4 ud af 5 nye personbiler i januar kørte på el
1.2.2026 08:23:34 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Januars bilsalg markerede en stærk start på bilåret 2026 med en vækst på 18,2 procent. Samtidig kørte fire ud af fem nye biler på el.

2026 er kommet godt fra start med vækst i bilsalget i årets første måned. I januar blev der indregistreret 12.803 nye personbiler, hvilket svarer til en stigning på 18,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det markerer en positiv start på bilåret, som bygger videre på udviklingen fra sidste år med en høj efterspørgsel efter nye biler.
“2026 er startet positivt for bilmarkedet, og januar viser tydelig vækst sammenlignet med sidste år. Det er et fornuftigt udgangspunkt for de kommende måneder, som vi ser frem til at følge tæt,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Udviklingen i elbilsalget fortsætter
Elbilsalget er kommet stærkt fra start i 2026. I januar blev der indregistreret 10.618 nye elbiler, svarende til en markedsandel på 82,9 procent, hvilket betyder, at mere end fire ud af fem nye biler var elbiler. Det viser tal fra bilstatistik.dk. Den høje elandel er blandt andet et resultat af, at de ellers planlagte afgiftsstigninger på elbiler, som ville have været gældende fra årsskiftet, blev udskudt som en del af finanslovsaftalen for 2026. Det har bidraget til, at det fortsat er attraktivt at vælge grønt.
“Elbilerne fylder løbende mere i Danmark og i januar kunne vi markere endnu en milepæl, da der nu er flere elbiler end dieselbiler i den danske bilbestand. Udviklingen er blandt andet et resultat af, at det er økonomisk attraktivt at vælge en elbil, og derfor er det meget positivt for den grønne omstilling, at der er politisk vilje til fortsat at gøre det gældende. Samtidig mener vi, at Danmark er klar til en ny bilbeskatningsmodel, som mere permanent understøtter grønne løsninger,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 modeller i januar 2026
| Mærke | Model | Antal |
| Toyota | bZ4X | 1.348 |
| Skoda | Elroq | 804 |
| Tesla | Model Y | 454 |
| Audi | Q4 e-tron | 444 |
| Toyota | Urban Cruiser | 431 |
| Volkswagen | ID.4 | 381 |
| Skoda | Enyaq iV | 312 |
| Cupra | Born | 265 |
| Renault | R5 | 261 |
| BMW | iX1 | 246 |
Kilde: bilstatistik.dk
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
Over 1,2 millioner nye elbiler i EU i første halvår23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte nye bil i EU var elektrisk i årets første seks måneder, og Danmark fastholder sin position som det land med den højeste elbilandel blandt medlemslandene.
Cabrioletsæsonen er i gang - og flere kører på strøm21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cabrioletsæsonen er skudt i gang, og den åbne bil er i stigende grad blevet elektrisk. Nye tal fra Mobility Denmark viser, at der nu er over 31.000 cabrioleter i Danmark.
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum