Vinder af projektkonkurrence fundet: Arkitektfirmaet Cobe skal tegne ny museumsbygning ved Mosede Fort
29.1.2026 14:14:43 CET | Greve Museum | Pressemeddelelse
Det store prestigeprojekt ved Mosede Fort i Greve er ved at tage form. Det er ikke hver dag, at muligheden for at realisere et bygningsværk af denne karakter og betydning opstår. Til den betydningsfulde opgave har Greve Kommune valgt arkitektfirmaet Cobe, der nu skal gøre visionen til virkelighed.

I sommeren 2025 udskrev Greve Kommune en projektkonkurrence om den nye museumsbygning på Mosede Fort, og fire arkitektfirmaer blev prækvalificeret til at byde ind: BIG – Bjarke Ingels Group, Dorte Mandrup A/S, Cobe og Reiulf Ramstad Arkitekter. Herefter blev Dorte Mandrup A/S og Cobe udvalgt til at komme med reviderede bud på, hvordan en ny visionær museumsbygning ved Mosede Fort kan se ud.
Byrådet i Greve Kommune godkendte i slutningen af januar forslaget fra Cobe, der er et fremragende bud på en museumsbygning, der er helt sin egen og ikke er set før. Projektet er baseret på et tæt samarbejde mellem Cobe, Drachmann Arkitekter, Jørgen Nielsen ingeniører og Martin Funch ingeniører, og museumsbygningens arkitektur er skabt med respekt for Mosede Forts historie og fortområdets landskab. Gennem sin placering og arkitektoniske udformning understøtter bygningen fortællingen om stedets oprindelse og betydning, hvor der skabes en tydelig sammenhæng mellem fortidsmindet og den nye museumsbygning, hvor der er plads til både udstillinger, aktiviteter og spisested.
I samtale med historien
Mosede Fort ligger i et tidligere militært område og er opført i 1913–1916. Fortets kasematter danner ramme om det nuværende museum, der åbnede i 2014, og som bredt formidler historien om Danmark under og lige efter 1. Verdenskrig.
Med udvidelsen af Mosede Fort udfoldes historien om Danmark i krise, og bygningen går i respektfuld dialog med fortets særlige karakter, mens kulturarven videreføres og levendegøres med stor præcision og originalitet. Den nye bygning skal være et åbent og tilgængeligt sted, der rækker ud over den traditionelle museumsoplevelse. Bygningen skal danne ramme om muligheder for lokalt fællesskab og kulturel formidling til gavn og glæde for både museumsgæster, spisestedets besøgende og for alle, der bruger området i hverdagen.
Museumschef for Greve Museum og Mosede Fort Mette Tapdrup Mortensen udtaler: ”Vi mærker for alvor, hvordan historien sætter spor i disse tider. På Mosede Fort har 1. Verdenskrig, hvor verden også var i ekstrem bevægelse, sat markante spor i form af et militært anlæg. Nu tilføjer vi et nyt kapitel. En smuk museumsbygning skabt af Cobe, hvor vi kan samle mennesker om noget vigtigt. Museer har en høj troværdighed, og den skal vi bruge aktivt til at skabe rum for samtaler om vores fælles historie – også når den er kompleks, og når vi ikke nødvendigvis er enige.”
Et unikum, der spejler kulturarven
Arkitektfirmaet Cobes vision for den nye museumsbygning tager udgangspunkt i en byggeteknik og materialer, der giver bygningen en stærk og markant identitet: ”De cirkelformede udskæringer i de massive trækonstruktioner udnytter materialets muligheder til at skabe karakterfulde rum med en helt unik rumlig kvalitet, hvor konstruktionen opleves direkte og bliver bærende for arkitekturens udtryk,” fortæller den arkitektfaglige fagdommer på projektet Trude Mardal, Arkitekt MAA.
Projektet er støttet af blandt andre den filantropiske forening Realdania, som også har været en del af bedømmelsesudvalget:
”Vinderforslaget fra Cobe viser på fremragende vis, hvordan man kan imødekomme ønskerne til, hvad Mosede Fort skal være i fremtiden. På den ene side et karakterfuldt museumsbyggeri med sit helt eget arkitektoniske udtryk, og på den anden side et lokalt mødested, hvor alle er velkomne,” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.
