Vandt million i Lotto og havde tusind drømme: så gik klappen ned
4.2.2026 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Selv om esbjergenser havde forberedt sig med nok så mange drømme – så kan klappen godt gå ned, når man vinder den store gevinst i Lotto, og pludselig har råd til alle de store planer.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt i Lotto?
Det er et spørgsmål, som rigtigt mange danskere formentlig har stillet sig selv, og så er de kommet med en masse interessante og spændende svar. Det havde en mand fra Esbjerg Kommune også gjort, så han troede faktisk, at han vidste, hvad han ville bruge pengene til, hvis han vandt. Men så vandt han, og så så det anderledes ud.
”Jeg havde så mange drømme, men da jeg så faktisk vandt, så blev jeg lidt handlingslammet,” fortæller manden, som vandt 1.000.000 kroner i Lotto.
Han griner lidt af situationen. Han kan godt selv se, at det ikke er verdens største problem, at han ikke lige ved, hvordan han skal bruge en million, han har vundet i Lotto.
”Jeg blev helt handlingslammet, men konen reagerede helt anderledes. Hun fór rundt i stuen, og inden dagen var omme havde hun vel brugt millionen 10 gange,” fortæller han og remser op:
”En tur til Sydamerika, en udestue, en ny bil, en ekstra ferie... Jeg tror bare, at det var hendes reaktion at få det ud på den måde, hvor jeg var stik modsat.”
”Når man vinder en million i Lotto, så er det mange penge, men man skal også tænke sig lidt om, ikke? Havde der været et nul mere bag på, så havde det været mere livsændrende. Men ok, en million gør da stadig en hel del. Man skal ikke tænke på regninger og ferien bliver også nemmere. Og så har vi også en konfirmation forude… Jo, det er helt fantastisk,” siger han og fortæller, at han og konen ved fælles hjælp er kommet frem til det første, som pengene skal bruges på.
”Det bliver den tur til Sydamerika!” siger han, før han så indskyder, at det faktisk bliver den anden udskrivning:
”Jeg har aldrig været sådan en, der skal bruge penge på alt muligt. Jeg er fra det mørke Vestjylland, og der rutter man ikke med pengene... men jeg har købt en vinkelsliber på batterier, og vi skal også have snakket om den udestue.”
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spils kunder tror på overraskende engelsk mester24.8.2026 12:55:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte tror mest på Manchester United som engelsk mester – efter resultaterne i første runde tror Danske Spil kun på Arsenal.
Her lander weekendens millioner fra Lotto24.8.2026 09:29:23 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer efter lørdagens trækning i Lotto – se her, hvor de to vinderkuponer blev købt.
Danske Spil kalder Pogacar den ’største favorit i mands minde’22.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tadej Pogacar giver alle andre baghjul, når Vuelta a Espana starter i weekenden. Hos Danske Spil kan man ikke mindes at have sat lavede odds på en rytter forud for en Grand Tour. Sidste år var det Jonas Vingegaard, der var historisk favorit i det spanske løb.
Forrygende fredag: To danskere mangemillionærer på Eurojackpot22.8.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved aftenens trækning i Eurojackpot er to heldige danskere blevet forgyldt med præmier for mange millioner kroner. Se her, hvor i landet de mange, mange penge er vundet.
Lotto: Nybagt millionær opfylder drømmen med konen18.8.2026 09:11:53 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Vestegnen var ikke i tvivl om sit første store indkøb, da han for nylig vandt en million i Lotto – for 100.000 kroner luksus-drømmerejse til ham og konen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum