Viborg Bibliotekerne

Musikalsk foredrag i Gudenåhuset: De syngende nyheder

3.2.2026 10:00:00 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse

Del

Fællessang, satire og gode historier fra både Højskolesangbogen og dagens nyhedsstrøm er på programmet i Gudenåhuset d. 17. februar

Anders Kinch-Jensen

Kom med til en underholdende aften i selskab med Anders Kinch-Jensen, som tirsdag d. 17. februar tager publikum med på en rejse gennem fortælletraditioner og journalistik. Aftenen byder på både tankevækkende historier og masser af fællessang, der knytter sig til både aktualitet og historiske nedslag. Anders Kinch-Jensen vil i foredraget hive sange ud af nyhederne og nyheder ud af sangene.

’De syngende Nyheder’ har eksisteret siden 2019 og ikke to foredrag er ens, da sangvalg og indholdet er tilpasset tid, sted og publikum - det hele piftet op med satiriske elementer og et jazzet klaverakkompagnement.

Arrangementet, der afholdes tirsdag d. 17. februar kl. 19.00, er et samarbejde mellem Bjerringbro Folkeuniversitet og Bjerringbro Bibliotek og afholdes i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek.

Om Anders Kinch-Jensen
Anders Kinch-Jensen er pianist, historiefortæller og journalist. Han har været lektor på journalistuddannelserne i Odense og Aarhus, kanalchef for DR P1, skoleleder i FOF, uddannelses- og udviklingskonsulent i DR og journalist på P3 og P4. Desuden har han bidraget til lærebogen ”Forankring fryder” om journalistisk fortælleteknik, og er medforfatter til bogen ’Journalistik med omtanke’.

Billetter til foredraget koster 70 kr. + gebyr og kan købes via viborgbib.dk eller på bibliotekerne i Viborg Kommune.

Kontakter

Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye