Ny CEPOS-analyse: Statsministeren skyder ved siden af med fokus på ulighed - alle familier har fået flere penge
28.1.2026 08:17:21 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra CEPOS viser, at næsten alle familietyper har fået markant flere penge mellem hænderne siden 2019. Fokus bør derfor være på produktivitet og velstand og ikke indkomstforskelle

Stigende ulighed fyldte meget i statsminister Mette Frederiksens nytårstale. Men ifølge nye beregninger fra CEPOS er bekymringen forfejlet.
Siden 2019 har stort set alle familietyper i Danmark oplevet en tydelig fremgang i deres rådighedsbeløb.
"Indkomstforskellene er i sig selv ligegyldige, så længe alle oplever fremgang. Det vigtigste er, at samfundskagen bliver større, og at alle får flere muligheder for forbrug og velstand," siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.
CEPOS har analyseret udviklingen i familiernes økonomi med udgangspunkt i Økonomiministeriets egen familietypemodel – samme grundlag som regeringen selv anvender.
Opgørelsen viser, at danske familier har fået mellem fire og syv procent mere i rådighedsbeløb fra 2019 til 2026. Fremgangen er drevet af produktivitetsvækst og skattereformer, herunder de skattelettelser, der trådte i kraft i år.
Ifølge analysen er det især pensionistpar i ejerbolig med privat pensionsopsparing, der har haft den største fremgang. Også arbejderfamilier uden børn og familier i lejebolig har fået flere penge mellem hænderne. Overordnet har arbejderfamilier haft en lidt større fremgang end funktionærfamilier.
"Senest har vi set, at mellemskatten er blevet indført, og at mange er trukket ud af topskatten. Det betyder, at rigtig mange familier oplever en ganske pæn fremgang i deres rådighedsbeløb," siger Niklas Praefke.
Et kontanthjælpspar med to børn i børnehave har dog oplevet en mindre tilbagegang som følge af kontanthjælpsreformen.
"Reformen er målrettet at motivere flere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. På længere sigt er det netop højere beskæftigelse og produktivitet, der er nøglen til højere lønninger og stigende velstand for alle," siger Niklas Praefke.
CEPOS opfordrer derfor regeringen til at flytte fokus fra ulighed til reformer, der styrker produktiviteten og sikrer, at Danmark bliver rigere – til gavn for hele befolkningen.
Niklas Praefke kan kontaktes på 24 28 24 52 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Niklas PraefkeSeniorøkonomCEPOS
Tlf:24 28 24 52niklas@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare langt mere end regeringen lægger op til – se beløbet for din kommune20.7.2026 11:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes besparelsespotentiale på ledelse og administration er mange gange større end regeringens målsætning. Der kan i alt frigøres mellem 5,6 og 8,4 mia. kr. årligt til mere velfærd eller lavere skat, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke jobtyper får mest ud af regeringens nye skatteudspil? Se listen her25.6.2026 09:34:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvordan regeringens samlede skatte- og afgiftsudspil påvirker privatøkonomien for en lang række almindelige jobgrupper. Gevinsten varierer markant på tværs af arbejdsmarkedet, viser nye tal fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danske familier kan spare op mod 4.400 kr. om året – hvis politikerne gør forsyningssektoren mere effektiv24.6.2026 09:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne fokuserer for meget på midlertidige prisstigninger på fødevarer og brændstof og for lidt på de permanent høje priser i forsyningssektoren. En mere effektiv regulering kan ifølge CEPOS frigøre op mod 12,7 mia. kr. årligt til gavn for danske forbrugere
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum