Skoler advarer om misbrug af unges bankkonti og MobilePay
28.1.2026 08:30:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
SSP oplever flere sager, hvor unge bliver lokket til at hæve penge for andre – en handling med alvorlige konsekvenser.

SSP Tønder har den seneste tid haft kendskab til flere sager, hvor unge er blevet udnyttet i forbindelse med falske online-handler. I sagerne er elever blevet bedt om – eller uopfordret har fået – overført penge til deres bankkonto eller MobilePay, som de efterfølgende er blevet instrueret i at hæve og videregive til andre.
Fænomenet er blevet konstateret på tre forskellige skoler i Tønder Kommune, og i alt er der kendskab til fem til seks sager. De første sager blev opdaget før jul. Beløbsstørrelserne er typisk på mellem 800 og 1.000 kroner, og de unge er i flere tilfælde blevet tilbudt omkring 100 kroner for at hæve og videregive pengene.
Tønder Kommune gør opmærksom på, at der er tale om en alvorlig form for kriminalitet. Deltagelse – også hvis man blot stiller sin konto til rådighed eller hæver penge for andre – kan medføre, at man bliver straffet som medskyldig.
I nogle tilfælde er der overført penge til den unges MobilePay uden forudgående aftale, hvorefter den unge er blevet kontaktet og bedt om at hæve beløbet og aflevere det videre. Uanset hvordan pengene er modtaget, er det strafbart at medvirke.
Opfordring til forældre
Tønder Kommune opfordrer forældre til at tage en dialog med deres børn om følgende:
- Aldrig at stille bankkonto, MobilePay, MitID eller betalingskort til rådighed for andre
- Aldrig at hæve penge for andre – heller ikke hvis pengene er overført uden aftale
- At tilbud om “nemme penge” ofte er forbundet med kriminalitet
- At sige nej og søge hjælp, hvis man føler sig presset eller truet
- At kontakte en voksen og eventuelt Politiet i sådanne situationer
SSP Tønder kan kontaktes ved spørgsmål eller bekymringer i relation til problemstillingen.
Kontakter
Jacob MichelsenUngdomsskoleinspektør
Tlf:21 44 39 26jacmi@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
Indvielse af nyt idrætscenter i Toftlund20.10.2026 13:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november 2026 markerer Tønder Kommune og Toftlund Sport & Fritid åbningen af det nye idrætscenter i Toftlund.
OPDATERET VERSION! Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum