FOA indgår overenskomst med BPA Pro Team
28.1.2026 11:51:32 CET | FOA | Pressemeddelelse
Efter FOA varslede strejke og blokade mod BPA Pro Team, har virksomheden nu valgt indgå overenskomst. Fornuften sejrede, lyder det fra FOA.

Fagforbundet FOA har igennem lang tid arbejdet for at sikre ordnede løn- og arbejdsforhold for de ansatte handicaphjælpere hos virksomheden BPA Pro Team. Efter gentagne afvisninger, varslede FOA konflikt mod virksomheden, der nu har valgt at indgå overenskomst.
”Vi er meget glade for, at fornuften og den danske tradition for ordnede forhold på arbejdsmarkedet har sejret – godt for det. Både handicaphjælperne, og de borgere de hjælper, har krav på sikkerhed og ro i maven. Det handler om løn, rammer for arbejdstid, pension, ferie, barsel og andre ansættelsesvilkår. Det har vi nu sikret hos BPA Pro Team”, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Han byder BPA Pro Team velkommen i gruppen af virksomheder med orden i papirerne og varsler, at arbejdet for overenskomster i handicaphjælperbranchen fortsætter ufortrødent.
”Det er godt, der nu er sat pen til papir med BPA Pro Team, og så går vi videre. For der er desværre alt for mange firmaer derude, som mangler at gå samme vej.”
FOA sendte i november sidste år konfliktvarsel til virksomheden BPA Pro Team. En faglig konflikt ville betyde, at medlemmer af FOA ikke kunne tage arbejde i virksomheden. Og at medarbejdere, der er medlem af FOA, ville gå i strejke, hvis ikke virksomheden tegnede en overenskomst med FOA. Med BPA Pro Teams aftale om overenskomst med FOA er den konflikt nu afblæst.
En handicaphjælper er ansat som en personlig hjælper for en borger med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Brugerorganisationer, kommuner og faglige organisationer har i årevis råbt op om problemer med at få ordnede forhold og dokumentation fra firmaer, som administrerer handicaphjælperordninger.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum