Carlsberg A/S

Carlsberg og Schulstad Indgår Samarbejde

30.1.2026 10:35:22 CET | Carlsberg A/S | Pressemeddelelse

Del

To af Danmarks traditionsrige virksomheder, Carlsberg og Schulstad, har indgået et nyt samarbejde, der tager afsæt i en genopdaget fælles familiehistorie og et fælles ønske om at genbesøge noget, mange danskere savner: det uformelle måltid.

I midten af 1900-tallet blev stifteren af Ny Carlsberg, Carl Jacobsen, og stifteren af Schulstad, Viggo Schulstads, familier forbundet, da deres børnebørn, Alice og Flemming, mødtes, blev forelskede og fik datteren Barbara. En historie, der igen har bragt de to traditionsrige virksomheder sammen.

Genopdagelsen blev startskuddet til et helt nyt samarbejde, som nu udkommer i fælles produkter fra Schulstad og Jacobsen (under Carlsberg), og som også har dannet grundlag for en ny befolkningsundersøgelse.

“Da vi genopdagede den fælles historie mellem Schulstad og Carlsberg, begyndte vi at tale om, hvad vi hver især kommer af, og hvad vi, som virksomheder, historisk har bidraget med i danskernes hverdag. Her er det uformelle gode måltid et fælles omdrejningspunkt for os, men også en vigtig del af den danske kultur og måden vi er sammen på. Derfor er det også noget, vi ønsker at passe godt på,” siger Trine Søndergaard, Marketing- og Innovationsdirektør i Schulstad.

 

En fælles undren: Hvorfor mødes vi sjældnere?

Samtalerne mellem Jacobsen og Schulstad kredsede hurtigt om et fælles spørgsmål: Hvorfor inviterer danskerne sjældnere hinanden hjem til et uformelt måltid, selvom mange gerne vil?

For at blive klogere besluttede de to virksomheder at gennemføre en befolkningsundersøgelse, Måltidsmålingen, blandt 1.500 repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen peger på en markant misforståelse af værters og gæsters forventninger.

Blandt andet viser Måltidsmålingen, at:

  • 47 % gerne vil invitere oftere, end de gør i dag, og 44 % savner selv at blive inviteret mere
  • 8 ud af 10 mener, at selskabet er vigtigere end maden
  • Værter forventer at bruge 25 % flere penge og 40 % mere tid på indkøb og madlavning, end gæsterne forventer på en hverdagsaften.

Resultaterne peger på et såkaldt ’værtspres', hvor mange overvurderer, hvad der forventes af dem, og derfor helt undlader at invitere.

“Vi kunne se, at der opstår en misforståelse mellem værter og gæster, som holder mange tilbage fra at invitere. Det er ærgerligt, for det går ud over noget meget grundlæggende i vores samfund: nærvær og fællesskab,” siger Rune Schlosser, ansvarlig for Jacobsen og Husbyggeriet Jacobsen, der er en del af Carlsberg og som har skabt Jacobsen Barbaras Easy IPA.

Fra indsigt til handling

Måltidsmålingen blev ikke et mål i sig selv, men et fælles fundament. Et af de tydeligste fund var, at gæster accepterer langt enklere måltider, end værter tror. Her peger både Jacobsen og Schulstad på en genkendelig ramme i dansk hverdagskultur: rugbrød og øl.

“Historisk har rugbrød og øl været omdrejningspunktet for mange uformelle måltider i Danmark. Noget enkelt, vi alle kan spejle os i. Derfor gav det mening for os at omsætte indsigterne til to konkrete produkter, der kan understøtte netop den måde at være sammen på,” siger Rune Schlosser.

Resultatet af samarbejdet er produkterne Barbaras Brød og Barbaras Bryg, der nu kan købes i danske supermarkeder. De to produkter er udviklet side om side af Schulstads bagere og bryggere fra Jacobsen.

Jacobsen Barbaras Easy IPA er en letdrikkelig hazy IPA på 3,5 %, brygget med fokus på friskhed og balance, og det er en del af Carlsbergs nye satsning på øl med lavere alkoholprocenter. Signaturbrødet Barbaras er et saftigt surdejsrugbrød med maltede rugkerner, gule hørfrø og også et strejf af grapefrugt. Smagsprofilerne er udviklet til at komplimentere hinanden, men først og fremmest til at fungere i et uformelt måltid med små retter, deling og minimal forberedelse.