I den kommende tid indledes et tæt samarbejde mellem arkitekterne, Greve Kommune og Greve Museum om at videreudvikle projektet frem mod realisering af den nye museumsbygning ved Mosede Fort, som forventes at slå dørene op i sommeren 2029.
Støtte til projektet
Projektet har et anlægsbudget på 45,8 millioner kroner, og det samlede budget er på 92 millioner kroner.
Greve Kommune er hovedbidragsyder og bygherre. Projektet er i øvrigt muliggjort takket være generøs støtte fra Realdania på 22 millioner kroner, A.P. Møller Fonden på 11 millioner kroner, Augustinus Fonden på 10 millioner kroner, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond på 8 millioner kroner samt staten.
CobeCobe har i det seneste årti placeret sig solidt både i Danmark og internationalt med en række spektakulære kulturbyggerier bl.a. Danmarks Rockmuseum i Roskilde, Museum Wegner i Tønder, Operaparken og Biblioteket i København, Kyffhäuser Besøgscenter i Tyskland og Porsgrunn Søfartsmuseum i Norge. |
Nyt Mosede FortMosede Fort åbnede som museum i 2014 og formidler historien om Danmark under 1. Verdenskrig. Allerede i dag er det et særligt sted, hvor historie, natur og kultur mødes. Projektet opdaterer museet med moderne rammer og nyt liv til glæde for både lokale borgere og museumsgæster. |
Nøgleord
Kontakter
Cecilie SkovMuseumsinspektørKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 40 29 71 67cecs@greve.dkBilleder
Links
Mosede Fort, Danmark 1914-18
Mosede Fort ligger i et tidligere militært område og er opført i perioden 1913-1916. Fortets kasematter danner ramme om et museum, der med interaktive greb formidler historien om Danmark under og lige efter 1. Verdenskrig.
Følg pressemeddelelser fra Greve Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Museum
Greve Museum ansætter Charlotte Heilskov som projektleder på Nyt Mosede Fort24.9.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Greve Museum ansætter Charlotte Heilskov som projektleder på museum Mosede Fort, Danmark 1914-18. Med en baggrund i museumsverdenen og designbureauet Yoke bringer hun solid erfaring med projektledelse af store og komplekse udstillingsprojekter med sig.
Nye kræfter til Mosede Fort17.9.2025 09:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Greve Museum har ansat Bente Vinge Pedersen som museumsinspektør og Charlotte Heilskov som projektleder. Begge får en særlig tilknytning til Mosede Fort, Danmark 1914-18, hvor de skal bidrage til den fortsatte udvikling af museets aktiviteter og udstillinger frem mod museets store udvidelse i 2028.
Fra Grevinde til Greve16.9.2025 11:39:35 CEST | Pressemeddelelse
Greve Museum har ansat Bente Vinge Pedersen som museumsinspektør med ansvar for udstillinger og formidling på Mosede Fort, Danmark 1914-18. Hun får samtidig en central rolle i udviklingen af det nye Mosede Fort, der forventes at åbne i slutningen af 2028.
Ny udstilling gør op med fortidens perfekthedskultur22.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen Broderist x Greve Museum – Fuck bagsiden viser, at broderi kan mere end bare pynte – det kan også være en stemme med kant og budskab. Fra raseribroderier til humoristiske korssting udfordrer udstillingen de traditionelle forestillinger om tekstilkunst.
Stor bevilling til løft af fremtidens lokalhistoriske museum24.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Greve Museum og Museum Amager har modtaget en bevilling på 760.000 kr. fra Augustinus Fonden til at styrke de lokalhistoriske museers relevans. I tæt samarbejde med de erfarne kulturkonsulenter fra RasmussenNordic vil museerne styrke publikumsudvikling, skabe dybere relationer til lokalsamfundet og udvikle bæredygtige forretningsmodeller for fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

