Dagrofa Foodservice bliver ny fødevareleverandør i Brøndby IF
29.1.2026 08:45:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Brøndby IF har netop indgået en 5-årig aftale med fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice, som både bliver ny fødeleverandør og ny Business Partner.

Brøndby IF og Dagrofa Foodservice har pr. .1 januar 2026 indledt et strategisk partnerskab, der gør Dagrofa Foodservice til klubbens nye fødevareleverandør.
Partnerskabet, der løber frem til 2030, har blandt andet fokus på at forbedre fanoplevelsen på Brøndby Stadion gennem et kvalitetssortiment af madvarer.
-”Vi er utroligt glade for at byde Dagrofa Foodservice velkommen som ny fødevarepartner. Samarbejdet bygger på fælles ambitioner om at skabe gode oplevelser og værdi for vores fans. Både gennem kvaliteten af det, der serveres, og de bæredygtige tiltag, vi kan løfte sammen. Med Dagrofa Foodservice får vi en partner, der, ligesom os, vægter lokal forankring og national rækkevidde højt,” siger Martin Sahlertz, Director of Sales and Business Development i Brøndby IF.
Dagrofa Foodservice er en af Danmarks førende totalleverandører til professionelle køkkener og spisesteder. Virksomheden har en stærk landsdækkende tilstedeværelse bl.a. med 30 lokale Cash & Carry-butikker, men har hovedkontor/lagerterminal i Ishøj på Vestegnen.
-”Vi er meget tilfredse med at indgå dette samarbejde med Brøndby IF og bidrage til udviklingen af stadionoplevelsen for klubbens fans. Klubben er en markant institution i den danske fodboldverden med høj synlighed og en utroligt engageret fanbase. Det giver os mulighed for at vise bredden og kvaliteten af vores kulinariske løsninger. Jeg glæder mig også over, at vi har indgået en langvarig aftale, hvor et af omdrejningspunkterne er, at vi skal være med til at udvikle madscenen på Brøndby Stadion,” fortæller Asger Rothenborg, der er salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice.
Et andet element i partnerskabsaftalen fokuserer på at mindske mængden af madspild på Brøndby Stadion. Reduktion af madspild er netop et område som Dagrofa Foodservice har arbejdet målrettet med gennem de senere år – både på virksomhedens logistikterminaler og i fødevaregrossistens 30 fysiske butikker.
På baggrund af disse erfaringer på madspildsagendaen vil Dagrofa Foodservice fremover bidrage med rådgivning om en mere bæredygtig drift af Brøndby Stadion.
Partnerskabet er allerede trådt i kraft og vil blive aktiveret både på og uden for stadion - fysisk såvel som digitalt.
Fakta:
- Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag tredive Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus, HKI Ost og Prima Frugt. Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder
Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
Ny undersøgelse: Travlhed presser frokostpausen – fire ud af ti forbinder den med trivsel på jobbet14.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire fuldtidsbeskæftigede oplever hver uge én eller flere ekstra travle arbejdsdage, som kan gå ud over frokostpausen. Samtidig mener næsten fire ud af ti, at frokostpausen er vigtig for trivslen på arbejdspladsen, og næsten hver tiende springer frokosten over, når tempoet bliver for højt.
Investering i vedvarende energi: Dagrofa Foodservice opsætter solceller på 21 Cash & Carry-butikker12.8.2026 07:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Når alle anlæg er i drift, forventes de samlet at producere ca. 1,5 mio. kWh om året svarende til omkring 25 % af butikkernes strømforbrug.
'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration6.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.
Restaurantkæden Banzo skruer op for dyrevelfærden på menukortet3.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oksekød fra Grambogård er kommet på menukortet hos den københavnske restaurantkæde Banzo, som har taget et strategisk valg om at have mere fokus på dyrevelfærd. Den beslutning er populær hos Banzos gæster og salget af retter med oksekød er denne sommer steget med næsten 10%.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

