SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati
28.1.2026 10:18:35 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

Regeringen, Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har tirsdag formiddag præsenteret en ny politisk aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028.
Der afsættes seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen fra 2028. Det er stadig uafklaret, om pengene skal bruges til at sænke momsen på frugt og grønt eller alle fødevarer. Det skal først besluttes på et senere tidspunkt. Uanset hvilken løsning det ender med, møder det hård kritik fra SMVdanmark:
"Jeg bliver så træt. Det her er politik, når det er allerværst. Alle ved, at forslaget stort set ikke vil kunne mærkes på priserne i supermarkedet, men til gengæld vil det koste milliarder i øget administration hos virksomhederne og i det offentlige. Nærmest alle økonomer vil bekræfte, at det er en dårlig løsning. Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Nye byrder for milliarder
Ifølge SMVdanmark er aftalen i direkte modstrid med tidligere politiske løfter om at forenkle reglerne for virksomheder og reducere bureaukratiet.
"Alle taler om, at vi skal bureaukratiet til livs. Politikerne lover at gøre noget ved det. Alligevel vælger de så nu med åbne øjne at pålægge danske virksomheder nye byrder for milliarder. Det er virkelig bedrøveligt," siger Jakob Brandt.
Han siger videre:
"Vi vil kæmpe med næb og kløer for at få politikerne på bedre tanker. Men det ser desværre ud til, at de binder sig til masten med et bredt forlig. Jeg er helt sikker på, at perioden frem mod 2028 vil blive rig på triste eksempler på, hvorfor det er en virkelig dårlig idé," siger Jakob Brandt.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkBilleder

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum