2026 har budt på de højeste elpriser i næsten et år
31.1.2026 07:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
En massiv kulde over det meste af Europa har været med til at sende elpriserne i januar i vejret. Faktisk lå gennemsnitsprisen for januar på det højeste niveau siden februar sidste år – og det har samtidig været den dyreste januar i 5 år.

Med et heftigt snefald og flere snestorme kommer det næppe som en overraskelse for nogen danskere, at januar har vist sig fra en særdeles kold side. Vejret har ikke kun givet travlhed på landets kælkebakker, det har også sat et tydeligt aftryk på elpriserne. Den rene elpris i januar har nemlig ligget på 0,80 kr/kWh* i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år, hvor elprisen ramte 0,86 kr/kWh i gennemsnit.
- Vi har haft en rigtig kold start på året i hele Europa. Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt. Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en ’perfect storm’, der giver høje elpriser, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.
Det betyder altså, at når Norlys’ energiforretning køber strøm hjem til sine kunder, så sker det på et elmarked, hvor efterspørgslen efter strøm er høj, mens energiproduktionen ligger lavt.
At der har været koldt i januar, bekræftes af DMI’s vejrarkiv. Ifølge arkivet lå middeltemperaturen i januar 2025 på 2,8 grader, mens den i år har ligget på -0,6 grader. Ser man på den laveste målte temperatur, så lå den i januar 2025 på 9,8 grader, mens den laveste i år landede helt nede på -19,4 grader.
Foruden at være de højeste elpriser i næsten et år, så har det også været den dyreste januar i fem år. Faktisk skal man helt tilbage til 2022 for at finde en højere gennemsnitspris for januar.
Billigere elregning trods høje priser
Heldigvis kan danskerne glæde sig over, at deres elregning for januar bliver markant mindre, end den ellers ville have været. Fra nytår er elafgiften sænket til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh før moms i stedet for de ellers planlagte 72,7 øre/kWh før moms. Den markant lavere elafgift gælder foreløbigt for de næste to år.
- Det betyder faktisk, at for en familie med et årligt forbrug på 4.500 kWh, har januar været omkring 300 kroner billigere, end den ellers havde været. Så det er altså noget, som kan mærkes på ens elregning – og ved at tænke lidt over ens forbrug, så kan man jo få den endnu længere ned, siger Mads Brøgger.
Mere end 150.000 danskere bruger aktivt Norlys’ elpris-app for at finde frem til de bedste priser i løbet af døgnet. I januar har de blandt andet kunnet se, hvordan elpriserne i gennemsnit har peaket sidst på eftermiddagen omkring klokken 17, men ligget markant lavere i de allertidligste morgentimer omkring klokken 4. Faktisk har prisforskellen på de to tidsrum ligget på omkring 50 øre/kWh før moms.
*Oveni den rene elpris kommer den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte elnetselskaber bruger.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum