LEGO House® åbner sæsonen med 'vilde dyr' og masser af indendørs oplevelser til vinterferien
27.1.2026 14:25:28 CET | LEGO House | Pressemeddelelse
Den 29. januar åbner LEGO House med sæsontemaet “Vilde Dyr”. Huset er fyldt med alverdens dyr i naturlig størrelse bygget af LEGO klodser, kreative aktiviteter og masser af gode grunde til at tage turen til Billund, mens vi venter på foråret.

27. januar 2026, Billund – LEGO® House slår dørene op til en ny sæson og byder familier velkommen til et tætpakket program fyldt med leg, kreativitet og fælles oplevelser.
Sæsonen åbner den 29. januar med Vilde Dyr-tema, som i overgangsperioden mellem vinter og forår fylder LEGO House med dyr bygget af LEGO klodser – et tema der er skabt til at blive oplevet sammen indendørs, mens vinteren langsomt slipper sit greb.
Rundt omkring i huset møder gæsterne dyr i naturlig størrelse – fra elefanter og løver til pandaer, papegøjer og slanger. Alle er bygget af LEGO klodser og fungerer som både blikfang og afsæt for leg og samtaler om de dyr, vi deler verden med.
“Vores Vilde Dyr-tema giver familier noget nyt at opleve – og en rigtig god anledning til at besøge os igen,” siger Kathrine Kirk Muff, direktør for LEGO House. “Det er et tema, der er designet til at vække nysgerrigheden i omgivelser, hvor vi kan sætte tempoet ned, bygge sammen og skabe noget kreativt indendørs – mens vejret er gråt og koldt udenfor.”
Sæsonen falder samtidig med danskernes vinterferie, hvor mange familier er på udkig efter oplevelser, man kan samles om indendørs. I vinterferieugerne er programmet i LEGO House udvidet med ekstra aktiviteter, bemanding og særlige indslag, så der er endnu flere muligheder for at gå på opdagelse, bygge løs og være med i fælles oplevelser – uanset hvordan vejret arter sig udenfor.
Oplevelser for familier i sæsonen – med ekstra aktiviteter i vinterferien
LEGO House byder blandt andet på:
- Aktiviteter i Creative Lab inspireret af vilde dyr, hvor børn og voksne bygger sammen.
- Ansigtsmaling og kreative indslag i udvalgte weekender i februar – også i vinterferieugerne.
- Pop-up legeaktiviteter med dyretema i Red Zone, faciliteret af LEGO House Play Agents.
- Se hele listen af spændende begivenheder her: Events 2026.
Sæsonåbningen markerer samtidig starten på et år med flere nye temaer i LEGO House, som løbende vil give familier nye grunde til at kigge forbi igen og igen i løbet af 2026.
I løbet af foråret åbner:
- LEGO Masters Academy Level 1 Splash into the Bricks åbner i februar. Oplevelsen er målrettet familier og venner, der vil arbejde med kreativitet, samarbejde og historiefortælling med kvalificeret vejledning.
- I forbindelse med åbningen afholder tidligere LEGO MastersDanmark-dommer og LEGO designer Søren Dyrhøj to særlige sessioner den 9. februar, efterfulgt af meet-and-greet på LEGO Square.
- Billetter til LEGO Masters Academy Level 1 på dansk kan købes nu på LEGOHouse.com.
- LEGO House årskortholdere får 25 % rabat på billetter til LEGO Masters Academy frem til 31. marts 2026.
- MINI CHEF genåbner den 20. marts med en ny menu. Bordreservationer åbner slut februar.
- Et nyt LEGO House Exclusive sæt lanceres den 1. marts og kan udelukkende købes i Billund.
- Vilde Dyr kan opleves fra 29. januar til 17. marts 2026.
For åbningstider, billetter og mere information, besøg LEGOHouse.com.

Til redaktionen
LEGO House ligger fem minutters kørsel fra Billund Lufthavn (BLL), der har direkte flyforbindelser fra bl.a. København (SAS). Kør i bil fra Vejle på 30 min., fra Aarhus og Odense på ca. 1 t. 20 min., og fra København på 3 t. 30 min.
LEGO House åbner for 2026 den 29. januar 2026.
For presseforespørgsler, interviews eller yderligere information: media@legohouse.com

Om LEGO House
LEGO® House i Billund – Home of the Brick™ – er et must-see for LEGO fans i alle aldre. Huset på 12.000 m² er fyldt med mere end 25 millioner LEGO klodser og skabt til at inspirere til kreativitet og nysgerrighed. Her kan gæster bygge, lege og opdage nye måder at bruge LEGO klodser på gennem medrivende oplevelser.
Her er alt fra sjove byggeaktiviteter og ikoniske modeller bygget med millioner af LEGO klodser til et LEGO vandfald, kæmpestore dyr og planter fordelt i farverige, interaktive zoner. Hver eneste kvadratmeter af LEGO House er designet til at fejre byggeglæden, nære fantasien og bringe mennesker tættere sammen igennem leg.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Keinicke
karsten@fday.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
Et job, hvor leg er påkrævet: LEGO House® søger sæsonmedarbejdere23.1.2026 10:20:05 CET | Pressemeddelelse
Når LEGO House gør klar til sæsonen 2026, er fokus ikke kun på nye oplevelser for gæsterne, men også på at byde en ny gruppe sæsonkollegaer velkommen som en del af hverdagen i Home of the Brick
LEGO® House donerer unikt LEGO juletræ til Ungdommens Røde Kors’ juletræsauktion2.12.2025 12:59:52 CET | Pressemeddelelse
LEGO® House og administrerende direktør Kathrine Kirk Muff er inviteret til at pynte et juletræ til Ungdommens Røde Kors’ årlige juletræsauktion – og under træet lægger de samtidig en række særlige gaver og oplevelser.
Kreativ pause fra kulden: Tag familien med i LEGO Masters Academy – kun i LEGO® House25.11.2025 11:07:57 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen falder udenfor, bliver indendørsoplevelser et velkomment supplement til kælketure og røde næser.
LEGO House® varmer op til en magisk jul med ny lokal tradition3.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til juleåbning hos LEGO® House, der spreder varme, kreativitet og julestemning i hele byen.
Fra hele verden til Billund: LEGO® House fejrer global kreativitet med hidtil største og mest internationale Masterpiece Gallery25.9.2025 09:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Årets udstilling byder på 17 fanbyggere fra 12 lande, væghængt kunst for allerførste gang – og flere LEGO Masters-deltagere end nogensinde før
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
