VIA og AU i nyt tæt samarbejde: Vil tiltrække flere ingeniørstuderende til regionen
29.1.2026 15:42:26 CET | VIA University College | Pressemeddelelse
Et nyt strategisk partnerskab mellem VIA University College og Aarhus Universitet skal gøre Region Midtjylland mere attraktiv for både danske og internationale ingeniørstuderende.

Der er brug for flere ingeniører på det danske arbejdsmarked. Det gælder i høj grad også for Region Midtjylland, som har en erhvervsbase med mange teknologibaserede virksomheder i vækst.
Derfor har Aarhus Universitet og VIA University College indgået en ny partnerskabsaftale, som skal være med til at sikre, at de to institutioner tilsammen kan tiltrække flere ingeniørstuderende til regionen.
”Ved at udvide vores gode samarbejde kan vi fremover skabe endnu mere attraktive ingeniøruddannelser i vores region. Det gør vi blandt andet ved at kæde VIAs diplomingeniøruddannelser endnu tættere sammen med relevante kandidatuddannelser på AU. I samme ombæring etablerer vi en fælles rekrutteringsindsats for regionens ingeniøruddannelser over for europæiske studerende, og målet er at skabe et talentboost til det midtjyske arbejdsmarked,” siger Gitte Sommer Harrits, rektor ved VIA University College.
Fokus på cybersikkerhed og vand
Som led i den strategiske partnerskabsaftale etablerer de to institutioner et tæt samarbejde om to internationale diplomingeniøruddannelser med særlige specialiseringer: En softwareingeniøruddannelse med en specialisering i cybersikkerhed samt en klima- og forsyningsingeniøruddannelse med fokus på blandt andet vand.
"Vi lever i en tid med store globale udfordringer omkring mangel på rent vand, klimaforandringer og trusler mod vores kritiske infrastruktur. Hvis vi i Danmark vil fastholde en erhvervsmæssig førerposition og sikre samfundets digitale robusthed, er det helt afgørende, at vi får uddannet flere ingeniører med specialistkompetencer. Vi skal være blandt de bedste i verden til at tiltrække internationale talenter, og det haster,” siger Brian Bech Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet.
Et tæt samarbejde med erhvervslivet
Aftalen sikrer desuden, at diplomingeniører fra VIA University College får mulighed for at læse direkte videre på en relevant kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.
”Vi er meget glade for at indgå i et tættere samarbejde med VIA og tager nu et vigtigt strategisk skridt i retning af at styrke sammenhængen i det danske ingeniøruddannelsessystem til gavn for både de studerende, erhvervslivet og resten af samfundet,” siger Brian Bech Nielsen.
Derudover vil de to institutioner opbygge et tættere fælles samarbejde med regionens virksomheder.
Indsatsen vil især have fokus på VIAs nye ingeniørtraineeuddannelse samt erhvervskandidatuddannelserne på Aarhus Universitet, hvor studerende har mulighed for at kombinere studier med et deltidsjob.
”Med erhvervskandidatuddannelserne kan vi sikre, at flere diplomingeniører får mulighed for at videreuddanne sig i en tid, hvor efterspørgslen på deres viden er større end nogensinde. Samtidig kan vi gøre overgangen til arbejdsmarkedet mere glidende og styrke fastholdelsen af dygtige talenter i regionen,” siger Gitte Sommer Harrits.
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College modtager Ordblindeprisen 2026 (klausuleret til d. 7. oktober kl.13.00)7.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ordblindeforeningen Danmark tildeler Ordblindeprisen 2026 til VIA University College med docent, ph.d. og forskningsleder Helle Bundgaard Svendsen som personlig prismodtager.
Kristine Buus Johansen skal stå i spidsen for VIAs pædagogiske uddannelser29.9.2026 14:08:21 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Kristine Buus Johansen, der fra den 1. november tiltræder stillingen som Uddannelsesdekan for pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse på VIA University College.
Rene Lindbjerg Andersen bliver ny dekan for VIAs byggeriuddannelser29.9.2026 13:48:11 CEST | Pressemeddelelse
Rene Lindbjerg Andersen tiltræder fra 1. november stillingen som uddannelsesdekan for byggeriuddannelserne i VIA University College. Han kommer fra en stilling som campusleder og uddannelsesleder for byggeriuddannelserne på Campus Aarhus C.
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum