Cerius Radius

Storkøbenhavn: Der var fuld fart på industriens elektrificering i 2025

29.1.2026 09:59:10 CET | Cerius Radius | Pressemeddelelse

Del

Det forgangne år brugte de største elkunder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland 21,1 pct. mere strøm end i 2024. Det viser nye tal fra Radius, der ejer elnettet i området.

Fremtidssikring af elnettet
Fremtidssikring af elnettet

Det er ikke kun på villavejene, hvor der er gang i elektrificeringen, når privatkunder investerer i varmepumper og elbiler med ladebokse. Nye produktionsvirksomheder, omstilling af varmesektoren og etablering af store ladestationer er blandt årsagerne til, at det samlede elforbrug hos de største elkunder hos netselskabet Radius voksede markant det forgangne år.

I 2025 brugte Radius’ største kunder 1.514 GWh, og det er 21,1 pct. mere end året før, fortæller Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Radius. Hun tilføjer, at udviklingen er drevet af både nye og eksisterende kunder.

”Vi har gennem nogle år haft dialog med forskellige sektorer, som har haft et ønske om at tilslutte sig elnettet til glæde og gavn for virksomhederne, samfundet og klimaet. Det er en proces, der kan tage tid, men nu begynder mange af disse kunder at blive elektrificeret, og det er med til at løfte forbruget blandt vores største kunder,” siger Cäthe Bay Smidt, og fortsætter:

”Det er en kæmpe opgave at sikre, at elnettet kan håndtere udviklingen hos de største kunder. Vi har at gøre med enkeltkunder, som alene kan stille samme krav til elnettet som en hel provinsby,” fortæller hun.

Udviklingen blandt Radius’ store kunder har været medvirkende til, at Radius og det andet store østdanske netselskab Cerius i 2025 tilsammen investerede mere end 3 mia. kr. i elnettet. Disse investeringer i både nye kabler og transformerstationer er helt afgørende for, at elnettet også i fremtiden danner et stærkt fundament for den grønne omstilling på tværs af hele samfundet, lyder budskabet fra Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.

Kontakter

Om Cerius og Radius

Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk

Følg pressemeddelelser fra Cerius Radius

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cerius Radius

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye