Grønne Hospitaler er kommet godt fra start
28.1.2026 06:14:38 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
To år efter lanceringen af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler er der skabt en lang række konkrete tiltag, som skal sænke CO2-udledningerne fra de danske hospitaler. Samtidig har det vist, hvor vigtigt det er, at regionerne arbejder tæt sammen om den store opgave.

Udfasning af lejepapir, genbrug af uåbnet kræftmedicin, udskiftning af engangskrus, grøn strøm og indvielse af et bæredygtigt fælleshus. Det er eksempler fra regionernes arbejde og samarbejde om at sænke hospitalernes klimaaftryk. Et samarbejde, der blev styrket i januar 2024, hvor den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler blev lanceret. Her satte regionerne et fælles mål om at sænke hospitalernes klimaaftryk med 50% inden 2035 sammenlignet med 2022.
For det skal sænkes. WHO har udråbt klimaforandringerne til at være den største trussel mod folkesundheden. Og paradoksalt nok er sundhedsvæsenet med til at øge forandringerne i klimaet. Det danske sundhedsvæsen står således for seks procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser.
En meget stor og meget kompliceret opgave
Nu er den første afrapportering klar. Den viser, at Grønne Hospitaler er kommet godt fra start, og at der er sat mange nye tiltag i gang.
”Det er både en meget stor og en meget kompliceret opgave, vi har sat os for. Hvert år diagnosticerer og behandler det danske sundhedsvæsen knap 3 millioner patienter. Og det indkøber og forbruger over 150.000 forskellige produkter. Så det er meget ambitiøst. Men det er også nødvendigt, at sundhedsvæsenet tager sin del af ansvaret på sig. Det er vi nødt til, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid”, siger Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Klima.
”Derfor glæder jeg mig også meget over det store engagement, der er omkring Grønne Hospitaler. Både blandt medarbejdere og ledelser i regionerne og hos vores samarbejdspartnere. Og det er positivt at se, hvordan hospitalerne deler deres viden og erfaringer med hinanden. Det blomstrer med lokale tiltag på hospitalerne, samtidig med at regionerne har søsat større udviklingsområder”, siger Camila Hove Lund.
CO2-udslippet for varme og transport er faldet med 45%
De mange tiltag begynder at kunne ses på hospitalernes CO2-udslip. Således viste tal fra rådgivningsfirmaet NIRAS for eksempel i 2025, at de fem danske regioner i perioden 2018-2023 har reduceret det samlede klimaaftryk fra el, varme og transport fra 215.800 tons CO2 til 119.100 tons CO2. Det svarer til et fald på hele 45% på blot fem år.
”Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år”, siger Camilla Hove.
Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad de mange tiltag betyder i forhold til hospitalernes samlede CO2-udledninger, der inkluderer indkøb og forbrug af varer og tjenesteydelser. Effektberegninger for de indsatser, som er sat i gang i forbindelse med strategien, er forholdsvis komplekse, og data er endnu usikre.
Tal fra Energistyrelsen, som ikke kan sammenlignes direkte med regionernes, tyder imidlertid på, at sundhedssektorens CO2-udslip er faldet i 2023 i forhold til 2022. Det år, der er udgangsåret for Grønne Hospitalers mål om en C02-halvering.
Ifølge Energistyrelsens tal udledte det danske sundhedsvæsen i alt 3,61 mio. tons CO2 i 2022. Året efter var tallet faldet til 3,19 mio. tons CO2. Det svarer til et fald på 11,6% på bare et år. Samt et fald på 18,2% siden 2019. Faldet skyldes især, at CO2-udledningerne fra byggeri og anlægsområdet er blevet reduceret på grund af, af flere af de store hospitalsbyggerier nu er bygget færdig.
Energistyrelsen har endnu ikke beregnet tallene for 2024 og 2025.
Samarbejde er nøglen
De første to år med strategien har også vist betydningen af regionernes samarbejde.
Det har i særlig grad været tydeligt i arbejdet med de 10 såkaldte lead-områder. Her har hver region og Amgros fået ansvar for at lede udviklingen af nye løsninger inden for 1-2 områder med stort innovations- og udviklingspotentiale. Lead-områderne spænder fra lægemidler, diagnostik og operationsområdet til fødevarer, byggeri og affald.
Samarbejde har også været nøglen til udviklingen af nye grønne udbudskriterier og en fælles strategisk plan for grønne indkøb og leverandørsamarbejder.
”Uden samarbejde og fælles fodslag ville vi ikke få koordineret på de store udviklingsopgaver, der ligger i strategien. Eller få bredt de tiltag ud, som med succes er prøvet af i en region. Og det er netop intentionen med den fællesregionale strategi: At vi udnytter regionernes viden og ressourcer koordineret og mest hensigtsmæssigt. Til gavn for både patienterne og klimaet”, siger Camilla Hove Lund.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionernes økonomiaftale giver stort løft og sikrer fortsat udvikling i sundhedsvæsenet19.6.2026 10:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2027 giver regionerne et løft af sundhedsudgifterne på 2,3 mia. kr. Med aftalen kan regionerne styrke hospitalerne samt fortsætte omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft 1. januar 2027.
Regioner mangler midler til nyt og bedre tilbud til sårbare ældre17.6.2026 07:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne får fra nytår ansvaret for knap 3.000 nye sundheds- og omsorgspladser, som skal sikre patienter en bedre overgang fra hospitalet til eget hjem. Men der mangler bygninger til at huse de nye pladser.
Caspar Eric er Årets Sundhedsdebattør 2026: - Jeg håber, at lidt færre mennesker føler sig alene om den her kamp12.6.2026 19:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Digter Caspar Eric modtog fredag Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2026 på Folkemødet på Bornholm. Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har han rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap.
Danske Regioner før økonomiforhandlinger: Det er afgørende, at sundhedsvæsenet går styrket ind i sundhedsreform10.6.2026 10:39:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 2027 træder sundhedsreformen i kraft og dermed for alvor arbejdet med at skabe et stærkere, nært sundhedsvæsen. Det tager tid, før frugterne af det arbejde kan høstes og flere faktorer lægger fortsat pres på økonomien i sundhedsvæsenet.
Digter Caspar Eric vinder pris som Årets Sundhedsdebattør 20269.6.2026 08:01:49 CEST | Pressemeddelelse
Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har Caspar Eric markeret sig som en original stemme og rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap. For det modtager han nu Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
