Skolepatruljer i Randers hyldes: Deres indsats giver tryghed
27.1.2026 10:46:51 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Mandag morgen den 26. januar stod skolepatruljen på Vestervangsskolen ikke alene ved fodgængerfeltet. Her deltog formændene for både Børn- og Skoleudvalget og Miljø- og Teknikudvalget for at sige tak til de elever, der hver morgen er med til at gøre skolevejen tryggere, i al slags vejr

Besøget sker i forbindelse med Den Sureste Uge, hvor Rådet for Sikker Trafik sætter fokus på skolepatruljernes indsats i den mørkeste og koldeste tid af året.
“Skolepatruljerne gør en kæmpe forskel ikke bare for deres kammerater, men for hele morgentrafikken omkring vores skoler. I morgentimerne, hvor forældre afleverer i bil og mange kører til arbejde, er skolepatruljernes indsats med til at skabe overblik og ro – også for dem, der har travlt. Det fortjener både ros og opbakning,” siger Kasper Fuhr, formand for børn- og skoleudvalget i Randers Kommune.
Fra Vestervangsskolen til hele kommunen
Selvom besøget finder sted på Vestervangsskolen, gælder anerkendelsen alle skolepatruljer i Randers Kommune. Hver morgen står elever klar ved skolevejene og skaber overblik og tryghed i morgentrafikken.
Det er en indsats, som også har betydning for kommunens samlede trafiksikkerhed. I Kommunernes Skoletrafiktest 2025 opnår Randers Kommune en placering blandt de 10 bedste kommuner i landet. Resultatet peger blandt andet på det systematiske arbejde med færdselskontaktlærere, trafikundervisning og skolepatruljer som væsentlige forklaringer.
“Når vi investerer i trafiksikkerhed omkring skolerne, handler det både om fysiske løsninger og om mennesker. Skolepatruljerne er et stærkt eksempel på, hvordan adfærd, ansvar og tryghed går hånd i hånd. De er med til at skabe respekt i trafikken. Vi ved, at når skolevejene opleves som trygge, giver det forældre mod på at lade børnene gå eller cykle selv – og det er afgørende for at mindske trængslen omkring skolerne,” siger Frank Nørgaard, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune.
Et fælles ansvar i trafikken
Randers Kommune opfordrer alle trafikanter til at bakke op om skolepatruljerne. Det gælder ikke kun i Den Sureste Uge, men hele året. Et smil, en tommel op eller lidt ekstra tålmodighed i morgentrafikken gør en forskel.
Skolepatruljerne er en del af en mangeårig tradition, der både styrker trafiksikkerheden her og nu og giver børn og unge vigtige erfaringer med ansvar og fællesskab.
Fakta
- Den Sureste Uge er en landsdækkende kampagne i uge 5 arrangeret af Rådet for Sikker Trafik
- Skolepatruljer bidrager til tryggere skoleveje
- Randers Kommune placerer sig i top 10 i Kommunernes Skoletrafiktest 2025
- 96 % af skolerne i Randers Kommune har én eller flere færdselskontaktlærere
Kontakter
Frank Nørgaard, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune.
23 83 25 78
fn@randers.dk
Kasper Fuhr, formand for børn- og skoleudvalget i Randers Kommune.
kfc@randers.dk
30 34 26 92
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers topper ny national status på Ungeløftet18.8.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune har den højeste andel af unge i job og uddannelse via Ungeløftet-indsatser ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Kom tættere på tankerne om Forsvaret til Randers17.8.2026 13:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver alle inviteret til informationsmøde om, hvad et kommende simulations- og konferencecenter for Forsvaret er, hvad potentialet er, og hvorfor det kan ligge på den gamle kaserne i Randers. Det foregår 1. september kl. 19-21 i Underværket
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum