Nye skattesatser gør ophørspension mere relevant
29.1.2026 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Som selvstændig kan du opnå skattefordele ved at indbetale til en ophørspension, hvis du sælger din virksomhed. Denne ordning er ifølge PwC’s skatteekspert blevet mere relevant at bruge med den nye top-topskat.

I 2026 kan du som selvstændig erhvervsdrivende indskyde op til 3.443.400 kr. på en ophørspension, hvis du afstår din virksomhed. Beløbet må dog ikke overstige den fortjeneste før arbejdsmarkedsbidrag, som du får ved at sælge virksomheden. Det kan fx være fortjeneste på goodwill, driftsmidler, ejendom mv. Det gælder dog ikke opsparet overskud i virksomhedsordningen.
”Ophørspension er blevet endnu mere relevant, efter top-topskatten blev indført i 2026. Hvis du som selvstændig har en personlig indkomst i 2026 på over ca. 2,8 mio. kr. fra fx overskud i virksomheden og skattepligtig fortjeneste på goodwill, så kan skatten på den overskydende del blive ca. 60-61 %,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC, og fortsætter:
”Ved at indbetale til en ophørspension kan du skubbe skatten fra salgsåret til pensionen bliver udbetalt. For de fleste vil beskatningen altså være noget lavere, fx ca. 37-45 %. Hvor meget det bliver i skat afhænger bl.a. af, hvor meget du har af anden indkomst, herunder fra andre pensionsordninger på udbetalingstidspunktet.”
Husk fristen for indbetaling
For at indskyde til en ophørspension ved ophør af en virksomhed skal visse betingelser være opfyldt. Du skal fx være fyldt 55 år, inden du sælger virksomheden, og du skal have drevet virksomhed i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, før du opretter ophørspensionen.
Hvis du sælger din virksomhed i 2026, skal du senest indbetale til pensionsordningen den 1. juli 2027. Den skattepligtige fortjeneste skal desuden dokumenteres gennem en erklæring fra fx en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller advokat.
”Du kan enten indbetale på en livsvarig livrente, en rateordning eller en kombination af begge. Der er ikke et loft for indbetaling på rateordning, hvilket der ellers normalt er på 68.700 kr. i 2026. Du skal dog være opmærksom på, at du først kan udbetale fra en rateordning, som er oprettet ved en ophørspension, fem år efter at policen eller kontoen er oprettet,” forklarer Søren Bech.
”Du kan ofte også samtidig vælge i ophørsåret at indskyde på andre pensionsordninger, fx 30 %-ordningen for selvstændige erhvervsdrivende, og herved minimere skatten. Det kræver konkrete beregninger at vurdere, hvad der er mest optimalt,” afslutter Søren Bech.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum