Bunch Bygningsfysik

Ledelsesrokade hos Bunch Bygningsfysik

5.2.2026 12:01:28 CET | Bunch Bygningsfysik | Pressemeddelelse

Del

Bunch Bygningsfysik i Vedbæk yder specialiseret rådgivning til professionelle bygherrer og rådgivere om fugt, varme, isolering, indeklimagener, energirenovering og brug af cirkulære byggematerialer og -metoder. 

For at sikre den særlige evne til at kombinere teoretisk viden og praktiske erfaringer i den byggetekniske rådgivning gennemfører partnerkredsen en mindre ledelsesrokade. 

Jonas Kolbe overtager stillingen som adm. direktør hos Bunch Bygningsfysik, mens hidtidige adm. direktør Tommy Bunch-Nielsen bliver teknisk direktør. Jonas Kolbe er uddannet bygningskonstruktør og har været partner hos Bunch Bygningsfysik siden 2016.  Billedet må frit benyttes ved omtale af nyheden.

Rokaden betyder, at hidtidig adm. direktør Tommy Bunch-Nielsen træder et skridt til siden og fremover bliver teknisk direktør. Samtidig bliver mangeårig partner Jonas Kolbe adm. direktør. Desuden rykker de to partnere Svante Emtoft og Per Bo Larsen ind i ledergruppen med ansvar for hhv. internt samarbejde & kvalitetsstyring og markedsføring & salg.

”Vi indfører en ny struktur, hvor hver partner ud over rådgivning og byggetekniske projekter også løser nogle ledelses- og driftsopgaver. Formålet er at styrke virksomheden og fastholde det høje faglige niveau, der kendetegner Bunch Bygningsfysik,” siger Tommy Bunch-Nielsen om baggrunden for rokaden.

Selv glæder Tommy Bunch-Nielsen sig til at blive frigjort fra virksomhedens administration og økonomistyring og kunne koncentrere sig mere om byggeteknisk videns- og erfaringsopsamling, foredrag, kurser og samarbejdet med bl.a. DTU og SBi/Build. Det kommer som hidtil til at ske i tæt samarbejde med projektleder Martin Morelli, der er civilingeniør, ph.d. og ansvarlig for Bunch Bygningsfysiks engagement i byggeteknisk forskning.

Ny administrerende direktør fra egne rækker
Jonas Kolbe får fremover som adm. direktør ansvar for Bunch Bygningsfysiks ledelse og herunder økonomi, administration og personale. 

Jonas Kolbe er uddannet bygningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i Haslev i 2012. I 2017 blev han master i bygningsfysik fra Aalborg Universitet København

Jonas Kolbe har været partner hos Bunch Bygningsfysik siden december 2016 og bygningskonstruktør samme sted fra september 2015. Som mangeårig projektleder i Bunch Bygningsfysik har han især specialiseret sig i bygningsundersøgelser, projektering, fugt- og varmesimuleringer, ventilation, tilsyn og byggestyring. 

”Jeg har kendt og arbejdet sammen med Tommy, siden jeg blev ansat som nyudklækket bygningskonstruktør i Bygge- og Miljøteknik i 2013, som Tommy havde på det tidspunkt,” siger Jonas Kolbe og tilføjer:

”Hos Bunch Bygningsfysik er vi fire partnere, som de seneste 10 år har opbygget et stærkt fagligt miljø for erfarne byggetekniske specialister. Vi ønsker fortsat at udvikle og bevare vores faglighed og fællesskab, som har været et adelsmærke gennem mange år.”

En partnerdrevet virksomhed
Bunch Bygningsfysik er etableret af Tommy Bunch-Nielsen i 2014 og beskæftiger i dag 12 medarbejdere. 

Bunch Bygningsfysik har speciale i bygningsfysik og bygningers klimaskærm. Spidskompetencerne er inden for klimaskærmens fugtteknik, herunder tagkonstruktioner, facader, krybekældre og terrændæk. Foruden indeklimagener, som træk og skimmelsvamp, statik, miljøfarlige stoffer og cirkulære byggematerialer og -metoder.

Virksomheden arbejder også præventivt med at undgå byggeskader gennem projektgranskning for ingeniører, arkitekter, entreprenører samt private og offentlige bygherrer. 

Ud over adm. direktør Jonas Kolbe er Svante Emtoft, Per Bo Larsen og Tommy Bunch-Nielsen i dag medejere og partnere i virksomheden.

Svante Emtoft er uddannet bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi  i 2006 og har således beskæftiget sig med byggeteknik i mere end 20 år. Han har opnået specialviden inden for håndtering og forebyggelse af fugt og skimmelsvamp samt miljøfarlige stoffer. Disse områder er han også ansvarlig for i Bunch Bygningsfysik. Han er desuden syns- og skønsmand i Byggeriets Ankenævn, Voldgiftsnævnet og under de forskellige retskredse. 

Per Bo Larsen har en tømrerbaggrund og er uddannet bygningskonstruktør fra VIA UC Horsens i 1989 og har en baggrund i træelementbranchen. Han er syns- og skønsmand i Voldgiftsnævnet samt i de civile retter. Pers speciale som projektleder i Bunch Bygningsfysik er trækonstruktioner, herunder projektgranskning for ingeniører, arkitekter og entreprenører samt udarbejdelse af planer for hvordan man forebygger fugtskader (fugtstrategier).

Tommy Bunch-Nielsen er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1979 med speciale i bærende konstruktioner. Han har mere end 50 års erfaring med bygningsfysik og bygningers klimaskærm. Han har gennem en lang årrække været tilknyttet SBi/Build ved Aalborg Universitet København som adjungeret professor i bygningsfysik. Tommy Bunch-Nielsen foretager syn og skøn for Byggeriets Ankenævn, Voldgiftsnævnet samt i de civile retter.

Billeder

Tommy Bunch-Nielsen træder til siden som adm. direktør af Bunch Bygningsfysik og bliver i stedet teknisk direktør. Han ser nu frem til at kunne frigøre sig fra virksomhedens administration og økonomistyring og i stedet koncentrere sig om byggeteknisk videns- og erfaringsopsamling, foredrag, kurser og samarbejdet med bl.a. DTU og SBi/Build.

Billedet må frit bruges ved omtale af nyheden.
Download
Ud over den nye rollefordeling mellem adm. direktør og teknisk direktør rykker de to øvrige partnere i Bunch Bygningsfysik, Svante Emtoft og Per Bo Larsen (på billedet her), ind i ledergruppen med ansvar for hhv. internt samarbejde & kvalitetsstyring og markedsføring & salg.

Billledet må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Ud over den nye rollefordeling mellem adm. direktør og teknisk direktør rykker de to øvrige partnere i Bunch Bygningsfysik, Svante Emtoft (på billedet her) og Per Bo Larsen, ind i ledergruppen med ansvar for hhv. internt samarbejde & kvalitetsstyring og markedsføring & salg.

Foto fra et af Bunch Bygningsfysiks igangværende projekter: en tagrenovering af et koldt, ventileret tag.
Foto fra et af Bunch Bygningsfysiks igangværende projekter: en tagrenovering af et koldt, ventileret tag.
Billede må benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Foto fra et af Bunch Bygningsfysiks igangværende projekter: undersøgelse af en vandskade fra tagkonstruktionen.
Foto fra et af Bunch Bygningsfysiks igangværende projekter: undersøgelse af en vandskade fra tagkonstruktionen.
Billede må benyttes ved omtale af nyheden.
Download

Følg pressemeddelelser fra Bunch Bygningsfysik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bunch Bygningsfysik

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye