Tobias Rahim, URO, Kalaset og Alex Vargas til Tinderbox 2026
30.1.2026 10:00:00 CET | Tinderbox | Pressemeddelelse
For fjerde dag i træk offentliggør Odense-festivalen flere artister til plakaten for Tinderbox 2026. Senest har amerikanske Charlie Puth og Moby, danske TV-2, Artigeardit og Turboweekend samt hele 12 elektroniske artister sluttet sig til programmet, og i dag følger fire publikumsfavoritter trop.

Tobias Rahim har for længst indtaget sin plads på toppen af den danske popscene med kæmpehits som ”STOR MAND”, Flyvende Faduma”, ”Feberdrømmer Xx Dubai” og mange flere. Hans musik har en sjælden evne til at samle tusindvis af mennesker om fællessang, store omkvæd og tekster, der rammer bredt uden at føles tomme. Det er popmusik med tydelig identitet, klare holdninger og en stærk fornemmelse for, hvordan man skaber øjeblikke, der føles fælles. Live er Tobias Rahim garant for energiske og inkluderende fester, hvor pop og fællesskab går hånd i hånd, og Tinderbox 2026 bliver ingen undtagelse.
Med sin kompromisløse ærlighed og evne til at sætte musik til livets kontraster har URO på rekordtid skrevet sig ind på hitlisterne og i publikums hjerter med sange som ”Godthåbsvej”, ”Min Bror” og ”Føles Godt” med Mekdes. Siden sin debut i 2020 har URO vist, at han både kan skabe nærværende øjeblikke og sætte gang i festen, og det kan Tinderbox’ publikum nu glæde sig til at opleve live til sommer.
Kalaset har på kort tid markeret sig som et af de mest interessante nye navne i krydsfeltet mellem pop, indie og elektroniske elementer, hvor energi og ærlighed går hånd i hånd. De fem venner fra Middelfart slog for alvor igennem med ”Tag Mig Som Jeg Er” og ”Riv I Mit Hår”, og musikalsk bygger Kalaset på en moderne popforståelse, hvor synths, guitar og et solidt rytmisk fundament spiller ligeværdige roller. På livescenen leverer de både nærvær og energi, drevet af et stærkt samspil med publikum. Bandet havde deres debut på Tinderbox, da de åbnede festivalen i Pavilion-teltet i 2024. Nu vender de tilbage, stærkere end nogensinde, og er klar til at indtage hovedscenen, Panorama.
I Alex Vargas’ musikalske univers får følelserne lov til at fylde, og hans musik og tekster er ladet med intensitet og leveres i et samspil af soul, indie-rock og elektronisk pop. Hans karriere tog for alvor fart i 2014 med store hits som ”Solid Ground”, ”Shackled Up” og ”Higher Love”, og når han indtager Tinderbox til sommer bliver det både med et stærkt bagkatalog og helt ny musik fra det kommende album VERTIGO.
Tinderbox fortæller, at der er flere musiknyheder på vej de kommende dage.
Alle billettyper er nu i salg
Sidste år kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og festivalen har tidligere udtalt, at de ser ind i endnu et rekordår for billetsalget. Prisen på de eftertragtede partoutbilletter til Tinderbox 2026 stiger tirsdag den 3. februar kl. 23.59, og i dag, fredag den 30. januar kl. 10.00, sættes 1-dagsbilletter samt et meget begrænset antal 2-dagsbilletter i salg.
Billetter sælges via tinderbox.dk/billetter.
Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.
De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026 er:
Agents Of Time (Magicbox)
Alesso (Magicbox)
Alex Vargas
Amél (Magicbox)
APHACA
Artigeardit
Berg
Blaue Blume
BOABOA (Magicbox)
Boris Brejcha (Magicbox)
CamelPhat (Magicbox)
Cassian (Magicbox)
Charlie Puth (US)
Chris Avantgarde (Magicbox)
Dogstar (US)
Ely Oaks (Magicbox)
Emil Lange (Magicbox)
Hedegaard (Magicbox)
Jamiroquai (UK)
JOA (Magicbox)
Jonah Blacksmith
Kalaset
Marten Hørger (Magicbox)
Mesto (Magicbox)
VE/RA (Magicbox)
Miss Monique (Magicbox)
Moby (US)
Pitbull (US)
Rasmus Seebach
Rune Rask B2B Toomanylefthands (Magicbox)
The Offspring (US)
Thomas Helmig
Tobias Rahim
Turboweekend
TV-2
URO
Vintage Culture (Magicbox)
White Lies (UK)
Nøgleord
Kontakter
Tinderbox // Presse
presse@tinderbox.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Legender og stjerneskud: Robbie Williams, Sebastian Ingrosso, Slash og flere til Tinderbox 202729.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro forvandles Tusindårsskoven i Odense til en kæmpe folkefest, når Tinderbox 2027 løber af stablen. Nu udbygges plakaten med generationers fællessang, ungdommelig energi og første hovednavn til Magicbox.
KRFTWRK slår dørene op med åbningsfestival9.9.2026 11:53:23 CEST | Pressemeddelelse
Hos Tinderbox er vi stolte af at støtte Odenses nye musikcentrum KRFTWRK, som d. 25. september slår dørene op med et brag af en endagsfestival.
Take That kickstarter plakaten til Tinderbox 202728.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Take That har gennem mere end 30 år tryllebundet publikummer verden over, og til sommer kan de opleves i Tusindårsskoven i Odense til Tinderbox 2027. Over 730.000 har i 2026 sunget med på Take Thats ”The Circus Live” sommerturné, og Tinderbox åbner dermed årets musikprogram med et hovednavn.
Tinderbox 2026: Publikum gjorde årets festival til noget helt særligt28.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre dage, tusindvis af oplevelser og et publikum, der var klar til at feste – uanset om solen bagte, eller tordenbygerne bragede. Tinderbox 2026 er nu afsluttet, og det blev en festival, der bød på vejret i alle dets ekstremer, store musikalske øjeblikke og endnu bedre plads til gæsterne.
Sidste navn til plakaten for Tinderbox 202619.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og med under seks uger til årets store fest i Tusindårsskoven, løftede Tinderbox i går sløret for det sidste navn til årets musikplakat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum