Regeringen nedsætter taskforce: Skal se på konsekvenserne af Trumps ’Most Favored Nation’-princip
27.1.2026 10:37:36 CET | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har besluttet at nedsætte en taskforce, der skal drøfte de udfordringer, som Trump-administrationens ’Most Favored Nation’-princip skaber for Lægemiddelindustrien. Et kærkomment tiltag, lyder det fra Lif.

Med sit ’Most Favored Nation ’-princip har Trump Administrationen lagt massivt pres på Lægemiddelsindustrien i Danmark.
’Most Favored Nation’ (MFN) er et referenceprissystem, der betyder, at USA vil have adgang til de laveste priser, som et givent lægemiddel sælges til i et af en række udvalgte velstående lande, heriblandt Danmark.
Når USA kræver priser på lægemidler, der er lavere end i en række sammenlignelige europæiske lande, står Danmark som et lille marked et skrøbeligt sted.
Nu har regeringen besluttet at nedsætte en taskforce, der skal se på konsekvenserne for industrien. Det sker på baggrund af et møde mellem indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), erhvervsminister Morten Bødskov (S), Lægemiddelindustriforeningen og repræsentanter fra en række lægemiddelvirksomheder i fredags, og det er i dag blevet meldt ud i Altinget.
Initiativet vækker glæde i Lif.
”Vi er meget tilfredse med, at regeringen nu imødekommer vores forslag om at nedsætte en taskforce, der skal følge og analysere konsekvenserne af den amerikanske administrations politik og danne rammen for drøftelse af konkrete forslag til, hvordan vi kan modstå truslen. Der er behov for høje ambitioner og hurtig handling, og vi ser frem til, at den nye taskforce bliver garant for netop det,” siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif.
Ifølge Lif er MFN ikke kun en handelsmekanisme, men en reel trussel mod både lanceringen af nye behandlinger og Danmarks position som førende life science-nation.
”Det handler grundlæggende om, at rammerne for priser og indkøb på lægemiddelområdet i Danmark skal matche den globale kamp om investeringer og innovation og sikre, at danske patienter kommer retur i europæisk topklasse, når vi taler om deres adgang til de nye behandlinger på lægemiddelområdet,” siger Thomas Senderovitz og fortsætter:
”Most Favored Nation afspejler et kritisk paradigmeskifte i de globale markeds- og konkurrencevilkår på lægemiddelområdet. Koblingen mellem danske og amerikanske lægemiddelpriser skaber et historisk pres på Danmarks konkurrenceevne og danske patienters adgang til innovative behandlinger,” siger han.
Taskforcen vil blive sammensat af relevante repræsentanter fra flere ministerier, industrien og regionerne.
Hvad er MFN?
USA’s ’Most Favored Nation’ (MFN) politik betyder, at USA ikke vil betale mere for lægemidler end i en række udvalgte reference-lande herunder europæiske lande som Danmark. I praksis betyder det, at amerikanske lægemiddelpriser bindes op på de laveste priser i disse lande.
Det skaber en situation, hvor en lav dansk pris kommer til at sætte prisen på det store amerikanske marked - og dermed får globale forretningsmæssige konsekvenser for virksomhederne.
Kontakter
Anne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif
Tlf:40259735alb@lif.dkCarsten BlæsbjergPublic Affairs chef, Lif
Tlf:26 25 44 31cb@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Kun 55 procent af nye lægemidler er tilgængelige i Danmark - og tallet er faldende19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år. Det viser den nyeste opgørelse over tilgængelighed til nye og innovative lægemidler i forskellige lande i Europa.
Sygehusene bruger markant mere medicin for færre penge6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder er udgifterne til sygehusmedicin stagneret, selvom forbruget af medicin på landets hospitaler er steget markant. Mens de regionale budgetter nyder godt af de stabile udgifter, advarer Lægemiddelindustriforeningen om, at en for stram udgiftsstyring begrænser patienternes adgang til behandling og svækker Danmarks position som life science-nation.
Lif lancerer vaccineudspil: Danmark halter bagud på vaccineindsatsen30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svært gennemskuelige vaccinationstilbud og langsom offentlig vurdering af nye vacciner. Danmark halter bagud, når det kommer til at udnytte vacciners fulde potentiale. Det mener Lif, der i dag lancerer en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker fremtidens vaccination i Danmark.
Regionernes medicinudgifter står stille24.4.2026 09:13:27 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til medicin udgjorde sidste år 12,2 procent af regionernes samlede sundhedsudgifter, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Lifs nye bestyrelse er på plads20.3.2026 16:29:50 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ansigt træder ind i bestyrelsen efter årets generalforsamling, hvor de to øvrige ledige pladser blev besat af medlemmer, der allerede var en del af bestyrelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum