Risiko for tæt trafik ved vinterferiens start
2.2.2026 11:02:01 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra trafik på vejene den 6. februar. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at holde øje med både trafikken og vejrudsigten og til at være opmærksomme på, at vejene kan være glatte.

Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og den kan bruges på mange måder. Mange vælger at tage på skitur, mens nogle foretrækker en hyggelig tur i sommerhus, og andre sætter kursen mod syd og højere temperaturer.
De forskellige ferieformer og rejsemål betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større problemer med trafikken i vinterferieugerne. Der er dog én dag med risiko for trængsel, særligt på motorvejene fra de større byer.
Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 vil den første udrejsetrafik nemlig falde sammen med eftermiddagens myldretidstrafik og give risiko for tæt trafik og mindre kødannelser. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man så vidt muligt vælger at køre uden for dette tidsrum.
Tjek vejret og trafiksituationen inden afrejse
Situationen på vejene kan hurtigt ændre sig på grund af uheld, dårligt vejr eller andre uforudsete hændelser, så man kan blive nødt til at køre på et andet tidspunkt eller vælge en anden rute. Vintervejret kan desuden give glatte veje, og derfor er det vigtigt at køre efter forholdene.
Vejdirektoratet anbefaler, at man tjekker vejrudsigten og trafiksituationen på Trafikinfo.dk, hvor man blandt andet kan følge med i aktuelle hændelser på vejene, der kan påvirke rejsen.
Læs Vejdirektoratets trafikprognose
Vejdirektoratets vinterråd
- Hold øje med vejrudsigten og tjek Trafikinfo.dk inden afgang.
- Fjern sne og is fra alle ruder og lygter, og husk også taget.
- Tag afsted i god tid, og kør efter forholdene.
- Hold afstand og pas på farten.
- Selvom der er saltet, og der ikke ligger sne, kan der stadig være glat.
- Glatføre kan ikke altid ses. Kør forsigtigt, også selvom vejen umiddelbart ser fint ud.
- Vær særligt opmærksom ved skovstrækninger, lavtliggende områder samt på og under broer, hvor der er større risiko for glatføre.
- Hav altid overtøj med i bilen, og medbring opladt telefon, tæppe, skovl og proviant.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet tager ny teknologi i brug for at blive klogere på den jord vi bygger i17.8.2026 14:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra en helikopter og et elektromagnetisk målesystem vil Vejdirektoratet få mere viden om den jord, der skal bygges veje på. Det kan reducere risikoen for forsinkelser og ekstraregninger i de store vejprojekter. Første test sker over den kommende motorvej mellem Billund og Give.
Hillerød: Tilkørsel mod København spærres fra den 21. til den 24. august17.8.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 21. august kl. 20.00 til mandag den 24. august kl. 05.00. Spærringen sker i forbindelse med at en række broelementer skal løftes på plads.
Kør i god tid: E45 spærres klokken 15:00 lørdag den 15. august14.8.2026 14:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres tur i god tid op til weekendens spærring af E45 Østjyske Motorvej ved Horsens.
Asfaltarbejde påvirker trafikken på rute 23 Kalundborgvej ved Dønneland14.8.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen skal Vejdirektoratets entreprenør nu til at lægge asfalt på en del af rute 23 Kalundborgvej i Kalundborg Kommune. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne fra den 18. til 21. august og igen fra den 24. til 28. august.
Tilkørsler til E45 mod Aalborg spærres ved Aarhus N14.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslerne til E45 mod Aalborg spærres ved Motorvejskryds Aarhus N frem til 10. september. Samtidig er trafikken i nordgående retning reduceret til ét spor forbi motorvejskrydset. Trafikanter må derfor forvente forlænget rejsetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum