Lotto fortsætter millionfesten – dansker vinder 8 millioner kroner
2.2.2026 09:02:01 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Mens januar har været den koldeste måned i otte år, har Lotto haft fuld gevinstfest med førstepræmievindere i samtlige månedens trækninger – og lørdag aften var ingen undtagelse. Se her, hvor lykken slog ned.

Det har været en ekstraordinær måned for Lotto, hvor januars trækninger alle har haft en eller flere heldige vindere af førstepræmien – noget der sjældent ses. Og timingen kunne næppe være bedre – for i en historisk vinterkulde har danskere kunnet varme sig på de mange milliongevinster.
Lørdag aften blev det nemlig til endnu en heldig dansker, der tager førstepræmien og 8 millioner kroner. Samtidig blev to andre danskere millionærer via Millionærchancen.
Førstepræmien og de 8 millioner kroner
Vinderen af førstepræmien og de 8 millioner skattefrie kroner bor i Københavns Kommune og har spillet med via sit PLUS-abonnement.
Millionærchancen: to ekstra millionærer
Udover den heldige vinder af førstepræmien havde hele FEM andre danskere også heldet med sig, da der skulle trækkes lod om 2 gange 1.000.000 i Millionærchancen:
- Den første million går til en vinder, der bor på Falster, og som har spillet med via sit PLUS-abonnement.
- Den anden million bliver som noget særligt ikke vundet af en enkelt vinder - men derimod af FIRE heldige vindere, som spiller Lotto via Spil Sammen. Det er med andre ord en rigtig Lotto klub, der har vundet. Udover millionen var der også to rækker med fire rigtige, så den samlede gevinst bliver på i alt 1.000.140 kroner - det giver 250.035 kroner til hver af klubbens fire medlemmer - hvoraf i hvert fald formanden kommer fra Midtsjælland.
Udover de mange heldige vindere i Lotto, så bød sidste uge såmænd også på en dansk millionær i Eurojackpot fra tirsdagens trækning.
Den heldige vinder udlever et sandt fynsk eventyr, da han eller hun har spillet med via en kupon købt i Otterup Boghandel. Kuponen viste sig at have fem rigtige vindertal, hvilket udløser en præmie på 1.472.095 kroner.
"Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os," fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med nogen af vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 31. januar
2, 8, 9, 10, 14, 19, 27
Lotto, tillægstal, 31. januar
18
Eurojackpot, vindertal, 27. januar
13, 18, 19, 29, 32
Eurojackpot, stjernetal, 27. januar
8, 9
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Rammer årets højeste odds”Det er simpelthen dumt held!”29.1.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
En usædvanligt heldig oddser ramte onsdag aften årets højeste odds, da han fik sin indsats 17.182 gange igen på Oddset. Desværre for ham, så satsede han ikke så meget…
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
Heldig dansker løber med førstepræmien i Lotto25.1.2026 08:23:00 CET | Pressemeddelelse
Der var ekstra god grund til jubel i hele tre danske hjem efter lørdagens Lotto trækning. En løb med førstepræmien på otte millioner kroner, mens de resterende to hver især kan se frem til at modtage en million kroner.
Vandt million i Lotto på vej til dyrehospitalet24.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
God timing: En heldig kvinde fra Sydsjælland vandt 1.000.000 i Lotto, da hun skulle hente sin hund efter en akut operation på dyrehospitalet.
Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb23.1.2026 12:29:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum