Analyse: Formueforskellene er historisk høje, men holdes i ave af pensioner

FORMUEULIGHED

Formuekoncentrationen har ikke udviklet sig synderligt meget de seneste tre år. Dermed er den stadig historisk høj.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.

Et mål for formueulighed er Gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 0 procent, ejer alle danskere lige meget. Er den på 100 procent ejer én person alt.

Analysen viser, at formuekoncentrationen i Danmark er på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et historisk højt niveau, som den har ligget omkring siden 2021, hvor den tog et hop fra 71,0 procent.

"Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,” siger Sofie Holme Andersen.

Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt

På trods af at formueuligheden har ligget konstant siden 2021, er der sket forskelligrettede udviklinger med formuerne.

Boligprisernes udvikling har øget uligheden i formuer betydeligt – med næsten to procentpoint målt ved Gini-koefficienten. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket Gini- koefficienten tilsvarende ned.

Det betyder, at formueuligheden ville være steget, hvis ikke det havde været for pensionsopsparingerne, som polstrer rigtig mange danskere frem mod deres pensionstilværelse.

”Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,” siger Sofie Holme Andersen.

”Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,” siger Sofie Holme Andersen.

”Det er positivt at formueuligheden overordnet er stagneret, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det dækker over forskellige underliggende udviklinger, der igen dækker over ulighed i muligheder,” siger Sofie Holme Andersen og uddyber:

”Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder. Alt efter hvor gammel du er, kan det være muligheder, der først venter dig langt ude i fremtiden,” siger Sofie Holme Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Formueuligheden er på et historisk højt niveau, hvor den har ligget på mere end 72 procent målt ved Gini-koefficienten i flere år, efter den tog et hop for tre år siden.

• Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden være endnu højere. De reale aktiver, herunder primært ejerboliger, bidrager isoleret set til en væsentlig stigning i formueforskellene i perioden, men særligt arbejdsmarkedspensionerne trækker i den modsatte retning og bidrager isoleret set til faldende formueforskelle.

• Formueforskellene er generelt meget lavere, når opgørelsen foretages uden værdien af unoterede aktier. Det skal ses i lyset af, at en relativt lille del af befolkningen ejer unoterede aktier, hvilket tæller ejerandele i familieejede virksomheder, men at der ofte er tale om meget værdifulde aktieposter. Derfor har de unoterede aktieformuer stor betydning for opgørelser af formueuligheden.

• Store formueforskelle gør sig også gældende inden for hvert alderstrin. Det vil sige, at de store formueforskelle på tværs af hele den voksne befolkning ikke i særlig grad kan tilskrives aldersforskelle.

Tabel: Så meget har forskellige formuekomponenter påvirket uligheden (2021-2024)

Tabellen viser faktorbidrag til udviklingen i Gini-koefficienten opgjort på nettoformue for perioden 2021-2024. Opgjort inklusive værdien af unoterede aktier.

Formuekomponent	Bidrag til Gini-koefficienten
Reale aktiver (f.eks. bolig og bil)	+1,8 procentpoint
Prioritetsgæld (realkreditlån mv.)	+1,2 procentpoint
Gæld til det offentlige	-0,1 procentpoint
Øvrig privat gæld	-0,5 procentpoint
Finansielle aktiver (f.eks. aktier)	-0,8 procentpoint
Pensionsopsparing	-1,8 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her