Grønne Hospitaler er kommet godt fra start

Udfasning af lejepapir, genbrug af uåbnet kræftmedicin, udskiftning af engangskrus, grøn strøm og indvielse af et bæredygtigt fælleshus. Det er eksempler fra regionernes arbejde og samarbejde om at sænke hospitalernes klimaaftryk. Et samarbejde, der blev styrket i januar 2024, hvor den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler blev lanceret. Her satte regionerne et fælles mål om at sænke hospitalernes klimaaftryk med 50% inden 2035 sammenlignet med 2022.

For det skal sænkes. WHO har udråbt klimaforandringerne til at være den største trussel mod folkesundheden. Og paradoksalt nok er sundhedsvæsenet med til at øge forandringerne i klimaet. Det danske sundhedsvæsen står således for seks procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser.

En meget stor og meget kompliceret opgave

Nu er den første afrapportering klar. Den viser, at Grønne Hospitaler er kommet godt fra start, og at der er sat mange nye tiltag i gang.

”Det er både en meget stor og en meget kompliceret opgave, vi har sat os for. Hvert år diagnosticerer og behandler det danske sundhedsvæsen knap 3 millioner patienter. Og det indkøber og forbruger over 150.000 forskellige produkter. Så det er meget ambitiøst. Men det er også nødvendigt, at sundhedsvæsenet tager sin del af ansvaret på sig. Det er vi nødt til, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid”, siger Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Klima.

”Derfor glæder jeg mig også meget over det store engagement, der er omkring Grønne Hospitaler. Både blandt medarbejdere og ledelser i regionerne og hos vores samarbejdspartnere. Og det er positivt at se, hvordan hospitalerne deler deres viden og erfaringer med hinanden. Det blomstrer med lokale tiltag på hospitalerne, samtidig med at regionerne har søsat større udviklingsområder”, siger Camila Hove Lund.

CO2-udslippet for varme og transport er faldet med 45%

De mange tiltag begynder at kunne ses på hospitalernes CO2-udslip. Således viste tal fra rådgivningsfirmaet NIRAS for eksempel i 2025, at de fem danske regioner i perioden 2018-2023 har reduceret det samlede klimaaftryk fra el, varme og transport fra 215.800 tons CO2 til 119.100 tons CO2. Det svarer til et fald på hele 45% på blot fem år.

”Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år”, siger Camilla Hove.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad de mange tiltag betyder i forhold til hospitalernes samlede CO2-udledninger, der inkluderer indkøb og forbrug af varer og tjenesteydelser. Effektberegninger for de indsatser, som er sat i gang i forbindelse med strategien, er forholdsvis komplekse, og data er endnu usikre.

Tal fra Energistyrelsen, som ikke kan sammenlignes direkte med regionernes, tyder imidlertid på, at sundhedssektorens CO2-udslip er faldet i 2023 i forhold til 2022. Det år, der er udgangsåret for Grønne Hospitalers mål om en C02-halvering. 

Ifølge Energistyrelsens tal udledte det danske sundhedsvæsen i alt 3,61 mio. tons CO2 i 2022. Året efter var tallet faldet til 3,19 mio. tons CO2. Det svarer til et fald på 11,6% på bare et år. Samt et fald på 18,2% siden 2019. Faldet skyldes især, at CO2-udledningerne fra byggeri og anlægsområdet er blevet reduceret på grund af, af flere af de store hospitalsbyggerier nu er bygget færdig.  

Energistyrelsen har endnu ikke beregnet tallene for 2024 og 2025.

Samarbejde er nøglen

De første to år med strategien har også vist betydningen af regionernes samarbejde.

Det har i særlig grad været tydeligt i arbejdet med de 10 såkaldte lead-områder. Her har hver region og Amgros fået ansvar for at lede udviklingen af nye løsninger inden for 1-2 områder med stort innovations- og udviklingspotentiale. Lead-områderne spænder fra lægemidler, diagnostik og operationsområdet til fødevarer, byggeri og affald.

Samarbejde har også været nøglen til udviklingen af nye grønne udbudskriterier og en fælles strategisk plan for grønne indkøb og leverandørsamarbejder.

”Uden samarbejde og fælles fodslag ville vi ikke få koordineret på de store udviklingsopgaver, der ligger i strategien. Eller få bredt de tiltag ud, som med succes er prøvet af i en region. Og det er netop intentionen med den fællesregionale strategi: At vi udnytter regionernes viden og ressourcer koordineret og mest hensigtsmæssigt. Til gavn for både patienterne og klimaet”, siger Camilla Hove Lund.