Toldtrusler og tøvende markeder begrænser industrien
2.2.2026 07:05:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Mangel på efterspørgsel er fortsat den største begrænsning for metal og- maskinindustrien, viser statistikkerne. Øget uro omkring internationale handelsvilkår og nye toldbarrierer lægger låg på efterspørgslen, lyder det erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Der var fuld knald på produktionen i metal- og maskinindustrien i årene under coronakrisen. Men siden november 2023 har over halvdelen af industrivirksomhederne angivet mangel på efterspørgsel som den største produktionsbegrænsning. Den udvikling fortsatte i hele 2025, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Det bemærkelsesværdige er, at så mange peger på mangel på ordrer som den største begrænsning, samtidig med at produktionen ligger nogenlunde stabilt. Det fortæller os, at der er ledig kapacitet, som kan aktiveres, hvis efterspørgslen vender, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Told, handelsvilkår og markedsadgang kan være med til at holde nye ordrer tilbage. For eksporttunge metal- og maskinvirksomheder betyder det, at beregninger på nye projekter hurtigt kan blive usikre hos både leverandør og kunde.
- Når handelsvilkår og toldtrusler skaber tvivl om, hvilke markeder man kan regne med, bliver det sværere at lande nye ordrer. Den type usikkerhed kan være en del af forklaringen på, hvorfor mangel på efterspørgslen fylder så meget i virksomhedernes svar, siger Maria Schougaard Berntsen.
Risikoen ved at vænne sig til stilstand
Ifølge Maria Schougaard Berntsen er situationen ikke et udtryk for en svag branche – men for rammevilkår, der holder igen på efterspørgslen. Mange virksomheder har investeret i teknologi, automatisering og grøn omstilling og kan levere, men de mangler et mere forudsigeligt marked at planlægge efter.
Det handler om klare og langsigtede handelsvilkår, forudsigelige toldregler og fokus på konkurrencedygtige energiomkostninger, hvis metal- og maskinindustrien skal udnytte sit potentiale fuldt ud.
– Helt grundlæggende er der brug for stabilitet, så kunderne tør lægge ordrerne på bordet. Virksomhederne i metal- og maskinindustrien kæmper hver dag for at navigere i toldkaos og gør alt, hvad der er i deres magt, så nu er det op til politikerne at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nyt partnerskab skal styrke den mentale trivsel på jobbet18.8.2026 09:12:56 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Goodtalks indgår nyt samarbejde om øget fokus på den mentale trivsel på jobbet. Det skal være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i det tekniske erhvervsliv.
TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet14.8.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

