Ny forskning: Derfor får du det godt af at gå på biblioteket
30.1.2026 08:11:59 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Bibliotekerne fungerer i dag som lavintensive, højværdifulde trivselsrum, hvor mennesker oplever ro, tryghed, inspiration, tilhør, meningsfuldhed og personlig udvikling – uden forbrugspres, præstationskrav og sociale barrierer. Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse af bibliotekets potentiale til at fremme menneskers trivsel.

”Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom. Fremmede er venlige, og personalet skaber en rolig, menneskelig atmosfære.”
Sådan bliver biblioteket blandt andet beskrevet af deltagerne i forskningsprojektet ’Biblioteker fremmer trivsel’. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt torsdag den 29. januar på Hovedbiblioteket i Randers.
”Trivsel ikke er en luksus. Det er fundamentet for alt det andet, og vores undersøgelser viser tydeligt, at bibliotekets trivselsfremmende dimensioner rækker dybt ind i det enkelte menneskes liv og fremmer gode og meningsfulde liv,” siger Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet, ekstraordinær professor ved North-West University, SA og Det Nationale Videncenter for Positiv Psykologi.
Projektet er gennemført i perioden 2024 – 2025 i samarbejde mellem Aarhus Universitet og bibliotekerne i Holstebro, Viborg og Randers med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Ro i en støjende verden
Ifølge forskeren tegner undersøgelsen et markant billede af biblioteket som et af samfundets mest stabile, inkluderende og potentielt udviklingsfremmende hverdagsmiljøer.
”Bibliotekerne skaber betingelser for trivsel, som er svære at finde andre steder. For eksempel ro i en støjende verden, fællesskab uden krav til særlige forudsætninger og møder mellem mennesker uden transaktion, ” siger Hans Henrik Knoop, og tilføjer:
”Det har også været vigtigt for os at dokumentere den værdifulde viden, der nogle gange kun findes i form af medarbejderes erfaringer og praksisser. Netop derfor har projektet haft et dobbelt ærinde; at adressere den samfundsmæssige trivselskrise og samtidig udvikle et videnskabsinformeret sprog for bibliotekets virke.”
Projektgruppen håber, at resultaterne kan inspirere til både at holde fast i og udvikle det rum og de fællesskaber, der eksisterer på bibliotekerne med fravær af stressorer, tilstedeværelse af varme og anerkendelse i en tid med social usikkerhed.
”Resultaterne i sig selv er jo uinteressante, hvis vi ikke bruger dem til noget. Derfor er vores mål at anvende den nye viden til at forbedre vores egen praksis og skabe endnu mere trivsel for borgerne fremadrettet,” understreger projektleder Mai Kordelin Paulsen, der arbejder som litteraturformilder på Randers Bibliotek.
SÅDAN FREMMER BIBLIOTEKET TRIVSEL
Resultaterne af forskningsprojektet er sammenfattet i syv overskrifter, der beskriver bibliotekets betydning for brugerne. Helt overordnet fremmer biblioteker trivsel ved at kombinere:
· Psykologisk tryghed
· Mental ro og fordybelse
· Tilgængelig læring og inspiration
· Lavintensivt, inkluderende fællesskab
· Varme og kompetente medarbejdere
· Små oplevelser med stor effekt
· Frihed til selvvalgt deltagelse
Nøgleord
Kontakter
Anja Toft Ingwersen, Kulturformidler, Viborg Bibliotekerne
tlf: 23 45 25 59
mail: ain@viborg.dk
Merete Breinhild Johansen, Bibliotekar, Viborg Bibliotekerne
tlf.: 20 45 66 39
mail: mejoh@viborg.dk
Mie Olesen, Kulturformidler, Viborg Bibliotekerne
tlf.: 22 29 59 82
mail: mand@viborg.dk
Billeder




Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Træernes hemmelige liv - børnekunst i Gudenåhuset30.3.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige udstilling med børnekunst i Gudenåhuset er klar og kan ses til og med 25. april
Livserfaringer fra en Salling-bonde26.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Markfoged kommer til Stoholm for at fortælle om sin livsrejse fra Skive til England og tilbage igen. En fortælling om de valg, man tager gennem livet
Foredragsrække i Gudenåhuset - Den tidlige kristendoms møde med Romerrigets hellenistiske byer25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tag med lektor Jakob Engberg fra Aarhus Universitet på en fascinerende rejse tilbage til antikkens Grækenland og Lilleasien
”MusikMandag – de nye fra den blå". Kom og syng med24.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sæsonens anden MusikMandag afholdes d. 13. april på Hovedbiblioteket i Viborg, hvor vi dykker ned i en håndfuld nyere sange fra Højskolesangbogen
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 9. april17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum