
Verdion udvider sin danske portefølje med projekt til en værdi af over en halv milliard kroner
2.2.2026 11:00:35 CET | Verdion | Pressemeddelelse
Den paneuropæiske logistikejendomsspecialist, Verdion, udvider sin danske portefølje med et opkøb af et udviklingsprojekt i Storkøbenhavn til sin anden investeringsfond, Verdion European Logistics Fund 2.

København den 2. februar 2026 – Den paneuropæiske ejendomsudvikler og -investor, Verdion, vil opføre en moderne og fleksibel logistikhub i Brøndby til en værdi af 69 millioner euro - over en halv milliard kroner.
I alt skal 31.096 kvadratmeter udvikles spekulativt, og det forventes, at byggeriet står færdigt medio 2027. Projektet vil bestå af seks enheder af 4.000 – 6.000 kvadratmeter hver, som kan lejes særskilt eller samlet. Der vil være stort fokus på ESG, og målet er, at byggeriet kan opnå bæredygtighedscertificeringen BREEAM Excellent.
Planerne om det nye projekt vil fordoble antallet af kvadratmeter på den 4,7 hektar store grund, der også tidligere har huset en lager- og logistikejendom
Valget af grunden er strategisk, da der kun er 15 minutters kørsel til centrum af København og 1,4 kilometer til den primære ringvej rundt om byen. Det giver gode forbindelser til E20-motorvejen, til Vestdanmark og Sverige.
Peter Michael Tetzlaff, Head of Investment – Nordics hos Verdion, siger:
“Med åbningen af Københavns nye letbane er veletablerede erhvervsområder vest for byen ved at udvikle sig til nye boligområder. Som en del af denne konvertering vil Verdions projekt være et af de få nye og moderne logistikprojekter i Storkøbenhavn og dermed tilbyde moderne faciliteter i et marked med et ellers begrænset udbud. Samtidig drager vi fordel af både det stigende antal logistikejendomsbrugere og beliggenheden i Storkøbenhavn. Det er med andre ord en fremragende beliggenhed med et stort potentiale, vi har at gøre med her,” siger han.
John Clements, Executive Director og Head of Nordics & UK hos Verdion, siger:
“Erhvervelsen i Brøndby markerer endnu et skridt fremad i vores nordiske udviklingsplaner og supplerer større strategiske erhvervsparker som E20 Park Copenhagen ved Solrød samt det multimodale knudepunkt iPort Zealand i Ringsted. Vi har en stærk pipeline af bylogistikprojekter på vej, der imødekommer både den umiddelbare efterspørgsel fra lejere og forbrugere, hvor Verdions tekniske ekspertise i høj grad kommer i spil,” siger han.
Ved udgangen af 2024 lukkede Verdion sin Verdion European Logistics Fund 2 (VELF 2) efter at have rejst mere end 300 millioner euro til egenkapitalen. Fonden trækker på Verdions in-house team og tekniske kompetencer til at gennemføre repositionering og udviklingsprojekter i nøglemarkeder som Tyskland, Holland, Sverige og Danmark.
Verdions mange aktiviteter i Danmark under VELF 2 indbefatter også arbejdet med et større nyt byggeri for kosmetikdistributionsvirksomheden Sæther i Espergærde tæt på Helsingør. Det byggeri forventes at stå færdigt til maj i år. Desuden omfatter fondens aktiver også et DGNB Guld-certificeret distributionscenter i Horsens, som allerede står færdigt.
Nøgleord
Kontakter
Anne Ø. Laursen, PR-kontakt for Verdion i Danmark
Tlf:24 25 45 90anne@thecentral.dkLinks
Om Verdion
Verdion er en ejendomsinvestor, -udvikler og -kapitalforvalter specialiseret inden for industri- og logistiksektoren med aktiviteter over hele Europa. Verdion udvikler logistikfaciliteter med høje tekniske specifikationer og standarder for store e-handels-, produktions- og tredjepartskunder, opkøber strategiske udviklingsområder og investerer i indkomstbringende aktiver, der har potentiale til at skabe merværdi via teknisk innovation og udviklingsekspertise.
Hovedkontoret ligger i London, og virksomheden har desuden kontorer i Düsseldorf, Frankfurt, København og Stockholm. Verdion blev grundlagt i 2010 af Michael Hughes og har siden da skabt en europæisk logistikportefølje på 3,3 milliarder euro, som består af både nye udviklingsprojekter og eksisterende aktiver til værdiskabende investeringsstrategier i Tyskland, Storbritannien, Benelux samt Norden. Virksomhedens nuværende udviklingspipeline er på over 1,1 millioner kvadratmeter.
Se mere på www.verdion.com og @Verdion_
Følg pressemeddelelser fra Verdion
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.