For Jacobsen og Schulstad er samarbejdet ikke tænkt som en enkeltstående lancering, men som et bidrag til en bredere samtale om dansk måltidskultur.

“Vi vil ikke belære eller fortælle folk, hvordan de skal spise eller invitere. Men vi vil gerne bidrage med data, perspektiver og konkrete greb, der kan være med til at afdramatisere værtskabet og gøre det lettere at samles,” siger Trine Søndergaard.

Udvalgte data fra Måltidsmålingen 

  • 47 % vil gerne invitere oftere, end de gør i dag 
  • 44 % savner selv at blive inviteret mere 
  • Mere end 8 ud af 10 mener, at selskabet er vigtigere end maden, når de er gæster. 7 ud af 10 svarer det samme, når de får gæster til middag. 
  • Som værter forventer vi at betale 25 % mere, end gæsten forventer, at der bliver brugt. 
  • Som værter forventer vi at bruge 40 % længere tid, end gæsten forventer.  

Om Måltidsmålingen 

Måltidsmålingen er en befolkningsundersøgelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. De i alt 1500 gennemførte besvarelser er indsamlet gennem Norstats onlinepanel i perioden 29. oktober - 11. november 2025. I undersøgelsen er der udført et eksperiment, hvor stikprøven er opdelt i to randomiserede grupper, for at kunne måle den gennemsnitlige påvirkning af at være vært og at være gæst på forventningerne til en hverdagsmiddag. Her er forskellen målt i forventninger til tid, budget, og hvad der bidrager til en succesfuld middag. De to randomiserede grupper er repræsentative på alder, køn, region og uddannelse. Databehandling af undersøgelsen er foretaget af Forte Advice. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Carlsberg A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Carlsberg A/S

Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri i dåse tilbagekaldes23.5.2025 16:23:18 CEST | Pressemeddelelse

Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri i dåse tilbagekaldes på grund af kvalitetsproblemer, der medfører bismag og lugt. Tilbagekaldet drejer sig om Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri i dåse med bedst før dato 01.09.2025, 02.09.2025, 28.09.2025 og 29.09.2025, der er solgt i Danmark og i grænsebutikker. Produktet er ikke sundhedsskadeligt, men lever ikke op til Carlsberg Danmarks smagsstandarder. Tilbagekaldelsen gælder kun dåseversionen af Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri, mens andre forpakninger og smagsvarianter ikke er berørt. Har man købt produktet, skal man enten smide det ud eller aflevere det, hvor man har købt det.

Carlsberg Group Celebrates Return to UEFA National Team Football, Signing New Long-Term Partnership20.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

• Long term deal includes UEFA EURO 2028™and UEFA Women’s EURO 2029, UEFA Nations League Finals™ and UEFA Women’s Nations League, Men’s & Women’s European Qualifiers and UEFA Futsal EURO™ • Carlsberg is back to bring more access to the best of football and UEFA National Team Football with the first competition of the sponsorship kicking off with the European Qualifiers in March 2025 • As part of the sponsorship, Carlsberg Group brands will benefit from exclusive pouring rights at UEFA EURO 2028™, UEFA Women’s EURO 2029, UEFA Futsal EURO™and UEFA Nations League Finals™ • The partnership is part of Carlsberg Group’s broader strategy to invest in its brands to accelerate long-term growth

Carlsberg Group Completes Acquisition of Britvic PLC17.1.2025 14:30:24 CET | Pressemeddelelse

The Carlsberg Group (“Carlsberg”) is today announcing that its wholly owned subsidiary Carlsberg UK Holdings Limited has completed the acquisition of the leading international soft drinks business Britvic plc (“Britvic”) to create a single integrated beverage company in the UK. The combined business will be called Carlsberg Britvic. In July 2024, Carlsberg announced the recommended offer to acquire Britvic plc. With the transaction now complete, we are excited to create a highly attractive supplier of beer and soft drinks in the UK with an efficient supply chain and distribution network that provides customers with a portfolio of market-leading brands and world-class service. The transaction brings together an experienced and capable management team from both businesses that will drive attractive growth for the combined business. With this acquisition, Carlsberg is also strengthening its existing relationship with PepsiCo, becoming its largest bottling partner in Europe. Paul Davies, f

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye