home a/s

Flertal af boligejere overvejer grønt fradrag: Det kan du få tilskud til i 2026

29.1.2026 07:02:00 CET | home a/s | Pressemeddelelse

Del

Forskelle i regioner: Forbedringer kan have stor betydning for boligsalget – flest siger ja eller overvejer i Jylland og på Fyn – færrest på Sjælland

Energiforbedringer og løsninger mod vand og skybrud være med til at gøre boligen mere salgbar, fordi flere købere kigger på både driftsudgifter og risikoen for fremtidige skader, understreger home.
Energiforbedringer og løsninger mod vand og skybrud være med til at gøre boligen mere salgbar, fordi flere købere kigger på både driftsudgifter og risikoen for fremtidige skader, understreger home. Foto: Palle Skov_home

Det grønne håndværkerfradrag ser ud til fortsat at have fat i boligejerne i 2026.

En måling fra analysevirksomheden YouGov og ejendomsmæglerkæden home blandt danske boligejere viser, at:

  • 19 % planlægger at bruge fradraget, mens 36 % svarer måske.
  • Samlet set er 55 % altså enten klar eller overvejer for at bruge fradraget i 2026.
  • 36 % siger nej og 10 % ved ikke.

“Vi kan se, at fradraget rammer et reelt behov: Mange har forbedringer, de enten gerne vil i gang med, eller som ligger og ulmer. Når over halvdelen siger ja eller måske, tyder det på, at ordningen kan være med til at skubbe flere grønne projekter fra tanke til handling,” siger Michael Dalsager, talsperson og senior kommunikationskonsulent i home.

Fradraget kan bruges til arbejdsløn ved udvalgte energiforbedringer og klimatilpasning i ejerboligen – ikke til materialer (se liste herunder).


Gør huset mere attraktivt for boligkøberne


Ifølge home kan de grønne forbedringer og klimatilpasning få større betydning – ikke kun for hverdagen, men også for boligens fremtidige attraktivitet.

“Grønne tiltag og klimatilpasning kan betyde meget for, hvordan boligen fungerer i praksis – og for trygheden i hverdagen. Samtidig kan energiforbedringer og løsninger mod vand og skybrud være med til at gøre boligen mere salgbar, fordi flere købere kigger på både driftsudgifter og risikoen for fremtidige skader,” siger Michael Dalsager.


Regioner: Midtjylland mest åbne – Sjælland siger flest nej

Der er tydelige regionale forskelle i, hvor mange der er åbne for at bruge fradraget i 2026:

  • Midtjylland: 21 % ja, 38 % måske (59 % åbne), 34 % nej, 7 % ved ikke
  • Syddanmark: 15 % ja, 43 % måske (58 % åbne), 29 % nej, 12 % ved ikke
  • Nordjylland: 20 % ja, 34 % måske (54 % åbne), 35 % nej, 11 % ved ikke
  • Hovedstaden: 16 % ja, 36 % måske (52 % åbne), 40 % nej, 8 % ved ikke
  • Sjælland: 23 % ja, 23 % måske (46 % åbne), 41 % nej, 13 % ved ikke


Fakta: Så mange vil benytte grønt fradrag

Spørgsmål: Det grønne håndværkerfradrag gælder også i 2026 og kan bruges til arbejdsløn ved fx energiforbedringer og klimatilpasning - dog ikke materialer. Man kan fratrække op til 9.000 kr. pr. person i husstanden. Har du planer om at benytte håndværkerfradraget i 2026 til forbedringer på din ejerbolig?

Base: Har ejerbolig (n=525)

  • Nej: 36 %
  • Måske: 36 %
  • Ja: 19 %
  • Ved ikke: 10 %


*Kilde: YouGov for home. Undersøgelsen for 2026 er gennemført af analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden home. Der er i alt gennemført 1031 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 12. - 15. december 2025

Køn

  • Kvinder: 17 % ja, 35 % måske (52 % åbne), 37 % nej, 10 % ved ikke
  • Mænd: 20 % ja, 36 % måske (56 % åbne), 35 % nej, 9 % ved ikke


Alder

  • 18-29: 23 % ja, 29 % måske (52 % åbne), 38 % nej, 10 % ved ikke
  • 30-39: 24 % ja, 34 % måske (58 % åbne), 34 % nej, 8 % ved ikke
  • 40-49: 9 % ja, 49 % måske (58 % åbne), 34 % nej, 8 % ved ikke
  • 50-59: 17 % ja, 35 % måske (52 % åbne), 40 % nej, 8 % ved ikke
  • 60+: 20 % ja, 33 % måske (53 % åbne), 34 % nej, 12 % ved ikke


FAKTABOKS: Hvad kan man få grønt håndværkerfradrag til i 2026?

(Fradraget gælder arbejdsløn, ikke materialer. Tjek altid den aktuelle ydelsesliste/krav.)

Du kan få håndværkerfradrag for:

Isolering eller udskiftning af vinduer og døre

- (Energirenovering af husets ydre lag)

Isolering af tag og loft

Isolering af ydervægge, fx:

  • Isolering
  • Hulmursisolering


Isolering af gulv, fx:

  • Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv.


Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, fx:

  • Nye ruder og vinduer, nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas, forsatsvinduer


Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., fx:

  • Nye døre


Arbejde på skorsten, brændeovn, afløb, dræn eller radonsikring

- (Klima- og miljøsikring)

Skorsten: Reparation og forbedring, fx

  • Indsættelse af isolerende foring
  • Indsættelse af filter
  • Montering af røgsuger
  • Ændring af skorstenshøjde i tilfælde hvor tilhørende brændeovn/pejs efterlever reglerne om alder, jf. regler om skrotning af ældre brændeovne/pejse


Brændeovn: Afmontering:

  • Afmontering og samtidig nedlæggelse/afmelding af ildstedet af autoriseret skorstensfejer


Visse afløbsinstallationer og dræn: Installation eller forbedring fx:

  • Kloakarbejder på egen grund
  • Udskiftning af kloakrør
  • Fornyelse og etablering af dræn
  • Udskiftning og etablering af opsamlingstank
  • Nedsivningsanlæg
  • Minirensningsanlæg
  • Rodzoneanlæg
  • Højvandslukkere
  • Regnvandsfaskiner


Radonsikring, fx:

  • Radonudsugning og radonspærre


Arbejde på solceller, husstandsvindmøller og solfangere

·   - (Vedvarende energianlæg)

Solceller og husstandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri, fx:

  • Installation, reparation eller udskiftning af solceller, herunder i kombination med batteri – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
  • Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller, herunder i kombination med batteri – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Solfangere, fx:

  • Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholdere.


Forbedring af varme-, køling- og ventilationssystem

Kilde: https://skat.dk/borger/fradrag/servicefradrag/haandvaerkerfradrag

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye