenge under bagatelgrænsen. Disse udbetales til henholdsvis timelønnede lønmodtagere og fratrådte funktionærer med ferie med løn, der enten har skiftet job eller er ledige.
De fleste har fået pengene automatisk udbetalt i begyndelsen af året, mens resten kan forvente at få pengene udbetalt gennem deres arbejdsgiver ved næste lønkørsel. Det sker, hvis arbejdsgiver vurderer, at det er ferie udover 4 uger, eller at lønmodtager er fratrådt.
Fakta:
- Ca. 400.000 lønmodtagere har et beløb på under 5.000 kr. før skat eller 3.000 kr. efter skat til gode i feriepenge ferieperioden, der sluttede den 31. december 2025
- Udbetalingen følger af Ferieloven
- Manglende NemKonto- eller kontonummeroplysninger gør, at FerieKonto i nogle tilfælde ikke kan udbetale feriepenge automatisk
- På www.borger.dk/feriepenge kan man anmode om at få overført ferie til det nye ferieår 2025/2026, hvis man har været forhindret i at afholde optjent ferie fra sidste ferieår
Kontakter
Kristian Lund PedersenSenior kommunikationspartner
Tlf:41473012kipd@atp.dkBilleder

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Pensionistpar får flere år sammen – ikke fordi flere gifter sig, men fordi vi lever længere11.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af enlige folkepensionister er faldet markant siden 1995. Forklaringen er ikke, at mange flere finder en ny partner, men at de par, der allerede har hinanden, får langt flere år på pension sammen.
Flere pensionister siger ja til hinanden4.9.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere gifter sig sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt de +70-årige er tæt på fordoblet. Blandt danskere i 60’erne bliver flere kvinder gift i dag end for 20 år siden.
Udenlandske aktier løfter ATP gennem første halvår1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første halvår af 2026 var præget af den eskalerede konflikt i Mellemøsten og stigende energipriser. ATP's garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 14,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk stærkt. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,9 pct. i gennemsnit om året.
Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails22.7.2026 10:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum